Disse forhold oplever utroskab

Sidespring handler sjældent kun om sex

1 af 1

Mest læste i Sex & samliv

Hent flere

Seneste i Signes brevkasse

Hent flere

EKSTRA Sex & samliv

Hent flere
 

Når det drejer sig om en affære, er sex sjældent den egentlige årsag til utroskaben.

Det hævder folkene bag tidsskiftet 'Psychologies', der lister seks typiske grunde til utroskab - og chancerne for at overleve som par efterfølgende:

Konfliktsky
Når den ene eller begge parter i et forhold er konfliktsky og danser omkring deres forskelligheder og problemer i stedet for at arbejde med dem, giver de ikke noget af sig selv, hvilket resulterer i intimiteten i forholdet reduceres.

Forholdet kører på rutinen og bliver ikke forfrisket med ny dialog, og den enkelte føler sig uundgåeligt ensom.

Sexperterne 16. jan 2012 Se også: Her er parforholdets værste fjende

Derfor søger man intimitet andre steder. Den utro er ofte skødesløs i sin affære, som om vedkommende vil opdages, fordi det vil tvinge parret til at kigge på deres forhold.

Når begge parter tager ansvar for konfliktskyheden, er der en god mulighed for, at de kan lære en ny og mere autentisk måde at være sammen på.

Der er gode chancer for, at forholdet overlever.

Se også: Se hvem der er mest utro

Sårbarhedsfobi
Det modsatte af konfliktskyhed er, når parret er for dygtig til at skændes. Det er en måde at være i kontakt, men ofte er de bange for at vise deres sårbarhed, og derfor handler diskussionerne meget om at have ret og vise, at den anden tager fejl.

Det kan resultere i uautentisk rollespil, hvilket fører til, at man tror, at partneren ikke bryder sig om en. Det giver en frygt for sårbarhed, som leder til ensomhed - og til utroskab.

Sandsynligvis bliver sidespringet opdaget hurtigt, men alligevel kan det ende med, at den anden også knalder ved siden af som en slags 'når han/hun gør det, skal jeg sgu også.'

Hvis begge parter indser, at roden til utroskaben ligger i frygten for åbenhed og sårbarhed, kan de droppe rollespillet og genfinde intimiteten.

Der er rimelige chancer for, at forholdet overlever.

Læs:

Se også: Seks tegn på din partner vil være utro

Manglende intimitet
Dette er en anden version af den sårbarhedsfobiske affære. Den utro partner synes, at et længerevarende forhold er for besværligt og kompliceret. Derfor virker en ny partner meget mere lige ud ad landevejen - indtil også det forhold virker for svært, og så starter man forfra med en ny...

Det kan blive ved, indtil personen indser, at det er hans/hendes manglende evne til at være intim, der er skyld i cirklen med sidespring og brud.

Der er ikke så gode chancer for, at forholdet overlever.

Læs:

Sexperterne 20. okt 2011 Se også: TV: Sådan undgår du utroskab

Idealisten
Den utro partner elsker ideen om den perfekte familie og den perfekte partner. Men vedkommende elsker måske også sin elsker/elskerinde.

Personens selvbillede som en god partner og forælder er vigtig, men sandsynligvis var han/hun ikke helt ærlig overfor sig selv i forhold til sine følelser overfor den 'perfekte' partner, da forholdet begyndte. Vedkommende føler, at partneren er en, han/hun burde elske - og ikke en, vedkommende rent faktisk elsker.

Det kan være sådan i mange år, og pludselig bliver personen blæst omkuld af begejstring over en flirt. Men han/hun er stadig bundet til sin ide om den perfekte familie og har derfor meget svært ved at vælge.

Der er ikke gode chancer for, at forholdet overlever.

Læs:

Se også: Utro: Derfor knalder vi ved siden af

Sexahængighed
Hvis den ene partner er sexafhængig, skyldes det ofte individuelle problemer snarere end parforhold. Den sexafhængige føler sig tom og bruger sex til at fylde hullet midlertidigt.

Med mindre den sexafhængige er kraftigt motiveret til at villig til at ændre sig, er chancerne for at overleve som par små, og den svigtede part skal være villig til at tolerere situationen.

Sexperterne 27. feb 2012 Se også: Sådan kommer I over utroskab

Udgangsaffæren
Formålet med at have en udgangsaffære er at fremprovokere den ikke-utro til at afslutte forholdet. Affæren kan også være påbegyndt som en måde at dulme smerten ved følelsen af et muligt brud.

Affæren siger tydeligt, 'det er slut,' fordi ærlig kommunikation døde længe før. Affæren kan ses som årsagen til bruddet, men normalt er det en vej ud af forholdet for den utro. Ofte kommer sådanne par i terapi, fordi den utro håber, at terapeuten kan hjælpe den svigtede med smerten, så den utro kan forlade forholdet lettere.

Det er ingen chancer for, at forholdet overlever.

Læs:



Ansvarshavende chefredaktør: Poul Madsen Følg @pomaEB Ledende digital redaktør: Anders Refnov EKSTRA-redaktør: Lisbeth Langwadt Følg @langwadt Nyhedsredaktør lige nu: Mette Fleckner Kontakt Ekstra Bladet

Ekstra Bladet - Rådhuspladsen 37 - 1785 København V - Telefon: 33 11 13 13 - Fax: 33 14 10 00 - CVR nr. 26 93 36 76

Udgiver: JP/Politikens Hus A/S | Om Ekstra Bladet | Ophavsret | Persondata politik