Persondata politik

Frække dagdrømme giver sexlyst

Husk også de saftige fantasier, når du handler i Netto

Seneste i Sex & samliv

Mest læste i Sex & samliv

Seneste i Signes brevkasse

EKSTRA Sex & samliv

 

Det kommer næppe bag på særligt mange af os, at frække fantasier virker ophidsende og umiddelbart giver lyst til sex.

Men ny undersøgelse i 'Journal of Sexual Medicine' peger yderligere på, at især kvinder får hævet deres erotiske grundlinje ved at gøre sig forestillinger om frække møder.

Forskerne fra University of Michigan, USA, fik 128 kvinder og 98 mænd til at deltage i et online-studie.

Her skulle deltagerne udføre en af fire opgaver: Forestille sig og skrive om et selvvalgt erotisk møde med en attraktiv person, fantasere frit om erotik, læse en erotisk fortælling - og skrive om værelset de befinder sig i.

Læs: Se også: Onaner mindst én gang om dagen

Desuden skulle de angive deres fysisk ophidselse og deres lyst til at dyrke sex, ligesom deres grundniveau for sexlyst også blev målt. Et grundniveau som man hidtil har ment ligger relativt fast.

Resultaterne: De første tre grupper rapporterede både fysisk ophidselse og øget lyst til at have kønslig omgang. Kontolgruppen, der skulle beskrive deres rum, var ikke tændte.

Og nu kommer det lidt overraskende: Gruppen af kvinder, som forestillede sig et erotisk møde og skrev om det, viste sig at have en markant højere grundliderlighedsniveau end før øvelsen og også højere end de andre grupper.

Læs: SexperterneSe også: Sådan bliver du hendes våde drøm

Grundliderlighed
Men hvad betyder det egentlig, at kvinder, som aktivt forestiller sig en seksuel interaktion, øger den grundliggende liderlig?

Vi spurgte sexolog og parterapeut Rikke Thuesen, der mener, at kvinder skal blive bedre til at opholde sig ved tanker og fantasier om sex:

- Sjovt nok siger man, at kvinder er bedst til at multitaske, men lige på det seksuelle område oplever jeg, at mange kvinder ligesom først skal være færdige med to do-listen eller gøres mentalt parat til at gå ind i det seksuelle rum.

Læs: SexperterneSe også: Sådan er kvinders voldtægtsfantasier

Og netop her kunne det være en fordel at bruge multitaskings-evnen til at føle sig som en seksuel kvinde, f.eks samtidig med at man er til møde eller køber ind i Netto, mener Thuesen;

- Når vi kvinder er i kontakt med vores lyst og seksualitet, stråler vi på en anden måde, er ofte mere attraktive og nærværende. På den måde bliver meget lettere for et par at bevare den lidenskab og passion, som kan gnistre mellem folk, der mærker deres lyst.

Læs: SexperterneSe også: Sådan er kvinders sexfantasier

En måde at have kontakt til lysten er at bruge forestillingsevnen, ifølge Rikke Thuesen:

- Men jeg tror, hun skal passe på at lade chefen eller kollegaen indgå i fantasien - det bliver for personrelateret og kan være med til at skabe afstand til hendes mand derhjemme. I stedet kan hun fantasere om håndværkeren, prinsen på den hvide hest, den dystre mørke mand, eller bare krop og begærlighed:

- Det handler jo i virkeligheden om, hvordan hun føler sig attrået og begæret og ikke så meget om den eller de personer, der deltager i fantasien. Hvis hun aktivt gør noget for selv at tænke på erotik, hun vil garanteret have lettere ved at pendle mellem tungekyssene, løbeturen, tv-serien og de hede lagner.

Læs: SexperterneSe også: De frække ord tænder kvinderne

Ansvarshavende chefredaktør: Poul Madsen Ledende digital redaktør: Anders Refnov EKSTRA-redaktør: Lisbeth Langwadt Nyhedsredaktør lige nu: Kim Vangkilde Kontakt Ekstra Bladet

Ekstra Bladet - Rådhuspladsen 37 - 1785 København V - Telefon: 33 11 13 13 - Fax: 33 14 10 00 - CVR nr. 26 93 36 76

Udgiver: JP/Politikens Hus A/S | Om Ekstra Bladet | Ophavsret | Persondata politik