Persondata politik

Krisen kan give sex til den søde mand

Kvinder vælger mænd efter omstændighederne

Seneste i Sex & samliv

Mest læste i Sex & samliv

Seneste i Signes brevkasse

EKSTRA Sex & samliv

 

Den økonomiske krise kan give bedre scorechancer for den rare, stabile far-agtige forsørger-type.

Den konklusion kan man fristes til at drage på baggrund af en undersøgelse i 'Biology Letters,' som ser nærmere på, hvilke ydre faktorer der kan påvirke kvinders partnervalg.

I hvert fald er konklusionen i studiet, at en kvinde, der føler sig presset økonomisk, har en tendens til at vælge en mand, der signalerer, at han er en god forsøger. En kvinde, der føler sig ud udsat helbredsmæssigt, hælder mere til en stærk mand med sunde gener.

Det skriver telegraph.co.uk.

Stabil forsørger
Grundtesen er, at kvinder ved partnervalg skal veje lysten til gode, maskuline gener op mod behovet for en stabil forsøger - ud fra ideen om at hun ikke kan få det begge dele.

For at bevise deres hypotese om, at kvindens valg nogen grad påvirkes af ydre faktorer som sygdom og økonomi, udførte forskerne en række eksperimenter med 56 unge, australske hunner.

I det første udfyldte pigerne et spørgeskema, der skulle få dem til at føle økonomisk presset, det næste skulle de føle udsat for sundhedsmæssige trusler.

Efter hvert skema skulle kvinderne samle den ideelle mand ud fra en liste med typisk mandlige karaktertræk.

Det viste sig, at kvinder med økonomiske bekymringer valgte en mand med ’god far’-træk. En betænksom, stabil forsørger, der kan sikre hende og afkommet en tryg opvækst.

Og kvinder med helbredsmæssige bekymringer valgte en flot machomand med flere udpræget maskuline træk - konkurrenceorienteret, fysisk stærk, handlekraftig etc - som ofte er et tegn sunde gener, som kvinden vil give videre sine børn.

Læs: Fertile kvinder ser efter flotte mænd

Præferencer
Ud fra et evolutionsteoretisk synspunkt er det gode grunde til, at kvinders partnervalg på den måde til nogen grad er fleksibel. Det tillader kvinden at tilpasse præferencerne til pludselige skift i omgivelserne såsom en epidemi eller en hungersnød.

Adspurgt af ekstrabladet.dk svarer en af forfatterne bag undersøgelsen, Anthony Lee, at studiet ikke direkte viser, at piger vil vælge forsørgertyper under den nuværende krise.

- Men det peger, at kvinder er i stand til at opfange omverdenens potentielle trusler mod deres afkom og kan følgelig ændre deres partner-præferencer. Med andre ord: Kvinders valg af mænd er kontekst-afhængig, lyder det fra den australske psykolog.

Vi har tidligere skrevet om forskning, der peger på, at kvinder i meget konkurrenceprægede samfund - som det amerikanske - vil have machomænd. Læs her

Ansvarshavende chefredaktør: Poul Madsen Ledende digital redaktør: Anders Refnov EKSTRA-redaktør: Lisbeth Langwadt Nyhedsredaktør lige nu: Peter Roelsgaard Kontakt Ekstra Bladet

Ekstra Bladet - Rådhuspladsen 37 - 1785 København V - Telefon: 33 11 13 13 - Fax: 33 14 10 00 - CVR nr. 26 93 36 76

Udgiver: JP/Politikens Hus A/S | Om Ekstra Bladet | Ophavsret | Persondata politik