Dating-ekspert: Derfor skal du ALDRIG være venner med din eks

Lad være. Bare lad være, lyder det fra dating-eksperten

Foto: Shutterstock.
Foto: Shutterstock.

Nogle har lyst til at forblive venner med deres ekskæreste, mens andre helst bare vil glemme alt om personen.

Det amerikanske medie Business Insider har spurgt den amerikanske forfatter og dating-ekspert Matthew Hussey, der står bag bloggen 'How To Get The Guy, om det er en god idé at være venner med sin ekskæreste eller ej.

Og er her svaret et klokkeklart nej.

Han mener nemlig, at det aldrig nogensinde vil lykkes blot at være venner.

- Hvis du prøver at være for tæt på personen, vil I altid ende samme sted: I sengen. Den bedste opskrift er at forsvinde helt (fra ekskæresten, red.), hvis du kan, siger Matthew Hussey til Business Insider.

Har du alligevel svært ved at slippe tanken om, hvorvidt du skal droppe kontakten til din ekskæreste, har Matthew Hussey ét spørgsmål, du bør stille dig selv.

- Jeg synes ikke, at man skal gå tilbage i sin comfortzone og se personen. Jeg ved faktisk ikke, hvad du ville få ud af det udover, at du bliver sentimental og vemodig over din fortid, siger han til Business Insider og fortsætter:

- Kan du virkelig forestille dig at være i nærheden af den her person og fortælle om den nye fyr, du skal på date med i næste uge?

Udover dit eget behov for at være venner med din ekskæreste bør du også overveje, om din kæreste er okay med det.

- Hvis romantikken er fuldstændig død, har du måske en chance for et venskab, men du må virkelig håbe, at din kæreste også tror på, at den er død, understreger Matthew Hussey over for Business Insider.

Business Insider henviser samtidig til en undersøgelse foretaget i 2016 af forskere fra Oakland University, der fastslår, at personer, der har 'narcissistiske og psykopatiske træk' i højere grad har tendens til at være tætte på deres ekskærester, hvilket ofte skyldes 'praktiske og seksuelle årsager'.

Matthew Hussey anerkender dog, at der kan opstå situationer, hvor man har et tæt forhold til sin ekskæreste - eksempelvis hvis man har børn sammen.

Nu er der endelig hjælp til mændene: Her er syv ting mænd bare ikke fatter om kvinder.

kommentarer
Vis kommentarer
Seneste Nyt
Mest læste på Ekstra Bladet
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen