'Jeg smider benet, når jeg knalder'

Tina fra Mors er en af 11 danske unge med forskellige typer af handicap, der har ladet sig fotografere uden tøj på for at sætte fokus på unge med handicapsseksualitet

  • - Stemningen i studiet var god og afslappet, og fra første sekund svingede jeg rigtig godt med fotografen. På de første billeder havde jeg undertøj på, efter lidt tid smed jeg så bh'en, mens jeg på de sidste billeder var nøgen, siger Tina. (Foto: LigeLyst/MariaFonfara)
- Stemningen i studiet var god og afslappet, og fra første sekund svingede jeg rigtig godt med fotografen. På de første billeder havde jeg undertøj på, efter lidt tid smed jeg så bh'en, mens jeg på de sidste billeder var nøgen, siger Tina. (Foto: LigeLyst/MariaFonfara)
1/4
Næste »

Handicappede og sex. Et af de få tabuer, vi endnu har tilbage.

Det vil ny seksualoplysningsprojekt gerne lave lidt om på.

11 unge med hver deres baggrund har i forbindelse med udstillingen indvilget i at lægge historie og krop til kampagnen LigeLyst..

Screen shot 2012-09-05 at 10.59.33 AM TV - 5. sep. 2012 TV: Sådan dyrker handicappede sex

Fælles for dem alle er, at de har et handicap, men samtidig er de også unge mennesker, som lever vidt forskellige liv.

Foto-udstillingen LigeLyst kan opleves på 24 af landets gymnasier og professionshøjskoler de næste på måneder.

Vi har talt med en af de unge fra projektet, Tina fra Mors.

Tina, der om ganske få måneder er uddannet markedsøkonom, blev via et opslag på Facebook-gruppen 'Aktive amputerede i Danmark' opmærksom på muligheden for at blive et af ansigterne udadtil i forbindelse med fotoudstillingen og projektet LigeLyst.

Et projekt målrettet unge fysisk og psykisk handicappede, der sætter fokus på de problematikker, man som ung og handicappet kan have i forhold til eget sexliv - eller måske netop mangel på samme.

COLOURBOX3276507 Sex & samliv Ingen arme, men masser af sex

- For snart 10 år siden døjede jeg i den helt store stil med stress, depression og angst, men fik heldigvis hjælp og gode redskaber til at komme videre og oven på igen - og lærte samtidig, at det i høj grad handler om at leve livet, lige nu og her. Hvorfor jeg da heller ikke havde de store overvejelser omkring at stille mig ind foran kameraet, selv om jeg skulle smide tøjet, forklarer Tina, der er født uden højre hånd og underben, der helt naturligt giver den unge pige visse udfordringer i dagligdagen.

Dog ikke mere, end at Tina i dag kun meget sjældent tænker over eller hæmmes af, at hun er 'anderledes.' Men sådan har det ikke altid været.

Se også: Så frække er de perverse blogs

Svære teenageår
- Det var først, da jeg blev teenager, jeg for alvor blev opmærksom på mit handicap på en mere negativ facon, og set i bakspejlet var det udelukkende mig selv og ikke andre, der pustede til ilden. Pludselig var nemlig hele mit fokus på, at jeg ikke så ud som de fleste, at jeg havde mangler, og jeg begyndte samtidig at bilde mig ind, at jeg lige så godt kunne opgive det med drenge. For hvem ville dog være kæreste med en som mig? siger den 29-årige studerende, der i dag ærgrer sig over 'de spildte år,' hvor hendes ret så negative syn på sig selv gjorde, at potentielle bejlere ikke fik en kinamands chance for at komme ind på livet af hende.

Screen shot 2012-12-20 at 1.54.40 PM Sex & samliv - 20. dec. 2012 TV: Emil: Pinligt at se sig selv få en spiller

Og frem for at snakke med andre om tankerne og problemerne, valgte Tina selv at tumle med dem - en taktik, man sjældent får ret meget godt ud af.

- Jeg var konsekvent afvisende, når en fyr forsøgte at komme ind på livet af mig. Så var jeg nemlig 100 procent sikker på ikke at blive afvist - og hele tiden var det mit handicap, jeg havde i baghovedet. For hvordan skulle en fyr dog kunne tænde på og være kæreste med en pige, der både mangler ben og hånd?

Tina, som langt de fleste teenagere, der i mere eller mindre grad kæmper med selvværdet, måtte i sidste ende dog se i øjnene, at det udelukkende var hendes eget negative syn på sig selv, der holdt hende fra at få denne her så stærkt ønskede kæreste.

Fyrene ville i virkeligheden nemlig hende rigtig gerne.

Så også dengang handlede det helt ind til benet om at springe ud på det dybe. Gribe chancen og finde ud af, at det hele ikke var så slemt endda.

Se også: Dating og swingersex for handicappede

Nøgen foran kameraet
- Jeg havde da mine tanker om de her billeder, der skulle tages af mig, men det var nu ikke så grænseoverskridende endda. Stemningen i studiet var god og afslappet, og fra første sekund svingede jeg rigtig godt med fotografen. På de første billeder havde jeg undertøj på, efter lidt tid smed jeg så bh'en, mens jeg på de sidste billeder var nøgen, og hele vejen igennem processen føltes det helt naturligt, siger Tina, der havde sin seksuelle debut som 17-årig, og som aldrig, ikke engang den første gang, på nogen måde har følt sig specielt begrænset i sin seksualitet på grund af sit handicap.

Se også: Unge skal lære sexgrænser

- Indimellem kunne jeg dog rigtig godt tænke mig at have en ekstra hånd. Det kan nemlig godt blive lidt fysisk trættende i længden kun bruge den venstre på mig selv – og naturligvis på kæresten, griner Tina, der konsekvent smider benet, som hun selv udtrykker det (altså det kunstige af slagsen), når hun skal svømme, sove og knalde.

-Jeg føler mig i det hele taget mest fri, når jeg ikke har protesen på - og når jeg om sommeren tager på stranden, er protesen faktisk fin til at holde øl og sodavand kølige i varmen. Så intet er så dårligt, at det ikke er godt for noget!

Med hensyn til danskerne eventuelle mere pirrende tanker omkring Tinas debut som nøgenmodel, er den unge pige græsk-katolsk. Det vigtigste i denne sammenhæng er nemlig, at der bliver sat fokus på udstillingen og projekt LigeLyst.

Så hvis nogen finder på at få sig en spiller over nøgen-synet, så har Tina det helt fint med det også.

3 Sex og samliv 60-årige Dan: Elsker at gå i dametøj

Ikke kæreste, men gerne knalde
- Jeg har faktisk kun en enkelt gang - så vidt jeg ved - oplevet, at en mand har afvist mig på grund af mit handicap. For nogle år siden skrev jeg med en fyr på nettet, og på et tidspunkt valgte jeg så at fortælle, så det ikke skulle komme som en alt for stor overraskelse for ham, at jeg altså har dette her handicap. Hvorpå han prompte skrev tilbage, at vi aldrig kunne blive kærester, men at han rigtig gerne ville knalde mig. Den skiderik!

- Det var simpelthen som at få smidt en våd klud i ansigtet. Og nej, han fik ikke sit knald, men fik derimod ret kontant at vide, at han aldrig skulle kontakte mig igen, fortæller Tina, der for længst har lagt den negative dating-oplevelse langt bag sig.

Se også: Kvindelig fotograf på lur i swingerdanmark

- Omvendt kan jeg jo ikke vide, om jeg ligefrem er blevet valgt til på grund af min manglende hånd og underben. Der findes jo folk, der helt specifikt tænder på personer, der mangler lemmer. Lige som jeg naturligvis heller ikke helt kan udelukke, at jeg er endt som et hak i skæftet hos en fyr, der simpelthen bare skulle prøve en handicappet - lige som hvis man bare skal prøve at være sammen med en rødhåret, en mørk pige, en kineser osv., siger Tina fra Mors med et stort grin.

Se også: Gør sex normalt

Her kan du opleve udstillingen: http://ligelyst.dk/bag-udstillingen/

Sexability.org er et lignende amerikanske projekt, som også sætter fokus på handicap og sex.

Om LigeLyst



Projekt LigeLyst giver seksualoplysning til unge med handicap på en måde, som er tilpasset de unge menneskers forskellige handicap. De unge tilbydes blandt andet korte events af 1-3 timer, hele temadage eller har mulighed for at indgå i længere forløb om fx at lave kæresteregler.



Endelig kan LigeLyst indgå i individuel rådgivning til unge mennesker med handicap i forhold til seksualitet, følelser, handicap med mere.

Det er Sammenslutningen af Unge Med Handicap (SUMH) og Socialt Udviklingscenter SUS, der er gået sammen om at stable projektet på benene.



LigeLyst sigter mod at skabe bedre forhold for unge mennesker med handicap i forhold til seksuallivet. Projektet bygger til dels på erfaringer fra SUMH og SUS tidligere fællesprojekt ”Seksualpolitik på specialskoler”.

Projektet er finansieret af satspuljemidler fra Socialministeriet.



Målgruppen



Målgruppen for projekt LigeLyst er unge mennesker i alderen 12-35 år med fysisk og/eller psykisk handicap, som enten bor på et bosted, går på en STU, går på efterskole eller højskole, er tilknyttet et klubtilbud eller en handicaporganisation. Derudover vil forskellige festivaler for personer med handicap få besøg af projekt LigeLyst.



Mere om fotoudstillingen og LigeLyst-projektet for unge handicappede her www.ligelyst.dk



-------------



Læs også

kommentarer
Vis kommentarer
Seneste Nyt
Mest læste
Seneste i Sex & samliv
Hent flere
Mest læste i Sex & samliv
Hent flere
Seneste i Signes brevkasse
Hent flere