Global orgasmedag

Så skal der dæleme onaneres for fred i verden

  • Give peace a chance: Tænk på fred i verden, når du kommer. (Foto: colourbox.com)
Give peace a chance: Tænk på fred i verden, når du kommer. (Foto: colourbox.com)
1 af 1

Seneste i Sex & samliv

Hent flere

Mest læste i Sex & samliv

Hent flere

Seneste i Signes brevkasse

Hent flere

EKSTRA Sex & samliv

Hent flere
 

Tirsdag skal måske ikke blot det sidste læs julegaver købes, du bør eventuelt også give dig tid til at onanere og få orgasme/udløsning for (jule)fredens skyld.

Fredag den 22. december 2009 blev der første gang nogensinde afholdt global orgasmedag - og nu skal vi altså til bukserne-ned-om-anklerne-cirkuset igen.

I år falder ’Store Spilledag’ af uvisse årsager tirsdag den 21. december, men fortsat er det altså intet mindre end verdensfreden, vi alle under selve orgasmen/udløsningen bør have i tankerne.

Uden tvivl lidt af en bedrift for langt de fleste onanister, da hjerneaktiviteten i forbindelse med orgasme i normale tilfælde enten er sat helt ud af spil, eller man koncentrerer sig om noget mere seksuelt ophidsende end lige verdensfreden.

Ideen bag hjemme-spille-konceptet er ’helt enkelt’ den at forsøge at ændre på Jordens energifelt ved udelukkende at udsende positive energier via tankekraften: I selve orgasmeøjeblikket skal du altså tænke på (bede til) verdensfred.

Det store spørgsmål, man nødvendigvis bare bliver nødt til at stille sig selv, er så bare, om man i slutningen af onanien eller sex-akten får mere end helt personlig tilfredsstillelse ud af seancen.

Men hvad man ikke 100 procent har en klar ide om, kan man som vel bekendt heller ikke have ondt af - og en orgasme kan man vel altid bruge.

Ikke mindst her i denne så stressede juletid.

Det er ægteparret Anela og Stewe Schweitzer, der står bag budskabet om orgasme for fred, og blot man sender sine orgasme-fremkaldte fredstanker i løbet af tirsdagsdøgnet, ryger de med i freds-puljen, meddeler Schweitzer-parret.

Du kan læse yderligere på www.globalorgasm.org.

Ansvarshavende chefredaktør: Poul Madsen Følg @pomaEB Ledende digital redaktør: Anders Refnov EKSTRA-redaktør: Lisbeth Langwadt Følg @langwadt Nyhedsredaktør lige nu:Mette Fleckner Kontakt Ekstra Bladet

Ekstra Bladet - Rådhuspladsen 37 - 1785 København V - Telefon: 33 11 13 13 - Fax: 33 14 10 00 - CVR nr. 26 93 36 76

Udgiver: JP/Politikens Hus A/S | Om Ekstra Bladet | Ophavsret | Persondata politik