Forsiden lige nu: Indsamling til Dantes forældre
.tv lige nu: Lars Løkke: Køb en større megafon!
Annoncer for sexydelser i aviser og blade skal i fremtiden mærkes med advarsler. Det mener Pernille Vigsøe Bagge fra SF. Håbløs ide, mener sexarbejder
11:10 - 21. mar. 2007 | Tomas Roar

Skal sexannoncer forsynes med advarsler?
I følge politiets handlingsplan for bekæmpelse af prostitutionens bagmænd fra oktober sidste år er der cirka 2500 udenlandske prostituerede i Danmark ud af et samlet tal på cirka 6000 sexarbejdere. Men:
'Det er vurderingen, at hovedparten får hjælp i varierende omfang af de udenlandske prostituerede får hjælp til rejsen til Danmark, og at langt størstedelen af de udenlandske prostituerede er klar over, at de skal arbejde som prostituerede', står der i Rigspolitiets strategi-papir.
Kriminalkommissær Michael Kjeldgaard fra Rigspolitiets Nationale Efterforskningsscenter oplyser til ekstrabladet.dk, at de handlede kvinder udgør en meget lille del af de udenlandske prostituerede - idet politliets definition af en handlet kvinder, er en kvinde, der er et bragt fra a til b mod sin vilje, og som er tvunget til at prostituere sig.
Det fleste andre er rejst hertil med den hensigt at tjene penge på prostitution. Endvidere oplyser han, at der i mange af kvindernes oprindelseslande er deciderede ventelister for kvinder, der vil til Europa for at være sexarbejdere.
Forsker: Forslag bygger på fordomme
Kønsforsker på
Københavns Universitet, Christian Groes-Green, mener, at Pernille Vigsøe
Bagges forslag bygger på fordomme snarere end fakta:
- For det første er det ikke videnskabeligt bevist, at prostitution soom sådan er skadeligt. En sådan undersøgelse bør tage udgangspunkt i, at prostitution er et komplekt område, hvor nogle grupper har større sociale problemer end andre og dermed mindre valgfrihed. Desuden bør man undersøge, hvorvidt der er selve betalingen for sex, der er problemet eller måske snarere kvindernes sociale forhold, stigmatiseringen, de dårlige arbejdsforhold etc, siger Christan Groes-Green til ekstrabladet.dk
- For det andet opfattes betaling for seksuelle eller andre kropslige ydelser ikke som et overgreb efter dansk lov. Langt de fleste prostituerede opfatter prostitution som et arbejde. Definitionen af prostitution som et overgreb er en hån imod de kvinder, der er udsat for virkelige overgreb såsom vold og voldtægt ol. Det viser, Pernille Vigsøe Bagge ikke har været i dialog med de mange forskellige prostituerede og forstået, at løsningen på de problemer, der er i branchen, ikke er en kriminalisering, men at give kvinderne flere rettigheder og bedre sociale forhold.
- For det tredje hendes 'fakta' om, at op til havldelen af de prostituerede i Danmark er ofre for trafficking, helt forkerte. Rigspolitiet opererer med et tal på cikra fem procent af de udenlandske sexarbejdere, hvilket svarer til, at mindre end 3 procent af de prostituerede i Danmark er handlede kvinder. Der er langt fra 3 procent til 50 procent.
De ansvarlige bag mediet, der bringer annoncer for eksempelvis handlede kvinder eller mindreårige sexarbejdere, skal kunne straffes.
Det foreslår SF’eren Pernille Vigsøe Bagge, der støttes af Enhedslisten.
Endvidere mener SF’eren, ifølge hendes pressemeddelelse, at ’medier, der bringer sexannoncer, forpligtes til at anbringe advarselsmærker et umiddelbart synligt sted i forbindelse med sexannoncen'.
Desuden skal det enkelte medie selv undersøge, om annoncerne vedrører mindreårige eller handlede kvinder.
Lovforslaget, der kommer er 1. høring i Folketinget i dag, afvises af både sexarbejdere og Ekstra Bladets chefredaktør.
Konsekvenser
Hvad skal konsekvenserne være, hvis mediet ikke
lever op til sine forpligtelser?
- Som jeg ser det, er der allerede
hjemmel i den gældende lovgivning med hensyn til rufferi - i og med at
eksempelvis Ekstra Bladet indirekte tjener på handlede kvinder,
siger Pernille Vigsøe Bagge til ekstrabladet.dk.
- Hvis Bilka annoncerer på TV2, skal TV2 så undersøge, om Bilkas varer er
ulovlige?
- Det kan slet ikke sammenlignes. Vi har dog at gøre med
mennesker her, ikke varer.
- Af din pressemeddelelse fremgår det, at mellem hver tredje og hver
anden prostitueret herhjemme anslås at være handlet. Hvem anslår det? Og ud
fra hvilken definition?
- Du har ret i, at det er svært at
definere, hvad der er en handlet kvinde – for eksempel kan en dansk
prostitueret også være handlet.
- Så jeres tal er et gæt?
- Ja, det kan du godt kalde
det, men det er et definitionsspørgsmål.
Hovedrysten
Bent Falbert, chefredaktør på Ekstra Bladet, har kun
hovedrysten tilovers for forslaget:
- Det skulle forbavse mig, om 90 medlemmer af Folketinget vil stille sig bag det sære projekt. Ekstra Bladet er imod menneskehandel og har flere gange afsløret tilfælde, hvor det er sket.
- Men jeg ser ikke, hvad SF'eren kan opnå med sit forslag om advarselstrekanter i annoncer. Det ser ud, som om hun ønsker at advare massagepigerne. Hvorfor henvender hun sig så ikke direkte til dem?
Sexarbejder: Til gavn for hvem?
Vi ringede til den tidligere
escortpige Maj, der er talskvinde for VIP-Lounge, et netværk for
sexarbejdere og deres allierede.
- Tilsyneladende håber SF'eren, at man kan skræmme vores kunder bort ved at sætte sådan en 'advarselstrekant' på annoncerne. Men jeg kunne egentlig godt lide at vide, hvordan de forestiller sig, at vi i branchen skulle have nogen gavn af, at vores kunder bliver skræmt bort?
- I øvrigt ønsker de for eksempel, at der skal bringes faktaoplysninger i denne advarsel. Men hvem skal tage stilling til, hvad der er fakta? For tiden fyger det jo om ørerne på os med faktuelt forkerte påstande om prostitution, siger Maj til ekstrabladet.dk.
- Er det ikke godt at sætte fokus på trafficking?
-
Mange tror, at de udenlandske sexarbejdere er ofre for trafficking. Det er
der faktisk kun meget få af dem, der er, ifølge Rigspolitiet. Hvis man
virkelig skulle gøre noget nyttigt, så skulle man lære kunderne at være
opmærksomme på tegn, der kunne tyde på tvang. Jeg ser meget hellere
vejledning til kunderne end skræmmekampagner, siger Maj, der er træt af, at
politikere stempler sexarbejdere som ofre.
- For eksempel siger de, at køb af sex er udnyttelse, og at sexarbejdere er ofre. Vi føler os faktisk langt mere udnyttede af politikere med alle mulige dagsordner end af vores kunder. Og jeg vil hest ikke have det der offer-stempel i panden. Jeg synes, at det er en rigtig dårlig ide, hvis Folketinget skal vedtage, at vi er ofre, siger Maj til ekstrabladet.dk.
Det er forældre, som slår børn ihjel 21:41, 09. feb
Kort visit i Faaborg 21:33, 09. feb
Indsamling til Dantes forældre 21:31, 09. feb
Solidarisk med sin homoseksuelle bror 21:31, 09. feb
Kirkeasyl nedlægger sig selv 21:13, 09. feb
Få orm og tab dig 20:48, 09. feb
Har kørt i bakgear i fire år 20:46, 09. feb
Mangemillionær gi'r det hele væk 20:38, 09. feb
Derfor er porno godt for unges sexliv 20:38, 09. feb
Få orm og tab dig 20:48, 09. feb
Har kørt i bakgear i fire år 20:46, 09. feb
Klager over publikum til ækelt sexshow 14:54, 09. feb
Ægtepar tiltalt for rufferi med thai-kvinder 17:06, 09. feb
Indsamling til Dantes forældre 21:31, 09. feb
![]()
![]()