Millioner af mennesker verden over smittes årligt af kønssygdommen gonoré, der
hidtil er blevet behandlet med forskellige former for antibiotika.
Men nu advarer verdenssundhedsorganisationen WHO mod en ny variant, der ikke kan slås ned med kendte præparater. Den blev fundet første gang sidste år i Japan.
- Dette er ikke et europæisk problem eller et afrikansk problem - det er problem for hele verden, lyder det fra Lusti-Narasimhan WHO, skriver pbs.org.
Læs: Se også: Antal af Gonoré-ramte eksploderer
I Australien, Hong Kong og Japan rapporteres der om tilfælde, som ikke kunne behandles med det mest effektive middel cefalosporin, der findes i flere varianter.
Steen Hoffmann, speciallæge i klinisk mikrobiologi, overlæge fra Statens Serum Institut, forklarer, at i Danmark kan varianten ceftriaxon fortsat anvendes til behandling af gonoré.
- Der er i flere udlande beskrevet resistens blandt gonokokker over for dette stof - og også behandlingssvigt, men ingen af delene er hændt i Danmark. Statens Serum Institut varetager den nationale overvågning af gonokokkers resistensforhold i samarbejde med landets klinisk mikrobiologiske afdelinger. Vi følger situationen nøje, lyder det fra Hoffmann.
I Danmark smittes mellem 400 og 500 hvert år med gonoré.
