- Jeg betalte mere i skat end Romney sidste år, sagde den 40-årige
pornostarlet Lisa Ann lørdag til en hob af reportere i stripklubben Thee
Dollhouse i Tampa, Florida.
Det skriver blandt andre Washington Post.
Lisa Ann er bedst kendt for sin lighed med den tidligere republikanske vicepræsidentkandidat Sarah Palin (hvis man altså ser bort fra hendes dobbelt D'er).
Læs også: Se også: Sarah Palins porno-dobbeltgænger
Det var pornofilmen 'Who's Nailin' Paylin?', der cementerede den tidligere tandlægeassistent som politikerens ultimative pornodublet.
Og i modsætning til den kontroversielle politiker, så var Lisa Ann denne weekend i Tampa, Florida i anledning af det republikanske partis nationalkonvent.
Vil ikke have mindre politikerbryster
- Jeg tror ikke, hun er så begejstret for mig, som jeg er for hende, lød det
også fra Lisa Ann, der i pornobranchen også er kendt for sine politiske
holdninger.
Hun har blandt andet gjort det til sin mærkesag at gøre kondomer lovpligtige, når hende og kollegerne knalder løs foran kameraerne.
Læs også: Se også: Porno-Palin i trekant med Hillary
Alligevel har hun ingen planer om, at gå ind i almindelig politik.
- Jeg ville være nødt til at få reduceret mine bryster, hvis jeg gjorde.
Republikanerne er gladere for strippere
Levebrødspolitikerne har til gengæld rigeligt tid til at nyde Lisa Ann og
hendes kollegers færdigheder på brandmandsstængerne, nu hvor konventet er
blevet udsat på grund af orkanen
Isaac.
Traditionelt er republikanerne også bedre kunder i stripklubberne end deres demokratiske modstandere.
Læs også: Se også: New Orleans trues af orkan
- Gennemsnitligt brugte republikanerne 150 dollars (900 kroner -red.) per person på stripklubberne mod demokraterne, der gennemsnitlig brugter 50 dollars (300 kroner -red.) per person, siger Angelina Spencer til CNN.
Hun er leder 'The Association of Club Executives', der repræsenterer 4000 amerikanske stripklubejere.
Ifølge CNN kan de bedste strippere tjene op til 18.000 kroner på en aften, når politikerne er i byen.
