Musikken pumper deruda', mens du høvler din foretrukne energidrik og vodka
ned, som var der ingen dag i morgen - du topper op med en lille koger, en
snitte eller en smule ecstasy - og slutter af med at dyrke fordrukken sex
uden kondom.
Det er i hvert fald det billede, en ny amerikanske undersøgelse i tidsskriftet 'Addicvtive Behavior' tegner af sammenhængen mellem forbrug af energidrikke som Red Bull, alkohol, stoffer og usikker sex.
Læs: Se også: Knalder helst med kæp i øret
Unge, der drak disse energidrikke (sukkervand med opkvikkende ingredienser som koffein, glucoronolacton og taurin) blandet med stærk spiritus, havde større sandsynlighed for at dyrke sex uden kondom, dyrke sex, mens de er på stoffer, og dyrke sex efter at have fået for meget at drikke, lige som de generelt også havde en tendens til at bruge stoffer som marihuana, kokain og ecstasy.
Det menes, at de opkvikkende midler i drikken, der får brugeren til drikke mere, end vedkommende ellers ville have gjort. Og det er det ekstra alkohol, der er med til at påvirke den efterfølgende adfærd.
Ifølge forskerne viser undersøgelsen, at forbrug af disse energidrikke kan få negative konsekvenser for helbredet såsom alkoholafhængighed, kampdruk og kønssygdomme.
