Guide til kvinder: Det tænker mænd i virkeligheden om sex

Guide til kvinder: Hvad betyder sex egentlig for mænd? Det forsøger en - kvindelig - sexterapeut at svare på

1/2
Næste »

Sex er energi, sult og kærlighed - og en hel masse andet – for manden.

Det mener universitetsforelæser, podcaster, forfatter og sexterapeut Laurie J. Watson, der specialiser sig i at hjælpe par med at vedligeholde sexbålet.

På sin blog fortæller hun, hvad mænd i virkeligheden føler og tænker omkring sex.

Watson bygger blandt sine antagelser på terapi-samtaler med tusindevis af mænd. Og hun erkender, at der selvfølgelig er store individuelle forskelle - men i høj grad også nogle fællestræk:

Her er Watsons seks påstande om manden seksualitet, der selvfølgelig er forenklende og generaliserende:

1. Sex begynder i kroppen
Hvor kvinders lyst til sex ofte tager udgangspunkt i bevidstheden, minder, følelser og samhørighed, er mandens begær fysisk.

Det skyldes for ens stor del, at han har en masse testosteron, der pumper rundt i kroppen. Derfor kan synet af konen på vej ud af badet for nok til at kroppen reagerer

2. Sex er en sult
Lysten til sex er som en craving for manden, som en ubønhørlig trang til chokolade. Hver sexoplevelse rummer for ham uanede muligheder for nydelse. Hans bevidsthed er optaget at tanken potentiale for nydelse og overraskelser.

Og alligevel er hans sexlyst selvfølgelig også relationsafhængig - et skænderi med konen kan sagtens mindske denne side af hans begær.

3. Sex er energi
Intet kan tilføre mandens intime relationer potentiale og glæde som sex. Den hormonelle energi giver ham drive og målrettethed, både i forhold til arbejde og partner. Han kan kværne sig gennem dagens triste trummerum, holdt oppe af sin fantasi om en seksuel belønning, når han kommer hjem.

4. Sex er spænding
Sex er det mest spændende eventyr i livet. Han krop er en nydelsesmaskine, som han elsker at køre i for fulde pedaler.

Og eftersom orgasmen oftest giver sig selv, er hver sexhandling og stilling fantastiske mulighede for at udforske og øge hans tilfredsstillelse.

Hver flirt, hver antydning, hvert smil og hver tiltrækkende krop eller erotiske billede, virkelige eller fantasibaserede, giver et hjernekick. Noget eller nogen, der minder ham om sex, får hjernebølger til at peake.

5. Sex viser kærlighed
Sex er måden han viser sin kærlighed. Det øjeblik hans partner bliver tændt eller får orgasme, er det øjeblik, mænd beskriver som det mest seksuel tilfredsstillende. Derfor er det også uforståeligt for mange mænd, når de beskrives som egoister i sengen. Inderst inde forventer de gensidig nydelse.

Han planlægger og fantaserer om, hvordan han kan gøre det bedre for hende, forsøger at få hende til at fortælle om sine lyster, så kan han blive en endnu bedre elsker.

6. Sex er kærlighed
Sex er som at komme hjem. Efter verdens problemer og dagens udfordringer udgør sex kærlighed, omsorg, trøst og støtte. Og selv om han beskyldes for kun at ville have sex, ønsker de fleste også have en følelsesmæssig samhørighed. Og elskov skaber denne tilknytning til partneren. For manden er det at blive begæret af partneren den ultimative måde at bekræfte forholdet og kærligheden.

Sex er ofte nødvendigt for, at han kan føle sig tryg nok til at være sårbar.

Fem grunde til at elske sex

Sexredaktøren har tidligere skrevet en subjektiv udlægning af, hvorfor sex er sexet. I nogen grad lægger den sig i forlængelse af ovenstående.

1. Forspil
Hun er våd, allerede da hun træder ind ad døren. I har skrevet sammen hele dagen. Du har fortalt, hvad du vil gøre ved hende og hendes nye trusser, når I ses, og hun har fortalt, hvad det gør ved hende og hendes nye trusser.

Den slags hedder forspil, og det kan varme dig hele dig dagen - og sparer dig om ikke andet for et par minutters fumlen og famlen i halvmørket.

2. Forførelse
Jeg har engang haft kæreste (ja, sgu så), der mente, at forførelse var en slags overgreb på den forførte. Et mindfuck, hvor han/hun bliver lokket til noget, vedkommende egentlig ikke vil.

Bevares – men forførelse går begge veje. Som vampyrpigen i den poetiske svenske kold-forstad-i-80'erne gyser 'Låt den rätte komma in'  (som alle Twilight-ramte teens burde få en blodtransfusion med) forklarer sin ven: Hun skal inviteres ind. Den forførte skal åbne for forførelsen.

Forførelse er at sætte en mere eller mindre velkendt scene og drapere den i hemmelighedsfulde farver, så det villige offers fantasi og ego bliver pirret. Dermed føres hun/han trygt til kanten af sin uvilje.

Hvilket bringer mig til den tredje gode ting ved sex:

3: Grænser
Det er væmmeligt og hæmmende at få overskredet sine grænser, når man ikke er klar - og det er frigørende og forjættende at blive bragt til grænsen og lidt over, når man er.

FX skal du ikke jage noget op i røven på nogen, tørt og i eet hug, uden at have varmet det op med en finger. Til gengæld kan en verden af erotiske muligheder åbenbare sig, hvis du prøver det med kærlighed, pli og moderat fysisk pres.

Lidt chili pirrer smagsløgene på novicen. En røvfuld habaneros brænder dem af - og brændt barn skyr ilden.

If you like it now, you'll learn to love it later, sang Robbie Robertson, og det handler om at lære noget nyt i passende tempo, så man udvikler sin smag for det. Og pludselig er man hooked og ææælskser det.

Og det hænger sammen med det fjerde punkt på denne liste:

4.Selvudvikling
Du kan fodre svin med coaches, tromme-terapeuter, healere, astrologer, hånd- og aura-læsere, shamaner og spirituelle guider - og de hjælper dig alle sammen med at selvudvikle og personlighedsoptimere.

Det kan jeg mene mange grimme ting om, men det her er jo jubeltime hos humøroptimisterne, så i stedet vil jeg lovprise den selvudviklende side af sex.

Påstand: Du kan muligvis blive et lykkeligt menneske uden sex, men du bliver ikke et helt, hvis du ikke i kontakt med din pik/fisse.

Og hvordan kommer man så det?

Jo, ved at være klar til forførelsen (se punkt 2) og ved at åbne for sluserne og nærværet i samværet med din udvalgte kan man erkende sine uformulerede sexlyster og dybeste længsler, hvor skamfuldt perverse eller skammeligt ordinære de end måtte være.

Der ligger så meget kærlighed i kønsdriften.

Det bedste af det hele. Dine lyster forandrer sig med tiden, ligesom din kærlighed til din elskede - umærkeligt eller i spring. Og det er jo en slags selvudvikling.

5. Tidsfordriv
It's not dark yet - but it's getting there. Hver dag er du og Bob Dylan et stormskridt tættere på døden. Om lidt er du blot madikkemad og stjernestøv. Der er ingen barmhjertig gud, intet liv efter døden, og ingen dybere mening i universet.

Og det er en god ting. For det betyder, at du selv skal fylde din dag, inden mørket falder på. Og intet får tiden tid at stå stille som sex, hvor du ruller dig i sølet og for en stund glemmer dig selv og verden omkring dig.

Amen.

hvilke-ydre-og-indre-vaerdier-finder-maend-mest-tiltraekkende-foto-shutterstock Sexperterne - 21. nov. 2016 Bare kvinder vidste dette om manden...

shutterstock_299360594.jpg Sexperterne - 25. okt. 2016 Sådan vækker du hans lyst

 Se også: Sådan vil mænd begæres

Se også: Mænd: Det tænder vi på

Læs også

kommentarer
Vis kommentarer
Seneste Nyt
Mest læste på Ekstra Bladet
Seneste i Sex & samliv
Hent flere
Mest læste i Sex & samliv
Hent flere
Seneste i Signes brevkasse