Persondata politik

Kræftens Bekæmpelse takker nej til sexpenge

Netshop med sexlegetøj kan ikke få lov at donere penge til kampagnen Mænd Mod Kræft

  • Sådan præsenterer sexshoppen sit legetøj denne måned.
Sådan præsenterer sexshoppen sit legetøj denne måned.
1 af 1

Seneste i Sex & samliv

Hent flere

Mest læste i Sex & samliv

Hent flere

Seneste i Signes brevkasse

Hent flere
 

Ægteparret Lennart og Stine Øster, der driver netshoppen med sexlegetøj, Lovejoy.dk, fik en rigtig god ide - troede de.

En ide, der kunne støtte til november måneds landdækkende indsamlings-kampagne Mænd Mod Kræft.

Kræftens Bekæmpelse, der står bag kampagnen, ønsker altså bare ikke at modtage shoppens donationer.

- I princippet vil de gerne have pengene, vi donerer, de vil bare ikke lægge navn og logo til vores indsamling, fortæller en tydeligt skuffet Lennart Øster, der endnu engang bliver bekræftet i, at ikke alle brancher øjensynlig er lige fine og velkomne - heller ikke når det kommer til at støtte en ellers god sag.

- Det en er en lidt underlig holdning og indstilling, ikke mindst med tanke på, at kræft jo rammer alle, høj som lav - og uanset hvilket erhverv, man nu engang beskæftiger sig med. Desuden afholder sådan en udmelding formentlig også en masse andre i brancher, der har med sex og erotik at gøre, at afholde sig fra lignende, godgørende indsamlinger, siger Lennart Øster, der har produceret en speciel-side med sexlegetøjsprodukter, der alle er blevet prydet med små, fine overskæg.

Overskægget karakteriserer den igangværende Kræftens Bekæmpelse kampagne, der blandt andet bakkes op af en lang række kendte danske mænd, der hele november lader hårene på overlæben stå.

- Det er svært ikke at blive både skuffet og såret over, at Kræftens Bekæmpelse ikke ønsker os som værdige samarbejdspartner, men det skal altså ikke gå ud over de kræftramte og deres pårørende. Så måneden ud fortsætter vi naturligvis med at donere op til 50 kroner pr. solgt produkt til Kræftens Bekæmpelse – uanset om de vil være os bekendt eller ej. Desværre bliver vi dog nok nødt til at donere pengene videre som privatpersoner, slutter Lennart Øster fra Lovejoy.dk.

Læs mere om kræftkampagnen: maendmodkraeft.dk

Intet samarbejde med sexbranchen
Kræft kan ramme alle, men alle kan øjensynlig ikke få lov til at bakke op om fx igangværende kampagne Mænd Mod Kræft.

En beslutning Kræftens Bekæmpelsen har valgt at tage, for ikke at støde andre og mere 'lødige erhverv' fra sig.

- Det er helt korrekt, at vi måtte siger nej til at indgå en samarbejdsaftale med lovejoy.dk - og i princippet med alle andre, hvis de henvender sig, hvis produkter eller erhverv er sexrelateret. Og vi gør det simpelthen for at tage hensyn, fortæller Markedschef Claus Lorenzen, der samtidig kan fortælle, at det er en problematik, Kræftens Bekæmpelse med jævne mellemrum støder på.

Signalværdi
Der ligger dog hverken lovning eller specifikke undersøgelser bag denne beslutning, men derimod udelukket ønsket om ikke at træde andre over tæerne.

Samme holdning har man desuden til producenter af fx tobak og alkohol, mens en koncern som Carlsberg dog godt kan komme i spil, så længe at produktet/produkterne i front ikke er med alkohol.

At sexlegetøj og det at fx sælge sex, altså prostitution, der som bekendt er 100 procent lovligt i Danmark, også står på listen over brancher, Kræftens Bekæmpelse ikke ønsker at indgå samarbejdsaftaler med, handler ikke om skadelighed for helbredet (seksuel aktivitet er jo som bekendt sundt), men hører altså til i kategorien mindre sund signalværdi.

- Vi siger ikke nej tak til de midler, en forretning med sexlegetøj fx indsamler til fordel for Kræftens Bekæmpelse, men at lægge navn og logo til, det ønsker vi altså ikke, siger Markedschef Claus Lorenzen.

Læs:

Se også: Skægget deler kvinderne

Kræft i swingerklubben

For et års tid siden, 8. oktober 2011, blev der i samarbejde med Kræftens Bekæmpelse afholdt Lyserød Lørdag i swinger-klubberne Adam & Eva og Swingers No.1 i København.

Et superfrækt og 100 procent sexbaseret støtte-arrangement, hvor der med Kræftens Bekæmpelses velsignelse blev samlet ind til fordel for Støt Brysterne kampagnen.

- Jeg havde en rigtig fin og positiv dialog med kræftens Bekæmpelse, der overhovedet intet havde imod at samarbejde med os – vi fik også sendt balloner og andet fra dem til vores sexfest. Og selv om vi sprang over i år, så håber vi da meget på at kunne bakke op om Støt Brysterne med et lignende arrangement måske næste år, forklarer Trine, indehaver af swingerklubben Adam & Eva, hvor man under Lyserød Lørdag arrangementet også solgte sexlegetøj til fordel for Kræftens Bekæmpelse.

Læs om swingerarrangementer her

Ansvarshavende chefredaktør: Poul Madsen Ledende digital redaktør: Anders Refnov EKSTRA-redaktør: Lisbeth Langwadt Nyhedsredaktør lige nu:Steffan Kærulf Frandsen Kontakt Ekstra Bladet

Ekstra Bladet - Rådhuspladsen 37 - 1785 København V - Telefon: 33 11 13 13 - Fax: 33 14 10 00 - CVR nr. 26 93 36 76

Udgiver: JP/Politikens Hus A/S | Om Ekstra Bladet | Ophavsret | Persondata politik