Fem ting der langsomt ødelægger dit parforhold

De fleste kender vist til nogle af de her punkter, men pas på med dem

Foto: Colourbox
Foto: Colourbox

Der vil altid være op og nedture i et parforhold, også selvom du og din kæreste har et fantastisk forhold. Det er ikke altid store ting som utroskab eller løgne, der ødelægger et forhold. Det kan også være de helt små ting i jeres forhold, som kan få forholdet til at smuldre.  Og desværre kan de fleste jo nok genkende sig selv i nogle af disse punkter. Dem som kan det ved også, at det ikke ligefrem har gjort noget godt for deres forhold. Men nu har du chancen for at stoppe med det for alvor, eller i det mindste forsøge. Læs med nedenfor og se om dit forhold måske er i fare for at gå i stykker.

1. Drop de urealistiske forventninger.

Det kan særligt være en rigtig 'dræber' i dit forhold, hvis du hele tiden har kæmpe store forventninger til din partner. Det samme gælder, hvis du konstant sammenligner dit forhold med andres forhold. Pas på med at fokusere på alt det, I ikke har, det din partner mangler, og alt det, du ikke får i dit parforhold. Drop de urealistiske forventninger til din partner. At forvente det værste eller være bange for, at ens forhold ikke holder, er naturligvis ikke sundt, men at være overoptimistisk er nu heller ikke godt. Sommetider kan du komme til at overse alle de gode ting, der er i dit forhold. Man kan nemt komme til at overse alle de dejlige kvaliteter ens partner har, så nyd dem. 

2. Kommunikationsproblemer.
Formår I begge at være åbne og ærlige over for hinanden? Hvis ikke, kan det være en sand dealbreaker for jeres parforhold. Et rigtig godt råd, som du formentlig også har hørt lidt for mange gange efterhånden, det er at tale med hinanden. Det lyder som en kliché, men en vigtig af slagsen. Tal med hinanden. Fortæl din kæreste, hvad du går med i tankerne, forklar og lyt til hinanden. Særligt mange kvinder har tendens til at blive sure på deres partner over den slags. En del kvinder håber eller ligefrem formoder, at deres partner kan læse deres tanker, og ved hvorfor og hvad de er sure over. Men det kan de fleste mænd altså ikke. Det er altså bedst bare at sige det direkte i stedet for at pakke det ind.

3. Du snager i din partners privatliv.

Lider jeres forhold under manglende gensidig tillid? Det gør det nok, hvis du ofte tjekker din partners beskeder på Facebook og på mobilen. Måske fordi du bevidst leder efter et tegn på, at din partner er dig utro eller skjuler noget for dig, men lad være med det. I langt de fleste tilfælde er der heldigvis ingen grund til det. Det skaber blot flere problemer og mistillid i forholdet.

4. Du lader ikke din partner drømme.

Det er vigtigt at støtte hinanden i et parforhold. Dermed hører det også med, at man støtter sin partners drømme og ambitioner i livet. Giv hinanden plads. Plads til at udleve jeres drømme sammen eller hver for sig. At give plads til hinanden er enormt vigtigt for et godt forhold.

5. Du lader dine problemer gå udover din partner.

Hvis du har haft en dårlig dag på arbejdet, eller dagen bare har været ekstra hård, så lad det endelig ikke gå udover din partner. Prøv alligevel at ryste din dårlige dag af dig og lad din partner være dit frirum, når du kommer hjem. Det kan selvfølgelig være svært, hvis alt bare er trist og gråt en dag, men prøv at vend det til noget positivt sammen med din partner.

Parforhold er jo komplekse, og som sagt vil der altid være op og nedture, men vær dog alligevel opmærksom på ovenstående vaner. Her kan du også læse Se også: 5 grunde til at irriterende kærester er de bedste kærester .

kommentarer
Vis kommentarer
Seneste Nyt
Mest læste på Ekstra Bladet
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen