Der er en fin, men flydende grænse mellem at hjælpe sin kæreste med at blive
den lækreste udgave af sig selv og så at presse sine egne værdier ned over
vedkommende.
Vi kender historier om kvinden, der tager sig af alle mandens tøjkøb - fra sokker til habit - og om manden, der nyder at dulle sin kvinde op med lingeri og frække kjoler. Og vi har alle set fyren med sokker i sandalerne og hentehår og tænkt ’hvorfor siger konen ikke noget?’
Vi har spurgt vores læsere, om de groomer deres partner, og om hvordan de selv har det med at blive stylet af kæresten.
Vi bruger det engelske begreb grooming, som i denne sammenhæng betyder, at man påvirker sig partners stil i bred forstand - fra tøjkøb til klip af næsehår.
Se også: Læs: Kønsbehåring viser, hvem du er
Kirstine: Krummer tæer
Jeg har i princippet ikke lyst til at ændre på min kæreste, og jeg blev jo
forelsket i ham i starten af en grund. Når det er sagt, skal jeg da ikke
benægte, at jeg har krummet tær over en kærestes nye frisure og bidt mig
selv i læben for ikke at sige noget.
Selvfølgelig kan man komme med konstruktiv kritik, og hvis han selv spørger, hvordan jeg synes han skal klippes, så er jeg da ikke bleg for at komme med gode idéer.
Jeg er selv meget selvstændig og har brug for min plads, når jeg er i et parforhold, så jeg har også brug for en kæreste, der har modet til at være, som han er.
Se også: Læs: 6 kvinder: Sådan føler vi os sexede
Da jeg var yngre, var jeg i en meget hippie-flippet periode. Jeg mødte så en fyr på efterskolen, der havde en ret normal stil - hvilket ikke gjorde mig noget - og vi blev kærester. Så skulle jeg møde hans venner derhjemme for første gang. Vi skulle til fest, så jeg havde skiftet tøj, og da han så mig, sagde han: ’Skal du seriøst have det dér på?’ Derefter bad han mig om at skifte.
Farvel kæreste.
Jeg kan godt lide, når en kæreste kommer med råd, og han må fx da gerne sige, at han allerbedst kan lide, når jeg er glatbarberet - uden at det skal betyde, at jeg hele tiden skal være det.
Læs: Se også: Hun har landets bedste kavalergang
Margrethe: Koordinerer
Nogle gange spørger jeg til, om han måske skulle skifte til andre bukser -
det kan være noget med, at jeg føler mig ’finere’ i tøjet end han og gerne
vil have. at vi er på samme ’nobelhedstrin’, når vi følges til en fest. Hvis
vi følges på indkøb, får han min mening, men det er lige så tit, han selv
har købt ind, og det er fint for mig. Kan godt finde på, at sige 'nu smider
du de slidte underbukser eller t-shirt ud!'
En gang imellem køber han tøj til mig, men hvis jeg ikke bryder mig om hans, valg bytter jeg - og det bliver han ikke sur over! Han giver gerne udtryk for, om han kan lide mit tøjvalg - det er vildt dejligt at få ros for sit udseende, og han er blevet rigtig god til at smigre.
Det giver mig også mere lyst til at gå i det undertøj og tøj, som jeg ved, han synes om. Når jeg skal købe festtøj, vil jeg helst have ham med, for jeg finder ikke glæde ved at gå til fest i tøj, han ikke bryder sig om.
Se også: Drømmedilleren: Sådan vil kvinder have den
Monika: Føler mig sexet
Min kæreste groomer mig, men på en god måde ved at sige, at det her er lige
noget, som vil passe til mig, da det fremhæver min røv eller former. Kan
rigtig godt lide, når han har købt tøj, støvler til mig, da han ser det fra
en fyrs synsvinkel, og selvfølgelig mest af alt, han kan lide det - som
regel også noget, jeg kan lide og føler mig sexet.
Læs: Se også: Giv ros - og få mere sex
Jeg kan godt lide at købe pænt tøj, parfume og fodtøj til min fyr. Jeg kan også finde på at være med til at sætte tøjet sammen, hvis vi skal i byen, da jeg rigtig godt kan lide, at der er andre, som nyder synet af min kæreste. Hvis han har noget på af tøj eller andet, som jeg ikke er så vild med, kan jeg godt finde på at sige det, men synes også, at det er vigtigt, at man ikke bestemmer over hinanden.
Læs: Se også: Kvinder: Så frækt er det at være glat
Ida: Bare det ikke er negativt
Hvis han spørger om min mening, så giver jeg den gerne - positivt. Hvis han
skal ud og købe jeans, siger jeg dog, at han skal finde dem, der giver den
frækkeste røv!
Jeg har haft en kæreste, der havde mere travlt med at finde fejl end at fokusere på fortrin. Det værste er, hvis mænd kommenterer negativt omkring kvinders krop og vægt, jeg bliver bare så skuffet. Og jeg er endda meget spinkel, men jeg ser virkelig ned på mænd, der fokusere på noget negativt ved kvinders udseende!
Læs: Se også: Gør hende glad - og få mere sex
Tina: Altid
Jeg groomer altid min mand med nyt tøj, ellers er der jo ingen smag og
moderne pift i det, han køber. Frisure får han også hjælp til, han skal jo
se dejlig ud og ikke ligne noget, som katten har slæbt ind, næse- og ørehår
får han også en påmindelse om.
Min mand groomer også mig, dog nok ikke i så høj grad, som jeg gør med ham. Han siger, når der er noget, han kan lide eller ej. Det er så ikke altid, vi er enige, men jeg vil gerne høre hans holdning.
Se også: Læs: Sådan giver du hende mere lyst til sex
Lisbeth
Det er vigtigt for mig, at jeg ikke piller ved den, han er og hans tøjstil
etc - det er jo ham, jeg forelskede mig i. Ved godt, at mange gør det, og
det kan være svært at undgå, men det gør det så også meget mere vigtigt i
min verden. Og ligeledes forventer jeg, at han heller ikke piller ved eller
redigerer den, jeg er - for så var jeg jo et forkert valg for ham. Men hans
mening interesserer mig - og hvis han udtaler, at han rigtig godt kan lide
en bestemt bluse eller kjole, så er det op til mig at tage den oplysning
ind.
Se også: Læs: Forfør ham for en aften
Inge: God stil
Jeg har heldigvis en mand med god tøjstil, som sagtens selv kan finde ud
af at klæde sig ordentligt og efter, hvad han skal. Men en gang imellem
blander jeg mig, hvis jeg synes, han har en t-shirt eller noget andet, som
er ved at være for slidt.
Jeg kan godt komme med ideer til, hvilken frisure han skal have, og jeg retter gerne hans skæg og hjælper ham med at fjerne hår andre steder på kroppen.
Læs: Se også: Hun kan også blive for lækker
Min mand kommer gerne med kommentarer til tøj, om han mener, det vil klæde mig eller ej, så jeg ikke køber noget, som han tænker dårligt om. Og han er også god til at komme med ideer til, hvordan min hårfarve eller frisure skal være.
Han køber også gerne spontant ting til mig, som tøj, sko, parfume eller andet. Og det er da dejligt at han gider. Det er ikke noget, jeg forventer, men bare rart at mærke, at han tænker på en.
