Det er svært at få alle nuancerne med, når man skriver en sms. Og det er endnu
sværere at tyde sådan en besked korrekt - især hvis man er i begyndelsen af
et forhold, og man ikke kender hinanden og hinandens måde at kommunikere på.
Det har det amerikanske site, hetexted.com, sat sig for at hjælpe lidt på.
Henvendt specifikt til kvinder - udfra tanken om, at mænd notorisk formulerer sig kryptisk og kortfattet, og at kvinder ææælsker at tolke selv de mindste bip - kommer folkene på sitet (her er også en mand) med bud på, hvad sms'erne egentlig betyder.
Læs: Se også: Gør dit sexliv sjovere med mobilen
Man skal bare sende screen shots af de uforståelige beskeder til hjemmesiden, og så får man nogle bud på, hvad der bliver sagt.
Samtidig kan andre brugere også kommer med indspark, ved blandt andet at stemme enten 'Han vil have dig', 'han vil ikke have dig' eller -' juryen voterer stadig'.
Det er noget, vi har fundet på hufffingtonpost.com. Og det er ikke sikkert, du får feedback, hvis du sender danske sms'er...
