Kvinder laver femiporno

12 svenske kvindelige filminstruktører giver deres bud på, hvad porno for piger også kan være

  • Fokus i femipornoen er kvindens lyst og blik, ikke mandens ditto. (Fra filmen Dirty Diaries)
Fokus i femipornoen er kvindens lyst og blik, ikke mandens ditto. (Fra filmen Dirty Diaries)

Svenske femikrimier hitter jo som bekendt, og nu er turen så måske kommet til femiporno.

Hovedkraften bag filmen femipornofilmen 'Dirty Diaries', der har fået statslig støtte af det svenske filminstitut, er Mia Engberg, der som ung feministisk aktivist kastede sten mod pornobutikker, men som nu altså hellere vil forsøge at ændre pornografien som sådan i stedet for at bekæmpe den.

Til aftonbladet.se siger Mia Engberg:

- Det er et statement, at vi kalder det pornografi istedet for erotik. Sådan ville pornoen kunne se ud, hvis den ikke var styret af kommercielle interesser. Vi viser almindelige kvindekroppe, uden silikonebryster. Og så er den lavet med et kvindeligt blik, som gør, at ikke alt er fokuseret på den mandlige udløsning, siger Engberg, som mener, at en af fejlene ved, hvad hun kalder let nedladende kalder ’gubbporr’, er, at kvindekroppen skildres forkert:

- Når kommercielle kræfter overtager billedet af mennesker, bliver de ofte usande. Og det gælder både for Hollywoodfilm og mainstreamporno.

Nuancer
Men ikke alle er enige med Mia Engberg. Danske Eini Carina, der er 21 år, filosofistuderende, tilknyttet Seksualpolitisk Forum og medstifter af Prosexfeminisme, som, blandt andet inspireret af den amerikanske prosex-feminist Annie Sprinkle, prøver at nuancere det traditionelle feministiske (offer)billede af kvindelig lyst og ulyst.

Kan porno være feministisk?
- Tja, både-og. På den ene side er det jo forfriskende med endnu et bud på, hvad porno også kan være. Og traileren ser spændende ud. På den anden side synes jeg, at der ligger en skæv sondring, en ensretning i selve begrebet feministisk porno. Som om alle kvinder tænder på det samme og noget porno er bedre end andet, og som om kvinder ikke tænder på traditionel 'mandeporno'. For det er der også kvinder, der gør.

- Porno som sådan er ikke kvindeundertrykkende, hvilket der indirekte antydes ved at kalde noget andet feministisk porno. Som om feministporno er mere ægte. Men det pudsige er jo, at hvis man ser bort fra retoucheret playboyporno er der meget traditionel porno ikke æstetiserende og overflade-glittet. Det er snarere upoleret.

- En andet problem ved såkaldt feministisk porno er, at politikken og den politiske korrekthed skygger for lysten, for det er lyst og liderlighed porno drejer sig om. Porno er ikke politik, siger Eini Carina til ekstrabladet.dk.

Begejstring
Hos Lene Byriel, chefredaktør på Tidens Kvinder, er det mere begejstring at spore:

- Ud fra, hvad jeg har læst og set på traileren, har jeg med det samme bestilt filmen hjem til vores shop, for det ligner noget så sjældent som et anderledes og friskt bud på en samlig erotiske film, der både er ophidsende og interessante - og som adskiller sig væsentligt fra den traditionelle mande- eller mainstreamporno.

Det, der adskiller ’feministisk’ eller ’ kvindevenlig’ porno fra den traditionelle porno, der er fremstillet af mænd og til mænd, er, ifølge Byriel, at der i sidstnævnte er fokus på mandens lyst og tilfredsstillelse. Højdepunktet er hans udløsning, f.eks. ud over hendes ansigt eller i hendes ventende mund.

- Jeg ved godt, at der findes kvinder, der tænder på ’spermbade’, men det er først og fremmest mandens ønsker, der tilgodeses her. I de ’kvindevenlige’ film bliver der taget udgangspunkt i, at det er kvinden, der skal tilfredsstilles. Det er hendes ophidselse og i sidste ende orgasme, der er vigtig.

Myter
- Det er i øvrigt en myte, at kvinder bare vil have følsomme og sensuelle film. Vi vil også have action og masser af sex - det skal bare se lækkert ud og virke troværdigt. Jeg tror, der er et kæmpe marked for kvindevenlig porno. Vi håber bare på, at der er flere, der begynder at producere det, for der er stadig ikke særlig mange film at finde, siger Byriel, der dog henviser til deres bedste sælgende film, ' Five Hot Stories for Her’, fordi den er lækkert produceret og ikke optaget i et grimt studie med stuebirk og nervøs velour. Modellerne er smukke, men naturlige, der er ikke noget, der er pumpet med silikone her.

Se trailer til Dirty Diaries - advarsel: Stærke billeder!

Læs også

kommentarer
Vis kommentarer
Seneste Nyt
Mest læste på Ekstra Bladet
Seneste i Sex & samliv
Hent flere
Mest læste i Sex & samliv
Hent flere