Porno ødelagde deres liv

Et beskidt job: De fik penge for at have sex foran kameraet - men de frække film har ført til fyringer og misbrug

  • Tre tidligere pornostjerner står frem i tv i aften. (Foto: SBS)
« Forrige
Tre tidligere pornostjerner står frem i tv i aften. (Foto: SBS)
1 af 7
Næste »

Mest læste i Sex & samliv

Hent flere

Seneste i Signes brevkasse

Hent flere

EKSTRA Sex & samliv

Hent flere
 

De stønner, skriger, sutter, rider, gramser og slikker løs overalt på hinanden foran kameraet. Og de ser ud til at have det fantastisk imens. Men sandheden er en hel anden for de fleste pornoskuespillere.

For flere af dem har deres medvirken i sexfilmene senere fået konsekvenser for familielivet, helbredet og arbejdslivet. Det fortæller fem af dem - heriblandt danmarksberømte Porno-Lasse - i aften i programmet ’QTV: Er der et liv efter porno?’ på kanal 4.

En af dem er Christina Christensen, 42, som i slutningen af 90’erne var pornodronning og også medvirkede i flere sexfilm foran kameraet.

- Jeg endte på Istedgade med et skud heroin i armen. Jeg havde ikke modet til at slå mig selv ihjel, men jeg kunne heller ikke holde ud af leve. Jeg havde solgt fuldstændigt ud. Der var ikke noget tilbage af mig. Der var ikke mere Christina tilbage, fortæller hun i ’QTV’ i aften.

- Flere undersøgelser har vist, at den typiske pige, der laver porno, bærer på traumer fra barndommen og teenageårene. De tænker, at det eneste, de er gode til, er at smide tøjet og dyrke sex, og så kan de lige så godt få penge for det, fortæller Christina Christensen, som i dag er socialpædagog.

Hun vil ikke afvise, at nogle få kan klare den benhårde branche, men:

- For hver af os, der tør stå frem og fortælle om pornoindustrien, er der 200 piger, som har det skidt.

Fik hjerneblødning
For Ditlev Fynbo Nielsen, 38, var karrieren som hårdtpumpet pornoskuespiller i seks sexfilm ved at ende fatalt. Han pumpede sig med anabolske steroider for at se veltrænet ud, men i dag er han førtidspensionist:

- Jeg troede, jeg blev guds gave til kvinden. Men jeg fik først en hjerneblødning og så en blodprop i hjernen, som gjorde mig lam. Jeg har lært at gå igen ... eller halte, fortæller han i programmet og fortsætter:

- Jeg bor i Vestjylland, hvor folk snakker meget. De dømte mig. Jeg har heller ikke kontakt med min familie i dag.

Dina Jewel, som i virkeligheden hedder Nanna Grønnevik, har også oplevet at blive indhentet af sin frække fortid:

- Jeg havde senere et job, hvor jeg interviewede erhvervsledere. Men jeg blev fyret, da de fandt ud af, jeg havde lavet porno, fortæller Dina Jewel, som dog sørgede for at indhente en erstatning på 350.000 kroner for den uretmæssige fyring.

Far så min analdebut
I programmet møder vi også 19-årige Josephine, som er ny i branchen. Hun ser anderledes positivt på pornoindustrien, men har også mærket, hvor grum den kan være:

- Min fars kammerater fandt hurtigt ud af, at jeg lavede porno. En af dem sendte en scene til min far. Det var min analdebut. Så min far blev pænt traumatiseret. Jeg er chokeret over, at folk er så ubetænksomme. Også folk tæt på.

Danmarks vel nok mest kendte mandlige pornoskuespiller, Porno-Lasse, har også set pornobranchen fra dens værste side:

Det havde været en lang arbejdsdag, men fotografen ville have mere, så Porno-Lasse - med det borgerlige navn Lasse Helmer Sørensen - blev nærmest bedt om at voldtage sin 18-årige medskuespillerinde.

- Pigen græd og havde ondt. Jeg hev fotografen med ind ved siden af. Han sagde, at hun jo havde kontrakt, så vi måtte gøre scenen færdig. Men det ville jeg sgu skide på, fortæller han til Kanal 4’s ’QTV’ om en af de værste episoder, han har haft i pornobranchen.

Har alkoholproblem
Som 28-årig begyndte Porno-Lasse at søge tilflugt i alkohol.

Han anerkender, at pornoindustrien muligvis har haft en forstærkende effekt på misbruget, men mener, at trangen til promiller for hans vedkommende nærmere er genetisk bestemt.

- Min far begyndte at drikke meget, da han var omkring den alder, så jeg tror, der er en sammenhæng, men jeg kan da ikke afvise, at berømmelsen var medvirkende til, at det eskalerede.

- Jeg var jo kendt, kom til alle de store fester - og der var godt gang i den, fortæller den nu 39-årige Porno-Lasse, der indrømmer, at han stadig falder i alkoholfælden i længere perioder.

Arbejds- og hjemløs
I dag - 12 år efter han blev kendt som Porno-Lasse - er han arbejdsløs og står uden tag over hovedet.

- Jeg er sgu ikke nogen stakkel. Jeg havde brug for at starte på en frisk, og det betød, at jeg sagde min lejlighed op og solgte stort set alt, jeg ejede, siger Lasse, der - ud over at have stået stift foran et kamera - mestendels har arbejdet som håndværker og kok.

- Men jeg vil da ikke afvise, at jeg vil optræde i pornofilm igen, slutter Porno-Lasse.

Ansvarshavende chefredaktør: Poul Madsen Følg @pomaEB Ledende digital redaktør: Anders Refnov EKSTRA-redaktør: Lisbeth Langwadt Følg @langwadt Nyhedsredaktør lige nu: Steffan Kærulf Frandsen Kontakt Ekstra Bladet

Ekstra Bladet - Rådhuspladsen 37 - 1785 København V - Telefon: 33 11 13 13 - Fax: 33 14 10 00 - CVR nr. 26 93 36 76

Udgiver: JP/Politikens Hus A/S | Om Ekstra Bladet | Ophavsret | Persondata politik