Persondata politik

'Fejt at sexfantasere om andre'

Vi har fået 11 læsere til at fortælle om deres syn på at drømme om andre i sengen

1 af 1

Seneste i Sex & samliv

Hent flere

Mest læste i Sex & samliv

Hent flere

Seneste i Signes brevkasse

Hent flere

EKSTRA Sex & samliv

Hent flere
 

Er det ok at drømme om andre i sengen?

Halvdelen af de læserne der har deltaget i afstemningen til højre for artiklen her, gør det i hvert fald. Og ekspertene synes, at et rigt og varieret fantasiliv er befordrende for et sundt sexliv.

Få her vores læseres bud på, om det er ok, hvis de selv eller deres partner gør det.

Derfor fantaserer vi om andre i sengen

Thomas: Popper en fræk sag op
Engang imellem popper der en fræk lille sag (det kan være en tilfældig kvinde, jeg har set) op i min bevidsthed, men hun forsvinder altid lige så hurtigt.. Min kæreste er vildt fræk, og vores sex er aldrig kedelig. Vi har talt om dette emne, og det sker stort set lige så tit (hvilket er sjældent) for hende. Så det har jeg det ok med, men havde vi ikke været ærlige over for hinanden, ville det sikkert være anderledes..

Mariann: Ville gå min vej
Jeg tænker aldrig på andre, når jeg har sex med en mand. Og jeg ville ikke føle mig god nok, hvis han gjorde det. For hvorfor skulle han tænkte på en anden, hvis jeg var alt, han behøvede? Hvis han sagde noget om det, imens vi var i gang, ville jeg måske kigge lidt på ham for at finde ud af, om han mener det han sagde. Hvis jeg følte at han mente det, så ville nok rejse mig og gå min vej. Men hvad jeg ikke ved, har jeg ikke ondt af.

Julie: Så må han finde en anden
Jeg fantaserer ikke om andre, når jeg har sex med min partner - det har jeg bare ikke behov for. Hvis jeg vidste, at min partner fantaserede om andre, mens vi har sex, så ville jeg nok blive ret bitter. Det er nok en ret typisk kvindereaktion, men han skal da bare ikke ligge der og tænke på andre, når nu det er mig, som han har gang i. Vil han tænke på andre, så må han sgu finde en anden at kneppe.

Tina: Jeg gør det
Jeg må ærlig talt sige ja, jeg tænker på min afdøde mand, når jeg har sex med andre. Desværre for det er synd for min nuværende sexpartner. Men jeg kan godt blive fortørnet over, hvis han skulle tænke på en anden - men jeg må så sige, at det er han sin gode ret til, når jeg gør det samme mod ham.

Steffan: Være tilstede
Jeg fantaserer ikke om andre, imens jeg dyrker sex. Det er meget sjovere at være i øjeblikket, og det gør også sex bedre. Hvis jeg er så meget i nuet, som jeg kan være, så hjælper det tit til at hive partneren med ind i det, så hun også bare lader sig nyde det, vi laver lige der.

Hvis hun tænker på andre imens, så er det enten tydeligt, fordi hun virker fjern, eller også er det utydeligt, og så er jeg gladeligt uvidende om det. Hvis man går og tænker på den slags ting, så kan det jo gå galt. Så skal man til at finde ud af, hvor tit hun tænker på en anden, og om det generer en nok til, at man ikke vil være sammen.

Læs: Her er mændenes top 10 over sexdrømme

Natasja: Ubehøvlet
Jeg fantaserer aldrig om andre end personen, jeg er sammen med, når jeg har sex, da jeg finder det meget ubehøvlet. Jeg ville også blive meget sur, hvis jeg fandt ud af, at min partner havde tænkt på en anden under sex med mig.

Martin: 100 procent nærvær
Jeg fantaserer ikke om andre, når min kæreste og jeg har sex. Det vil virke helt forkert for mig og vil give mig en tanke af utroskab. Jeg tror også, at jeg ville blive forvirret i hovedet af at tænke på en anden person, samtidig med at jeg skal være der i nuet sammen med Heidi. Jeg forsøger at leve mig 100 procent ind i nuet sammen med Heidi og derved få den fulde nydelse sammen med hende.

Ea: Når jeg keder mig
Jeg har tænkt på en anden fyr, da jeg havde sex med min ekskæreste. Jeg har kun tænkt på andre fyre, når jeg har kedet mig i det forhold, jeg har været i, eller hvis jeg har haft meget bedre sex med en anden end ham, jeg er sammen med.

Jeg håber ikke, min fyr tænker på andre piger, når vi har sex eller er sammen. Jeg ville ikke føle mig god nok, hvis han tænkte på en lækker babe, mens han ligger og knalder med mig.

Bettina: Helt i orden
Ja, det gør jeg helt sikkert, men ikke hver gang. Hvis han blindfolder mig, er der jo frit spil. Han kan være hvem som helst, Bratt Pitt, eller naboens hotte kone. At fantasere er helt okay, ingen tager skade, ingen er fysisk utro, og fantasiernr er jo vores egne. At min partner fantaserer, er jeg slet ikke i tvivl om, og det er helt i orden med mig, det er jo stadig mig, han er sammen med.

Læs: Her er kvindernes frækkeste fantasier

Susanne: Det er fejt
Jeg er ikke typen, der fantaserer om sex med andre end ham, jeg er sammen med. Jeg ville ikke vide, hvis han gjorde det. Og hvis han fortalte han mig det, så ville jeg blive ked af det. For mig er sex sammen med en partner meget privat, og derfor bør man ikke tænke på naboen, kollegaen eller andre udenforstående. Det er direkte fejt i min verden.

Malene: Fantaserer om sex med andre
Når min mand og jeg elsker, er det ham det drejer sig om, og jeg nyder hans nærhed fuldt ud. Jeg må dog indrømme, at jeg under elskoven godt kan tage mig selv i at tænke, at den her stilling vil jeg også gerne prøve med... Og det forstyrrer mig lidt, men kun ganske kort.

Jeg har aldrig fortalt om det, og jeg ved heller ikke om min mand fantaserer om andre end mig, imens vi elsker. Hvis han gør, virker det i hvert fald ikke negativt på vores elskov nu. Jeg tror egentlig ikke, det ville gøre mig ked af det, at han tænkte på andre kvinder, mens han er sammen med mig - bare jeg ikke skal høre om det.

Læs: Derfor fantaserer vi om andre i sengen

Ansvarshavende chefredaktør: Poul Madsen Ledende digital redaktør: Anders Refnov EKSTRA-redaktør: Lisbeth Langwadt Nyhedsredaktør lige nu: Peder Nederland Kontakt Ekstra Bladet

Ekstra Bladet - Rådhuspladsen 37 - 1785 København V - Telefon: 33 11 13 13 - Fax: 33 14 10 00 - CVR nr. 26 93 36 76

Udgiver: JP/Politikens Hus A/S | Om Ekstra Bladet | Ophavsret | Persondata politik