Luderpanik: Vi frygter Anni-dommen

I yderste konsekvens kan Anni Fønsbys verserende rufferi-sag blive startskuddet til flere danske prostituerede på gaden

  • Massagebranchen tror, at en hård dom til Anni Fønsby kan resultere i mere gadeprostitution. (Foto: Trevor Waston)
Massagebranchen tror, at en hård dom til Anni Fønsby kan resultere i mere gadeprostitution. (Foto: Trevor Waston)
1/2
Næste »

Hvis Anni Fønsby og udlejer-veninden Soffi Louisa Larsen ender med at blive dømt for rufferi i Odense ret senere på måneden, kan størsteparten af landets bordelejere/udlejere risikere at komme nøjagtigt samme omgang med Politi, Skat og domstole igennem.

- Den måde, Anni Fønsby drev sine steder/huse på, ved at huset modtager entre fra gæsterne, er den gængse facon i Danmark - og sådan har det været i mange år. Derfor er Anni-sagen helt klart noget, alle i massagebranchen følger med meget stor interesse, fortæller Susanne Møller, sexarbejder og talskvinde for SIO (Sexarbejdernes Interesse Organisation).

Siden 1999 har det ikke været strafbart at arbejde som prostitueret i Danmark, mens det til gengæld er ulovligt - rufferi - at drive bordel, hvor ejeren af stedet/klinikken lejer ud til kvinderne, der sexarbejder der.

Anni Fønsby har tidligere udtalt, at pigerne på hendes steder frem til 2005 betalte til huset pr. vagt. Penge, der gik til husleje, kaffe, rengøring, vask af håndklæder mv. Denne fremgangsmetode, der er rufferi, medførte i 2005 en dom til Anni Fønsby, hvorpå forretningsgangen på hendes steder blev ændret, blandt andet efter en møde mellem en række massageklikikleder og Skat.

Flere kvinder på gaden
- Hvis man konsekvent vælger at gå efter landets mange massage-fællesskaber, der drives på samme måde, som Annis bordeller blev drevet på, vil der uden tvivl blive vendt op og ned på hele branchen. For kun de færreste piger har økonomisk mulighed for at leje/eje og drive deres helt eget sted – de jo i princippet kan blive tvunget til, hvis størstedelen af klikkerne må dreje nøglen om, siger Møller.

- Alternativet i yderste konsekvens kan blive, at vi kommer til at se mange flere kvinder på gaden. For har man intet sted at drive sit erhverv, så er gaden sidste mulighed.

Fællesskab
Et andet aspekt er også, at kvinderne rundt om i fællesskaberne i høj grad hjælper og passer på hinanden, når de er på arbejde.

- Så ikke blot er pigerne sikret at arbejde under rimelige forhold, hvis de vælger klinik-løsningen, mange sexarbejdere vælger i høj grad også fællesskaberne af sikkerhedshensyn.

Susanne Møller - og mange andre kvinder i massagebranchen - undrer sig desuden over, at man som lovligt registreret sexarbejder gerne må betale en revisor for at ordne sine regnskaber, lige som Skat naturligvis også skal have deres bid af kagen.

- Men at hyre en telefonpige, en chauffør eller vagt, der for de fleste kvinder i massagebranchen er et absolut must, det er ulovligt. Det hører nemlig ind under rufferi, da disse indirekte tjener på, at pigen arbejder på lagnet. Det gør revisoren vel i for sig også, men det betyder åbenbart mindre.

Gråzone
- Ingen tvivl om, at politi og Skat slår både oftere og hårdere ned på specielt udlejerne (bagmændene) i massagebranchen. Der er helt klart gået politik i sagen. Det vidner den sidste tids mange razziaer, senest for kort tid siden i Sønderjylland, jo også om.

- Men vi befinder os altså i en gråzone, hvor mange udlejere tror, de driver en fuldt lovlig forretning, siger SIO’s talskvinde Susanne Møller, der ynder at drage en parallel til fx frisørsaloner og helseklinikker (lige så lovlige/ulovlige erhverv som prostitution). Her må indehaverne gerne leje ud til de, der ønsker at blive del af fællesskabet. Men sådan altså ikke for massagepiger!

Sexarbejdere diskrimineres
Sexologen sexolog Vivi Hollænder,der er talskvinde for Seksualpolitisk Forum, mener, at Anni-sagen viser, hvor kompliceret det kan være at arbejde under ordnede forhold som sexarbejder.

- På den ene side er det lovligt at arbejde som prostitueret, og på den anden side er rufferiloven så kompliceret, at det næsten bliver umuligt at udføre arbejdet inden for lovens rammer. I praksis betyder det diskriminering af sexarbejdende kvinder. De er forpligtet til at betale skat og moms, men de har ikke samme rettigheder som andre selvstændige erhvervsdrivende. Det skaber grobund for fejlfortolkninger af loven og fordækte forhold.

- Hvis det fremover ikke kan lade sig gøre, at leje sig ind på klinikker, hvor man kan arbejde under rimelige forhold, skubber man endnu flere kvinder ud i gademiljøet til mere skumle forhold, siger sexolog Vivi Hollænder og fortsætter:

- Det er de færreste sexarbejdere, der har mulighed for at købe deres egen klinik – og hvor de, hvis de skal følge lovens bogstav, kun må arbejde alene. I stedet burde man indføre de samme regler som gældende for det øvrige erhvervsliv. Således at der kom regler for huslejeloft, krav til standard og hygiejne, og mulighed for at hyre telefonpassere, rengøringshjælp, chauffører m.m.

Lovkrav
Med lovkrav til klinikkerne om gode ordnede forhold ville det være nemmere at komme kriminaliteten til livs, og samtidig ville det være nemmere for samfundet at komme i kontakt med de kvinder, der har behov for hjælp.

- Hvis man virkelig vil forbedre forholdene for denne gruppe kvinder, bør man stoppe diskriminationen og behandle dem på lige fod med alle andre skatteborgere. Desuden vil det gøre det sværere for kriminelle bagmænd at komme ind på markedet. Der vil nemlig ikke være så meget at komme efter, hvis kvinderne kan arbejde fuldt lovligt, siger Vivi Hollænder, der i sin fritid arbejder med at rådgive prostituerede.

Forsvarer kræver, at Anni går fri

Mange anmeldelser om rufferi, men kun få domme

Kim Kliver, Chefen for Politiets Nationale Efterretningscenter, udtaler til Danmarks Radios P1, at politiets indsats mod prostitutionens bagmænd i Danmark er en succes. Dette til trods for, at de seneste tal fra såvel Danmarks Statistik og politiet selv dokumenterer det modsatte.

Ifølge politiets egne opgørelser går det fremad med at få sigtet og dømt personer for decideret menneskehandel, lige som man har stor succes med at identificere prostitutions bagmænd.

Noget sværere er det derimod at få personer dømt som mellemhandlere (hvis man fx lejer værelser ud til prostituerede) eller for decideret rufferi (holder bordel, tjener penge på andres prostitution).

Tal fra Danmarks Statistik fortæller, at politiet rejste blot syv sigtelser for rufferi tilbage i 2006, mens tallet i 2009 var steget til hele 30. Ifølge politiets egne opgørelser fra maj i år er tallene derimod faldende, når det kommer til fældende afgørelser. Der blev i 2009 udstedt færre bøder og domme end tidligere år, når det gælder rufferi og medvirken til utugt.

I den forbindelse udtalte adjunkt Trine Baumbach til Danmarks Radios P1, at prostitution er en meget ustabil branche, hvor tingene hele tiden ændrer sig. Løbende kommer der nye piger til bordellerne, mens andre piger i samme tempo holder op. Dette gør det meget svært for politiet at både efterforske sagerne og løfte bevisbyrden, da forholdene og medarbejdere på hvert enkelt bordel sjældent er ens i ret lang tid ad gangen.

I samme forbindelse udtalte advokat Henrik Stagetorn, formanden for landsforeningen af forsvarsadvokater, at langt de fleste kvinder, der arbejder på bordel, ikke betragter sig selv som ofre, hvorfor de i kun meget sjældne tilfælde er interesseret i at hjælpe til med efterforskningen. Hvorfor politiet selv er nødt til at løbe rufferi-sagerne op ofte helt fra bunden af.

Kim Kliver fra Politiets Nationale Efterretningscenter holder dog fast i, at politiets indsats anno 2010 er en succes, da man i dag anmelder og sigter flere end tidligere for rufferi og mellemmandsvirksomhed. Derimod tager sagerne lang tid - ofte flere år - for politiet at efterforske og færdigbehandle, da de ofte er tunge og meget komplekse.

Ifølge en opgørelser fra 2009 (seneste tal), var der 438 bordeller fordelt ud over hele Danmark, og mere end 600 gange sidste år aflagde politiet besøg rundt om på landets bordeller.

Altså som minimum et besøg fra politiet pr. klinik, hvis intentionen altså var at komme rundt til alle. Samtidig har Skat ligeledes skærpet overvågningen og optrappet besøgene på landets bordeller.

Anni tiltalt for otte tilfælde af rufferi
Anni Fønsby er tiltalt for otte tilfælde af rufferi, hvilket anslås at have indbragt hende og den medtiltalte, Soffi Louisa Larsen, en samlet fortjeneste på mindst 11,6 millioner kroner.

De to kvinder har gennem en årrække som minimum haft 150 prostituerede ansat på de otte bordeller, de er tiltalt for at have drevet.

Alene på bordellet på Skt. Kjelds Plads 6 på Østerbro i København, som Anni Fønsby er tiltalt for at have drevet alene, har der været et gennemtræk på mindst 50 prostituerede, som ifølge anklageskriftet har indbragt kendiskvinden en fortjeneste på 4.610.871 kroner.





Læs også

kommentarer
Vis kommentarer
Seneste Nyt
Mest læste
Seneste i Sex & samliv
Hent flere
Mest læste i Sex & samliv
Hent flere
Seneste i Signes brevkasse
Hent flere