Indlæser...

Forsker: Sex øger lysten til mere sex..!

Det lyder som en selvfølge, men nu er det videnskabeligt bevist: Jo mere sex man får, jo mere vil man ha'

11:30, 07. mar 2007 | Frank Bonnevie

Annonce

Sex og krammeri øger testosteron-niveauet, og det giver lyst til mere af det samme. (Foto: Colourbox)
Sex og krammeri øger testosteron-niveauet, og det giver lyst til mere af det samme. (Foto: Colourbox)

Annonce

Annonce

Seksuel aktivitet hos både kvinder og mænd, hetero eller homo, er i høj grad medvirkende til at booste kroppens testosteronniveau, viser helt nye studier.

Dette videnskabelige faktum, ikke mindst når det gælder kvinder, er i høj grad med til at øge lysten og behovet for endnu mere sex. Det får også i høj grad får kvinder til at føle sig ekstra sexet og tiltrækkende, skriver 'News in Science'.

Desuden er undersøgelserne blandt de første til at slå fast, at både mænd og kvinder i høj grad selv kan påvirke og ændre på kroppens hormonniveau - alt afhængig af hvor ofte man enten nusser, krammer eller dyrker sex.

Ikke kun store muskler
Meget tyder altså på, at sex giver mere lyst til sex. Undersøgelserne, der er udarbejdet af Sari van Anders fra Department of Psychology på Simon Fraser University i Canada, viste blandt andet, at jo større testosteron-stigningen var, jo større var sandsynligheden for, at kvinden dels fik orgamse og dels følte sig mere sexet næste dag.

Normalt forbinder man testosteron med mænds sexdrift og store muskler, men også kvinder producerer testosteron - og selv om både for lavt og for højt indhold af det mandlige hormon i kroppen kan føre til problemer med helbredet, holdt alle undersøgelsens forhøjede testosteron-målinger sig indenfor et acceptabelt niveau.

Det betyder, at man ikke skal frygte for sit helbred, hvis man kaster sig ud i en ordentlig omgang maraton-sex.

Undersøgelserne viser også, at personer, der har flere faste sexpartnere (dette gælder både for mænd og kvinder), generelt har det højeste indhold af testosteron i kroppen, mens de, der lever i faste parhold, har det laveste testosteronindhold...

Annonce