Indlæser...

Drop dit brok og få mere sex

Er du ved at blive vanvittig over din sambos sure sokker, der flyder alle vegne? Accepter det, og se på det positive i stedet

11:30, 28. aug 2007 | Tomas Roar

Annonce

Hvis du ikke brokker dig over, at der ikke blive puttet service i opvaskemaskinen, får du måske sex istedet. (Foto: Colourbox.com)
Hvis du ikke brokker dig over, at der ikke blive puttet service i opvaskemaskinen, får du måske sex istedet. (Foto: Colourbox.com)

Annonce

Annonce

Når han glemmer at tage skraldespanden med ud, og hun lægger fjernbetjeningen er forkert sted, er der basis for irritation og skænderier.

Men vær tolerant i stedet, er psykiateren Åsa Nilsonnes råd på expressen.se

- Problemet er, at man vil have alt på sin måde. Man kan ikke forstå, at noget, der er enkelt for en selv, kan være svært for en anden. Eller at noget som er vigtigt for dig, er ligegyldigt for din partner. Skraldespanden kan være et sådan eksempel, siger psykiateren Åsa Nilsonne til aftonbladet.se.

Sammen med psykologen Anna Kåver udgiver hun bogen 'Tilsammans - om medkänsla och bekräftelse'.

- Vi vil slå et slag for den glæde, der ligger i empatiske og respektfulde relationer, siger Anna Kåver.

Tydelige signaler
Ifølge de to forfattere skal vi være tydeligere i vores signaler til hiannden:

- Mange tror, at et tegn på ægte kærlighed er, når vi kan læse hinandens tanker. Engang imellem siger vi noget andet, end det vi mener, fordi vi tænker, hvis han virkelig elsker mig, forstår han mig. Men sådan fungerer det ikke. Man skal være tydeligere i både ord og handlinger, siger Åsa Nilsonne.

Andre gange må man også lære at acceptere den andens 'fejl'. Se på det positive istedet. Og brok er forbudt, hvis man vil påvirke sin partner:

- Det virker nemlig ikke. Og hvis du vil se en forandring hos din partner, skal du på en respektfuld måde få personen til at forstå, hvorfor det er vigtigt for dig.

Tre skridt mod et bedre forhold
1. Medfølese: Empati handler om at kunne sætte sig ind i andens situation. Vi ser verden på forskellige måder, fra hver vort udsigtstårn. For at blive bedre til empati, skal man nu og da hoppe over i den andens udsigtstårn for at se verden med den anden persons øjne

2. Bekræftelse: Næste skridt er at vise bekræftelse. Når du bekræfter, viser du, at du ser og godkender din partner. At bekræfte betyder ikke, at du er enig.

3. Accept: Visse ting i forholdet er svære eller umulige at ændre. Så kan det være bedre at acceptere det istedet. Det betyder, at du ser verden, som den virkelig er.

Annonce