Gå til artikel om 1 sek Gå til artikel
Gå til artikel

Coach: Den danske mand er en blød vatpik, som kvinder ikke tænder på

En coach har fået viral succes med video, hvor han tordner mod den bløde mand og det feminiserede samfund

  • Kim Boye mener, at manden skal stramme op.
Kim Boye mener, at manden skal stramme op.

Dansk coach har på få dage fået små 125.000 visninger på en facebook-video, hvor han tordner mod den bløde mand:

Han mener, at vi har et feminiseret samfund, hvor mænd ikke tør være stærke og forsvare deres børn og kvinder - og det er derfor så mange er singler, og derfor så mange kvinder ikke tænder på deres mænd.

Videoen er lagt op af den 47-årige fodboldcoach Kim Boye, der kalder sig Den Mentale Kriger, og den har også fået cirka 300 kommentarer, overvejende positive, og mere end 900 likes:

Coach mener, at den danske mand er for blød.

Kim Boye, der er på vej med coachingbog med titlen 'Den Mentale Kriger,' siger blandt i videoen:

- Alle de bløde mænd, alle de vatpikke, de tænder jo ingen kvinder. Kvinderne kører jo tør på dem. Men det kvinder skal vide, er, at de har en kæmpe indflydelse på at bygge en mand op. De skal huske på, at i den feministiske verden vi er i i dag, hvor vores drengebørn bliver opdraget i en vuggestue, hvor de ikke må lege med pistoler, de må ikke slås, de ikke må spille fodbold, de ikke må dyrke deres lege, hvor de omme bag legehuset lige skal stikke en pind i en hundelort for at finde ud af, hvordan den lugter - de ting er ikke-eksisterende. Det betyder, at små drengebørn aldrig finder deres egen grænser, lyder det i videoen, og dermed giver han skylden for de mange 'bløde vatpikke og bøsserøve' på vores samfundssystem - pædagoerne...

- Blødsødne små bøsserøve er resultatet! lyder det, og han mener, at kvinder ønsker en stærk mand, et bjerg, der kan stå bag dem, så de kan være skrøbelige.

Boye mener, at en 'rigtig mand' stiller sig foran og forsvarer sin familie:

- Som igen kan tage sig af kvinderne, som igen kan stå foran og sige: 'Prøv at hør her, det her er min familie, jeg vil gå i døden for den, og du skal ikke snakke sådan om min kone, nu tager du dig sammen!'

Ifølge coachen kan kvinden selv kan gøre noget. For når hun ikke viser sin skrøbelighed og giver ham plads til at være stærk, kan han ikke folde sig ud od være det bjerg, hun åbenbart efterlyser.

COLOURBOX945918.jpg Kys & kærlighed - 25. maj 2016 Mandeblogger: Det her skal kvinder vide om mænd

Se også: Bliv en bad boy - og få score-succes

En anden dansk coach, klummeskribenten og sexdebattøren Lucy Vittrup, deler ikke Boyes holdninger:

- Jeg synes, det er lidt uhyggeligt, at en person offentligt i fuld alvor går ud med et budskab om, at bøsser ikke er 'rigtige mænd'. Det afslører en pinlig uvidenhed, men også et underliggende bøssefjendsk ståsted. Det er i sig selv nok til at tænke, at der ligger nogle forstokkede holdninger bag.

Er den danske mand blevet for blød - og kan kvinder kun tænde på rockertyper, der vil slås for hendes ære?

- Jeg hører uden tvivl flere og flere heteroseksuelle kvinder sige, at de mangler modspil, udfordring, stimulans - både fysisk! og mentalt fra potentielle partnere. Jeg ser også en voksende seksuel frigørelse, hvor kvinder knalder med hvem som helst og når som helst. Vi har ikke brug for mænd på samme måde som før.

- Men det handler i min optik ikke om, at mændene er blevet bløde; det handler om, at vi kvinder har taget vores plads både privat og offentligt. Det har vi haft brug for. At skyde skylden for 'den bløde mand' på kvinden er på en eller anden måde afsindig patetisk. Samtidig gør han sig jo til offer! Og det er lige præcis den rolle, han taler om at bekæmpe. Langt de fleste stærke og begavede kvinder, jeg kender tænder på intelligens. På en mand, der kan udfordre hende. Se hende. Tale med hende. Inspirere hende. Ikke på om han er en rockertype, der kan tage en rask slåskamp for hende. Jeg må tilstå, at det lyder som stenaldermentalitet.

Se også: Mandeterapeut til den danske mand: Ta' dig nu sammen!

- Selvfølgelig er det dejligt med loyalitet. Med en, som står op for en. Men det er min klare erfaring, at det er et grundlæggende menneskeligt behov. Ikke et spørgsmål om, at jeg som kvinde, skal 'træde tilbage', ikke tage ansvar for dermed at give manden 'mere plads.'. Hvis han vil være så krigeragtig, så må han sgu selv træde frem og ikke vente på, at jeg giver ham lov... siger Vittrup.

- Det som vores tid inviterer til er BALANCE. At vi alle finder balance mellem det såkaldt feminine og maskuline i os selv. Det kan både komme til udtryk seksuelt, fx når en mand både knalder sin kvindelige partner og samtidig lader sig blive knaldet af hende, fx analt. Det kan også komme til udtryk privat i den måde, man viser følelser på

- Skal han mande sig op som en gorilla? Så jeg kan træde tilbage og blive liderlig? Sådan tror jeg ikke, det er for den moderne selvstændige kvinde. Det kan godt være, at jeg gerne vil tages råt seksuelt ind i mellem. Men jeg vil også kunne have en intelligent samtale uden for sengen. Nogle gange vil jeg kunne græde hos min partner. Andre gange vil jeg kunne holde om ham, når han græder. Den Mentale Krigers udsagn er for gammeldags og rigidt for mig. Og jeg mener ikke, det har sin gang på jorden i 2017, mener Lucy Vittrup.

- Problemet med 'krigeren' er hans gammeldags måde at tale om køn på. Han tegner et billede af 'mænd' er blevet bløde og undertrykte af de stærke og dominerende kvinder, der i virkeligheden drømmer om at blive taget sig af og derfor skal træde tilbage.

Det billede holder ikke, det er meget mere komplekst, mener Lucy:

- Men giver det mening at give mere plads til hinanden? Ja, det giver mening. Er det kun kvinderne, der skal give plads, så mændene kan komme til? Der springer kæden af for mig. Jeg hører ofte mænd klage over, at deres kvindelige partnere er for kontrollerende. At de skælder meget ud. At de tager styring over børnene på en måde, der gør mændene forkerte, hvis de ikke præcis gør, som mødrene vil have det.

- Det er selvfølgelig problematisk, hvis man vil have parforhold i traditionel forstand , som man drømmer om, skal vare ved. Jeg vil sætte spørgsmålstegn ved, om det kun er kvinder, der er 'kontrollerende og sure. Det er det selvfølgelig ikke. Men selvfølgelig skal vi, når vi fanger os selv i at kontrollere vores partner, blive bedre til at give plads, siger Lucy Vittrup.

HVAD MENER DU? Er den danske mand en blød vatpik? Er kvinder for kontrollerende? Er det en gammeldags måde at se på kvinder og mænd?

Se også: Sådan finder du din indre 'bad boy'

HERUNDER forsøger mandeterapeut at lære Sexperten at blive en rigtig mand:

Læs også

kommentarer
Vis kommentarer
Seneste Nyt
Mest læste
Mest læste i Kys & kærlighed
Hent flere