Indlæser...

Hetero dag - homo i morgen

Seksualiteten forandrer sig livet igennem

18:30, 04. maj 2010 | Bonnevie

Annonce

Bøsser uden analsex

Flemming Bogø, der er hussexolog i TV 2's 'Go' Morgen Danmark', mener ikke, at alle bøsser er til analsex:

- Det er en udbredt misforståelse, at alle bøsser har analsex. Der er homoseksuelle, der ville føle sig dybt krænket, hvis man forsøgte at stoppe en dildo eller en pik i røven på dem. For andre, er det det bedste, de ved. Det siger bare noget om, hvad man tænder på, ikke om ens identitet, lyder der fra Bogø, der forklarer, nogle gift mænd mænd lever et dobbeltliv.

- Hvis man fx går ind på datingsiden boyfriend.dk, vil man finde et hav af såkaldte hetrofyre. De præsenterer sig som regel med nøgenbilleder uden ansigt på, og de nyder at have sex med andre mænd, uden at deres koner ved det. De elsker deres kone og er glade for deres børn, men lever i dyb hemmelighed med disse sidespring, der er meget mere udbredt end de fleste heteroseksuelle kvinder har lyst til at vide af.

- Jeg har personlig hørt om heteroseksuelle mænd, der i årevis har haft den samme mandlige elsker, de mødes med arbejdstiden, eller når konen var taget på arbejde om morgenen - eller måske tog en tur forbi den mandlige elsker før job, hvis de mødte sent.

En del af disse mænd udtrykker, at de lader op med deres mandlige elsker til at klare familielivet. En del går sågar til kulturelle arrangementer med deres elsker.

Flemming Bogø tror, der er mennesker, der er polygame, som kan elske flere personer på en gang, som Joan Ørting blandt andet har været fortaler for.

- Det at have kærlighed og tænding på flere mennesker på en gang, det gav stor fordømmelse af Joan Ørting og medlidenhed med hendes ægtemand. Hvis hun endelig skulle have en elsker, kunne hun så bare ikke som flertallet holde det hemmeligt?

- Men det kan Joan ikke, da hun går ind for ærlighed og åbenhed, der giver nærhed. Man må gøre op med sig selv, om man er monogam i hjertet, eller man er det, fordi man er bange for at miste sin elskede, siger Flemming Bogø.

Annonce

Annonce

Den menneskelige seksualitet er ikke så firkantet, så sort/hvid, som nogen måske tror – eller gerne vil tror. Personlige præferencer og lyster er en evig foranderlig størrelse, der indebærer, at helt nye typer af seksuelle eventyr hele tiden kan vente forude - hvis man altså TØR og har mulighed for at følge lysterne.

Forestiller man sig en lang linje, hvor 100 procent homoseksualitet er stopklodsen i den ene ende, og 100 procent heteroseksualitet er stopklodsen i den anden ende, så befinder vi os alle et eller andet sted på spektret.

Men langt fra nødvendigvis fastlåst.

Det mener sexologen Vivi Hollænder fra bedresexliv.dk .

Læs: Alt er ok mellem enige voksne

Det kan nemlig både gå det ene og anden vej, alt afhængig af alder, situation, opvækst og baggrund, mennesker man støder på - og føler sig tiltrukket af, biologiske faktorer og meget andet.

Så fordi man som mand sværger over for bonkammeraterne nede i fodboldklubben, at man aldrig kunne finde på at være sammen med en mand seksuelt, så kan situationen altså sagtens være en helt anden måske 10 år senere - hvis den da ikke allerede er det i morgen. Eller i det skjulte.

Læserne: Her går sexgrænsen

Analsex gør ikke homo
Ifølge sexolog Vivi Hollænder, er det en udbredt misforståelse, at man har homoseksuelle tendenser - eller ligefrem ER homo- eller biseksuel, fordi en mand nyder og dyrker at blive bollet med en dildo (eller bolle sig selv med en dildo) i numsen.

- Langt de fleste mænd kunne have stor nydelse ud af at få stimuleret deres prostata oppe i anus, og det har altså intet som helst med homosex at gøre.

- Homoseksualitet for en mand kommer først ind i billedet, når han seksuelt er sammen med en anden mand, forklarer sexolog Vivi Hollænder, der ikke er i tvivl om, at vi lever i en tid, hvor homofobi blandt mænd er udtalt.

Dette skyldes ikke mindst problematikken omkring hiv/aids, mener sexologen.

- Når det derimod kommer til sex kvinder imellem, så er det i dag nærmest trendy at dyrke pigesex. Dermed ikke sagt, at man af samme grund nødvendigvis behøver at være bi- eller homoseksuel.

Læs: Analsex sundt for mænd

Periodevis homoseksuel
- Man behøver søreme heller ikke være homoseksuel/heteroseksuel hele livet igennem. Det er faktisk ret almindeligt, i hvert fald hvad angår lyster, at veksle lidt frem og tilbage - igen meget afhængig af, hvor i livet man befinder sig, hvem man omgås, om man er single eller i fast forhold osv., osv.

Er man, det gælder både mænd og kvinder, fx i fængsel, hvor man i lange perioder måske slet ikke har mulighed for seksuel kontakt med det modsatte køn, så er det ikke ualmindeligt, at man med tiden kan få følelser og/eller begynde at dyrke sex med personer af eget køn, mener Hollænder.

- Man kan også pludselig rende på en person af eget køn, hvor fysisk tiltrækning helt uventet (ikke mindst for en selv) opstår - uden at man på nogen måde tidligere behøver at have haft homoseksuelle tendenser.

Så er spørgsmålet jo bare, om man tør (og har mulighed for) at føre de nye og påtrængende lyste ud i livet. Er man i fast parforhold, er det jo ikke altid helt nemt.

Læs: Perverse medier giver bedre sex

Sexklub
Begynder man at sexlege med tre- og firkanter og gruppesex eller gå i sexklub, kan dette også bidrage til fx at antænde lysten til sex med eget køn. Måske skal 'det forbudte' bare prøves af, måske viser det sig endda, at det var lige det, man rendte rundt og higede efter.

- Der findes også mænd, som på offentlige toiletter, på rastepladser, i sexklubber og andre steder opsøger sex med eget køn, men som samtidig anser sig selv værende 100 procent heteroseksuelle, påpeger Vivi Hollænder.

Men er det så vigtigt at definere, hvis man blot har det godt med den type af sex (naturligvis inden for lovens rammer), man lige nu er til?

Undersøgelse gav svævende svar
- For et par år siden var jeg med til at lave en større undersøgelse blandt kvinder på Scor.dk, og her skinnede det meget tydeligt igennem, at opfattelserne omkring homo-, bi- og heteroseksualitet, når det gælder en selv, ofte er som vinden blæser.

Læs: Kvinder svælger i netsex

- Kvinder i undersøgelsen, som jævnligt havde sex med andre kvinder, kunne betegne sig selv som 100 procent heteroseksuelle. Omvendt kunne andre kvinder, der aldrig havde dyrket pigesex, betegne sig selv som biseksuelle, siger Vivi Hollænder, der har en ret klar ide om, at man med alderen bedre bliver i stand til at vurdere og sætte ord på, hvor man lige nu og her befinder sig på skalaen.

Stor personlig erfaring og rimelig god afklaring omkring, hvad man helt ind til benet er til mere end andet, gør ofte, at man hænger lidt mere fast. I hvert fald lige nu! lyder det fra sexologen iIvi Hollænder.

For hvad med i morgen?

Annonce