Det kunne de vel have sagt sig selv, kan man mene, men en række solsenge foran
en Ikea i bydelen Brooklyn, New York, har fået lokale teenagere til at hygge
sig på den meget kødelige facon - til bekymring for voksne.
Det skriver observer.com.
Det kan være svært at være sexlysten og teenager i USA, for mange forældre ser ser nødigt deres poder øve sig i forplatningens svære kunst i eget hjem. Og hvis man endnu ikke har en bil, som ellers meget brugt i Guds eget land, når unge skal gå til makronerne, er man på herrens mark.
Og her er det så, at en række metalkonstruktioner udenfor den lokale Ikea viser sig at være meget brugbare. Så brugbare, at området flyder med brugte kondomer.
Det har selvfølgelig fået bekymrede spidser i bydelen til at blive netop bekymrede for de liderlige teenageres seksuelle helbred - på trods af de rent faktisk jo beviseligt anvender beskyttelse.
Også Ikea ærgrer sig over, at deres gave til lokalsamfundet på denne måde misbruges, og de lover at intensivere patruljeringen af området i aften- og nattetimerne.
Læs: Se også: Masser af usikker sex på rastepladser
