Persondata politik

Sådan får du din eks tilbage

Neurocoach hævder, at det umulige kan lykkes

Seneste i Sex & samliv

Mest læste i Sex & samliv

Seneste i Signes brevkasse

EKSTRA Sex & samliv

 

Ppfiiiiff!

Hvad var det? Det var lyden af dit håb, dit liv, din fremtid, der punkterede, da din kæreste skred og lod dig stå tilbage som en rusten cykel i den silende efterårsregn.

Du er nede på den helt ufede måde. Og dine tanker kredser om konstant om din eks, dine fejl, hvad du skulle have gjort og hvad du aldrig mere får igen.

Men der er faktisk håb.

Læs: Se også: Her går gammel kærlighed hen for at dø

Det hævder Michael Kjærsgaard, der kalder sig neurocoach, idet han med baggrund i viden om hjerneprocesser, NLP og kropssprog blandt andet hjælper singler i at komme op på hesten igen.

- Når man mister noget, man holder af, er man inde i en ekstremt sårbar periode. Det er f.eks. ofte her, depressioner starter, fordi tankerne simpelthen kører i en nedadgående spiral og udsulter hjernen for vigtige lykkestoffer som dopamin. De af mine kunder, der lige er blevet forladt, ligner ved det første møde tit noget, hunden har slæbt med ind, siger Michael Kjærsgaard, der også er scorecoach i firmaet Fase2fase.

Læs: Se også: Eks'en ødelægger dit nye forhold

Kjærsgaard har givet os denne seks-trinsguide til at få kæresten tilbage:

1. Lær af dine fejl
Først skal du finde ud af, hvorfor du er blevet forladt.

- Hvis du ikke lærer af dine fejl, er du næsten sikker på at gentage dem. Mest effektivt er det med en professionel coach, men du kan også få noget indsigt ved bare at sætte en ekstra stol op, hvor du forestiller dig, at når du sætter dig i den stol, er du din eks. Det hjælper, hvis du lukker øjnene.

- Forestil dig, at du føler det samme, ser det samme og hører det samme som din eks. Formuler de tanker, din eks har om dig. Vi har nogle hjerneceller, der hedder spejlneuroner. Og bruger vi dem rigtigt, kan vi krybe under huden på andre.

Se også: Læs: Fem grunde til han skrider fra hende

- Måske er indsigten, at du simpelthen midt i bleskift og børnehavehentninger har mistet din sexappeal. Måske har du bare været møghamrende jaloux eller hidsig eller bare irriterende. Eller måske har du ikke givet din mand plads til at være mand eller din kvinde plads til at være din kvinde.

Læs: Se også: Derfor skred din kæreste

Trin 2: Væk med sorgen
Det gør ikke noget godt for hverken humør eller udseende, at du ikke får din søvn, hvilket ofte er resultatet af kærestesorg, forklarer Michael Kjærsgaard. Derfor skal der bevidst manipulere med det ubevidste så at sige.

- Har du behov for det, kan du derfor hos en neurocoach få afprogrammeret følelserne for eksen. Hukommelsen er ret fleksibel og hele forbindelsen mellem hukommelse og følelser kan sagtens ændres. Men det virker ikke, hvis du stadig omgås din eks.

Læs: Se også: Sådan undgår du bøvl med eks’en

Michael Kjærsgaard coachede en kvinde, der pga. kærestesorger stort set ikke havde sovet hele natten og havde et stort lyst billede af eksen oppe på den indre skærm:

- Jeg bad hende gøre billedet mørkere, utydeligt og med en ældgammel ramme omkring - hun sov igennem som et barn.

Hvis du har lyst til at prøve, kan du bare lukke øjnene, tænke på noget træls og så ellers begynde at manipulere med den fornemmelse eller det billede, der dukker op. Er lidt svært at gøre selv, men ellers få en anden til at guide dig.

Læs: Se også: 5 gode råd til den nyskilte

Trin 3: Tag ansvar
Mange sætter sig bare snøftende i sofaen og giver hele verden skylden - og kommer frem til, at enten alle mænd er nogle svin, eller at alle kvinder er nogle bitches. Men selvmedlidenhed er genvejsslidsken til kulkælderen. For ingen gider høre på tudefjæs. Så langsomt siver venner og familie også.

Læs: Se også: De tre værste måder at redde et forhold

Vil du undgå det, så lav en handlingsplan for, hvordan du igen kommer ovenpå, og hvordan du får de egenskaber, der gør dig til et hug igen.

1. Hvad er dit mål? Er det f.eks. at score en ny eller bare finde dig selv?

2. Hvad skal helt konkret til, for at du når dit mål? Skal du tabe dig, træne, have nyt tøj, tage på ø-lejr eller lave propeller på en ødegaard?

3. Vurder om de tiltag er nok til, at du rent faktisk når dit mål.

3. Hvem kan hjælpe dig med at nå dit mål - er der venner, eller foretrækker du en professionel?

4. Hvem kan holde dig fast på handlingsplanen?

Nedenfor kan du sexpert-tv, hvor sexolog og parterapeut Signe V. Bentzen forklarer, hvordan man kommer over sin eks:

Trin 4: Gør dig lækker
Tag et billede af dig selv, og vurder, hvad der skal til for at blive lækker. Få evt. noget nyt, smart tøj. Og spørg dine venner - det er det, de er der for.

Nu har du også mere tid til at dyrke motion og spise, hvad du vil - af det sunde især. Bliv den lækreste udgave af dig selv.

Læs: Se også: Ung potens styrkes med motion

Trin 4: Tiltrækning
Det er Michael Kjærsgaards erfaring er, at forladte kvinder ofte ærgrer sig over, at deres drøm om et trygt, livsvarigt forhold er brast, mens mænd mere er bange for, at de ikke kan finde en kvinde, der er lige så lækker. Og så er det en kendsgerning, at kvinder rent psykisk meget bedre kan tåle at være single end mænd kan. Se også: Derfor går mænd i hundene efter et brud

- Jeg oplever, at mens kvinder oftest har mere brug for individuel hjælp til at komme i balance og finde sig selv, så er mænd mere handlingsorienterede: De skal simpelthen ud og score en ny. På datingkurser får de repareret selvtilliden og fjernet den angst for søde piger, som de fleste ellers prøver at drikke væk ude i byen - med katastrofalt resultat. De får styr på kropssproget, de lærer at læse pigernes tanker, og de lærer, hvad de skal gøre hvornår i den menneskelige parringsdans.

Læs: Se også: Knust hjerte brænder som skoldhed kaffe

Trin 6: Succes
Succes ændrer folk - nu er de ikke længere ofre, men kaptajner i deres eget liv. Ofte ryger lykkepiller, alkohol og hvad der ellers har dulmet smerten, næsten øjeblikkeligt, hævder Neurocoachen:

- For når du pludselig strutter af selvtillid, begynder at date og begynder at tænke på alt andet end eksen, bliver du lige pludselig fandens interessant. Da eksen bare kunne tage dig for givet, var du uinteressant - nu hvor du pludselig er eftertragtet, opstår hos eksen det, jeg kalder 'Eat-shit-effekten' efter ordsproget 'Eat shit - 5 billion flies can't be wrong.'

Læs: Se også: 12 trin til at komme igennem skilsmissen

- Eller som en pige meget rammende formulerede det: 'Det er mere interessant at skulle strække sig op efter et æble end at tage nedfaldsfrugterne.' Kodeordet er status, og effekten er, at eksen pludselig begynder at blive interesseret igen.

Generelt er Michael Kjærsgaards råd, man man bruger bruddet til at få rystet posen:

- Giv dig selv og dit liv en kritisk revision og brug lejligheden til at skabe den bedste version af dig selv. Så er du også bedre rustet til de små bump, som livet uvægerligt giver. Og så vil du på et tidspunkt kunne kigge tilbage på bruddet med et smil, fordi det var startskuddet til et nyt og bedre liv.

Læs: Sex & samlivSe også: Læserne: Sådan tackler vi bruddet

Ansvarshavende chefredaktør: Poul Madsen Ledende digital redaktør: Anders Refnov EKSTRA-redaktør: Lisbeth Langwadt Nyhedsredaktør lige nu: Peder Nederland Kontakt Ekstra Bladet

Ekstra Bladet - Rådhuspladsen 37 - 1785 København V - Telefon: 33 11 13 13 - Fax: 33 14 10 00 - CVR nr. 26 93 36 76

Udgiver: JP/Politikens Hus A/S | Om Ekstra Bladet | Ophavsret | Persondata politik