Persondata politik

S/M-bog slår salgsrekord

Bogen 'Fifty Shades of Grey', der er blevet kaldt husmorporno, er blevet den hurtigst sælgende paperback nogensinde

  • Erotiske bøger hitter for tiden, drevet frem af successerie om en kvinde, der bliver oplært i s/m. (Foto: colourbox.com)
« Forrige
Erotiske bøger hitter for tiden, drevet frem af successerie om en kvinde, der bliver oplært i s/m. (Foto: colourbox.com)
1 af 2
Næste »

Seneste i Sex & samliv

Hent flere

Seneste i Signes brevkasse

Hent flere
 

Det første paperbackoplag på 750.000 eksemplarer af den ganske saftige erotiske roman 'Fifty Shades of Grey' er blevet flået ned af hylderne og på hjemmesider hurtigere end rekordbøger som Dan Browns 'Da Vinci Code' og diverse Harry Potter-værker.

Det skriver xbiz.com.

Alt i alt er der blevet solgt mere end 10 millioner kopier af 'Fifty Shades of Grey' og de to efterfølgere 'Fifty Shades Darker' og 'Fifty Shades Freed' (e-bøger og paperbacks) af historien om den unge Anastasia, der oplæres i s/m af den flotte rigmand Christian Grey.

Se også: S/M-bog hitter hos kvinder

Iføge en talsmand fra Nielsen BookScan, der holder øje med bogsalg, er salget drevet af folk, der normalt kun køber få bøger.

Bøgerne er skrevet af en tidligere tv-producer, den engelske kvinde E.L. James, der lagde den første version på sitet fanfiction.net, hvor et australsk forlag fik øje på den.

Siden er millionerne rullet ind på forfatterens konto, og hun planlægger angiveligt at lave en trilogi, denne gang set fra den dominante Christian Greys synvinkel.

Filmrettighederne er allerede solgt, og kultforfatteren Bret Easton Ellis har flittigt tweetet om, at han gerne vil skrive manuskriptet.

Se også: Chokforfatter vil have pornomodel

'Fifty Shades of Grey' kommer på dansk til efteråret.

Læs:

Sexperterne 26. mar 2012 Se også: De frække ord tænder kvinderne

Ansvarshavende chefredaktør: Poul Madsen Ledende digital redaktør: Anders Refnov EKSTRA-redaktør: Lisbeth Langwadt Nyhedsredaktør lige nu:Steffan Kærulf Frandsen Kontakt Ekstra Bladet

Ekstra Bladet - Rådhuspladsen 37 - 1785 København V - Telefon: 33 11 13 13 - Fax: 33 14 10 00 - CVR nr. 26 93 36 76

Udgiver: JP/Politikens Hus A/S | Om Ekstra Bladet | Ophavsret | Persondata politik