Indlæser...

Masser af orgasmer, tak

Ud af busken, søster: Solosex er lige så vigtigt og sundt som sex med en partner. Mottoet er: Kom, som du er

09:53, 17. mar 2007 | Karen Seneca

Annonce

Alle kan få en orgasme. Og alle kan lære det.
Alle kan få en orgasme. Og alle kan lære det.

Annonce

Annonce
For hundrede år siden mente man, at onani var en sygdom. I dag ved vi, at det er en kur, som styrker helbred og selvværd.

– Vi får røde kinder, større læber og gløder af selvværd og karisma efter en orgasme. Og det gode er, at alle kan lære det, siger Joan Ørting, som – præsenteret for en ny svensk undersøgelse, der siger, at kun lidt over halvdelen af unge, svenske kvinder onanerer jævnligt – udbryder:

Onani ikke utroskab
– Det er så vigtigt at onanere. Hvis man kender sin krop og kan give den nydelse, bliver man gladere for sig selv og holder op med at sammenligne sig selv med andre. Kvinder, der ikke onanerer, eller som ikke får orgasmer, kommer ind i en ond cirkel, hvor de undgår at forvente noget af sex.

For: Hvordan skal de komme sammen med ham, når de ikke kan selv?

Træn 20 minutter om dagen
Kvinder, som aldrig har oplevet en orgasme, gider ikke blive ved med at prøve. Og de kvinder, der mener, at onani er forbeholdt singletilværelsen, fordi de føler, at sex med sig selv er utroskab, må ud af busken – eller rettere: ind i den.

Alle kan få en orgasme. Og alle kan lære det.

– Brug seks uger på at træne. Hver dag skal du bruge mindst 20 minutter på det, og to gange om ugen sætter du halvanden time af.

Det lyder af meget, men hvis du skulle lære at spille klaver eller tale et andet sprog, ville du bruge lige så meget tid, siger Joan Ørting.

Hun anbefaler orgasme-løse kvinder at dyrke erotikken intensivt i en periode.

– Gå op i erotik, så det vil noget. Læs erotiske bøger, tænk på scener fra film eller noget, du har oplevet selv. Se billeder for dig, og brug fantasien uden at skamme dig over den.

Kig i et spejl
– Tænd stearinlys, og sæt blød musik på. Kig i et spejl, når du har sex med dig selv, se, hvordan kønnet ændrer sig, når du bliver ophidset.

Brug en vibrator udenpå og måske en lille dildo samtidig, tænk positivt. Tit er det tankerne, der stopper orgasmen.

Brug lyde, og bevæg underlivet. Det kan blive fantastiske aftener, hvor det vælter ud med glædeshormoner. Lige så kreative kvinder kan være, lige så konservative er vi, når det gælder om at tilfredsstille os selv.

Er der orgasme-garanti med håndbruseren, så bruger vi den hver eneste gang. Men det dur ikke, for partneren vil nok finde det temmelig anstrengende, hvis han skal slæbes med ud i brusekabinen, hver gang I har sex.

– Vær ambitiøs og prøv at udvikle det. Det er godt at kunne i flere stillinger og variationer, for jo flere måder du kan komme på, desto bedre er det for dig.

Annonce