Indlæser...

Vejkort til kvindens g-punkt

En italiensk forsker hævder at have fundet kvindens hellige gral; g-punktet. Men hans undersøgelser viser også, at det ikke er alle, der har det følsomme punkt

22:55, 21. feb 2008 | Maiken Kolby

Annonce

Nogle kvinder har et g-punkt. Andre har det ikke. Det hævder en italiensk forsker. (Foto: Colourbox)
Nogle kvinder har et g-punkt. Andre har det ikke. Det hævder en italiensk forsker. (Foto: Colourbox)

Annonce

Annonce

Kvinder og deres partnere har i årevis ledt efter den sikre vej til hendes orgasme, og nu synes en italiensk forsker at have fundet den lette vej til at sikre kvinden glæde i dobbeltsengen.

Emmanuele Jannini fra universitetet i L’Aquila hævder at have fundet det første anatomiske bevis for eksistensen af glædespunktet.

Kraftigere orgasmer
G-punktet er opkaldt efter Ernst Gräfenberg, en tysk gynækolog, der i 1950 mente at have fundet et følsomt punkt fem centimeter oppe i kvindens skede, der kunne give kraftigere orgasmer end klitorisorgasmer.

Siden er eksistensen af g-punktet blevet debatteret. Mange kvinder har ikke kunnet finde det, og har spurgt sig selv, om det blot var en myte.

Ikke alle har g-punktet
Ifølge Emmanuele Jannini er der en forklaring på, hvorfor så mange kvinder søger forgæves. Forskningen indikerer, at ikke alle har et g-punkt.

Jo større, jo bedre
Han brugte ultralyd til at undersøge ni kvinder, der fortalte, at de kan få en skedeorgasme og 11 kvinder, som sagde, at de ikke er i stand til det. Hans undersøgelser viste, at tykkelsen af vævet omkring g-punktet var afgørende for, om det var muligt eller ej. Jo mere væv, jo bedre.

Den eneste måde at vide, om man har mulighed for at få den specielle orgasme, er at blive undersøgt ved hjælp af ultralyd - eller prøve sig frem på den gammeldags måde.

Annonce