Fire ting der smadrer dit forhold

Gør du også dette? Så hold op - nu!

06:34

-- Over artiklen Sexpert-tv fra arkivet: Få gnisten tilbage --

Vi kan flyve folk til Månen, veje atomer og finde Gudspartiklen - men at løse gåden om, hvordan man holder kærligheden og parforholdet i live, er mindst en lige så stor udfordring.

Sexologer og terapeuter, forskere og psykologer arbejder ihærdigt med menneskers lyster og motiver, følelser og adfærd for at hjælpe med finde ud af, hvad der gør et forhold levedygtigt - og hvad der underminerer det.

Det sidste har psykologen Jill P. Weber nogle bud på. På baggrund af sine erfaringer med klienter i terapi har hun blandt andet skrevet en række manualer til, hvordan man får et sundt forhold.

På sin blog lister Weber fire uhensigtsmæssige ting, mange gør ubevidst og som forgifter et forhold.

1. Afseksualiserer kæresten

Da I mødtes, tændte du som en lynild, hver gang du så din kæreste. Et sug i mellemgulvet, blodtilførsel til de nedre dele, røde kinder og hede tanker og hjertet, der banker.

But that was then - this is now:

Nu er I mest administrative ledere i firmaet Familie. Pligter, børn og arrangementer har afløst intimitet, erotik og eventyr.

Din kæreste er blevet til en ven og samarbejdspartner, som du ser på med lige så meget erotisk interesse som en bror, gammel kollega eller veninde.

Ifølge Weber skyldes det, at når livet bliver svært og kompliceret, begynder vi at behandle hinanden som endnu et problem, der skal løses. Og så tænker vi, fejlagtigt, at det kræver al for megen tid og energi at bevare den følelsesmæssige og seksuelle forbindelse med partneren.

Du ser ind i din kærestes øjne, hvor du blot ser ting, der skal ordnes, problemer, der skal løses, udfordringer, der skal overkommes.

Romantikken og erotikken er blæst ud. Du har afseksualiseret din kæreste.

Det sker snigende og ganske ufrivilligt. Du bortforklarer til dig selv: 'Vi har også så travlt for tiden,' men tiden går, indtil du opdager, at der sover en fremmed i din seng.

Ovenpå den bitre erkendelse og konstatering kommer psykologen heldigvis med en løsningsmodel:

Undgå den onde cirkel ved at prioritere parforholdet, altså den romantiske og erotiske side af det, ikke den praktiske. Og hvis du føler, du ikke har tid til det, kan det skyldes, at du overvurderer, hvor meget tid det tager at finde samhørigheden frem.

Et par ærlige og kærlige ord, en ugentlig romantisk middag, hvor I har hinanden i fokus med nærvær og intimitet - uden børn, uden planer, uden pligter - kan gøre en forskel.

Se også: Sådan får du mere romantik ind i dit forhold

2. Løgne

De sniger sig ind, de små løgne, hemmelighederne, fortielserne. Løgne føder løgne, og I gemmer jer for hinanden.

Er det dig, der lyver, vil din partner blive urolig og mistroisk, og du begynder måske at anklage ham for at være paranoid, hvilket forstærker uroen og mistilliden.

Så lad være med lyve. Har du lyst til at lyve i en eller anden situation, så spørg dig selv: Hvorfor er lige det her så svært at dele med kæresten?

Og derpå tager du mod til dig og forklarer, hvorfor du havde brug for at lyve - i det omfang det kan forklares: 'På vej hjem fra jobbet suttede jeg kaffe og drak et par genstande med drengene/cafe latte med veninderne, og det havde jeg ikke lyst til at fortælle dig - måske savner jeg mine venner og livet som single, måske var jeg bange for du ville skælde mig ud. Jeg ved det ikke…'

Uanset hvad løgnene og hemmelighederne handler om, er det bedre at sige sandheden. For selv de værste sandheder kan øge intimiteten og samhørigheden. Du vil føle, at du kan fortælle din kæreste alt, og at kæresten stadig vil elske dig.

Kys & kærlighed - 14. aug. 2017 - kl. 21:40 Sexdræber nummer et: Gør din kæreste også dette?

3. Manglende respekt

Hån, grimme ord, nedladende bemærkninger, den lille sarkasme og de grove beskyldninger, respektløs adfærd. Mange par glider ind i omgangstone- og adfærd fuld af disrespekt. Men hver gang du siger noget ondt eller negativt til sin partner, vokser den negative energi mellem jer.

Mennesker bliver små og dårligere versioner af sig selv, og du ender med at føle skyld, og at tænke dig selv som et skidt menneske.

Når to personer mangler evnen til at skændes ordentligt, udvikler diskussioner sig til karaktermord, eder og forbandelser og respektløshed. Så kan det ende med, at I skændes om måden, I skændes på, i stedet for at tale om det, der er den egentlige konflikt. Og så får I slet ikke taget fat på den utilfredshed og ulykkelighed, der ligger bag, som så vokser sig større.

Ja, alle kan blive vrede, når man skændes. Men forsøg at holde det i en respektfuld og ikke overgrebsagtig tone.

Ekstra Bladets parterapeut Signe V. Bentzen har givet et par fif til det gode skænderi:

Man skal indse, at problemer er noget, man løser i fællesskab. Det skal ud på bordet, så I kan kigge godt på det begge to. Den ene taler først, den anden lytter uden at afbryde og med så åbent et sind, som man kan mestre:

1. Afbryd ikke. Lad den ene tale færdig og lad være med at opfinde modsvar undervejs - også selvom du bliver såret, fornærmet eller vred over det, din partner fortæller er et problem.

2. Lyt mens du hele tiden søger efter kernen i det, den anden fortæller. Øv dig i at overhøre ’angreb’ på dig som menneske, men lyt efter hvad problemet egentligt består i for din partner. Gentag så det, du hørte din partner sige, så I bliver enige om, hvad der egentlig tales om.

3. Undgå at sige noget blot for at 'give igen' eller for at nedgøre den andens problem.

4. Stil spørgsmål. Undersøg problemet. Bliv ved med at tale, indtil der ikke er flere informationer, som skal på bordet.

5. Aftal evt. en tænkepause.

6. Kom tilbage og kig nu på problemet, og nu kan I først begynde at søge at løse det.

Se også: Sådan løser du de tre værste kærlighedskriser

4. For stor vægt på andre

Det kan trække store veksler på forholdet, hvis den ene part konsekvent får behov tilfredsstillet andetsteds. Selvfølgelig er det normalt, at man lytter til andre end kæresten og får støtte af andre - men en væsentlig del af en romantisk relation er følelsen af, at partneren støtter en 100 procent, at man har hinandens ryg.

Og hvis denne støtte outsources til tredjepart vil intimitet og samhørighed i parforholdet langsomt fordampe, mener Weber. Uanset dine hensigter vil I mærke afstanden mellem jer vokse, når en tredje person har for stor betydning i forholdet

Hun kommer hjem fra arbejde. Hun har stresset gennem trafikken og børnehentning. Og nu viser det sig, at kæresten har glemt at handle.

Brok dræber


Alle kan have en dårlig dag, og alle har brug for at læsse af derhjemme nu og da. Men det konstante brokkeri og hælden lort ud af munden er dræbende i længden.

Det værste brok er selvfølgelig det, der går på partneren og forholdet: 'Hvorfor har du ikke vasket gulv? Hvorfor giver du mig ikke pik/fisse? Du giver mig pik/fisse på den forkerte måde. Du lugter.' Fortsæt selv listen - du kender den godt og den er lang.

Engang imellem skal man tænke sig om, før man deler sin irritation og sine negative følelser. Det kan nemlig også starte en ond cirkel, hvor den kritiserede partner i selvforsvar begynder at finde på ting at brokke sig ved kæresten og forholdet.

Og så har vi balladen.

Brok kan også være at tale nedladende om partneren til andre - mens vedkommende vel at mærke hører det. Det er ydmygende, det er respektløst, det underminerer kæresten selvtillid.

Et par britiske terapeuter har tidligere listet en række dårlige vaner, der kan føre til skilsmisse.

Ingen sex

Sex er ikke alt. Og der vil i de fleste parforhold være perioder, hvor den ene vil mere end den anden. Men hvis man bevidst tilbageholder sex, måske som en straf, er man godt på vej mod skilsmissen.

Fysisk intimitet er limen i det lykkelige ægteskab. Så uden lim er der stor sandsynlighed for, at relationen falder fra hinanden.

Prioritere andre

Det er godt at have andet i sit liv end kæresten. Men bliver forholdet og partneren underprioriteret som default, så er der fare på færde.

Vælger du jobbet og venner/venner til på bekostning af kvalitetstid med kæreste, vil vedkommende uundgåeligt føle sig tilsidesat. Og ingen kan lide at blive sat udenfor.

Husk: Nobody puts Baby in the corner...

Kontrol
Med mindre man lever i et 24/7 herre-slave-forhold, er kontrol af kæresten problematisk. Selvfølgelig må man gerne give udtryk for, hvad man kunne tænke sig, at partneren gør mere eller mindre af.

Men at forsøge at bestemme, hvad han/hun skal drikke og spise, sige og gøre, hvordan vedkommende skal klæde sig, og hvad han/hun skal foretage sig i fritiden, er kontrollerende, umuligt og ødelæggende.

Det fører til bitterhed, vrede og nag. Tag i stedet ansvar for din side af relationen.

Glemme sig selv

Når man er forelsket og høj på hormoner og sex og eventyr, kan man glemme sig selv. Når hverdagen rammer - og det gør den - så er det vigtigt, at man husker, hvem man selv er, og hvad man egentlig kan lide at foretage sig.

Selv den mest perfekte, empatiske, smukke og kloge kæreste kan ikke dække alle dine psykologiske og sociale behov. Så husk dine venner, din træning, dine ture i teatret og i skoven eller hvad der nu giver dig glæde i hverdagen.

HERUNDER SEXPERT-TV FRA ARKIVET: Sådan bliver I gode venner efter et skænderi:

05:28

Kys & kærlighed - 14. aug. 2017 - kl. 21:40 Sexdræber nummer et: Gør din kæreste også dette?

Se også: Sådan dræber du dit parforhold

Kys & kærlighed - 20. feb. 2017 - kl. 21:25 Dette øger risikoen for skilsmisse

Sexperterne - 19. dec. 2016 - kl. 20:10 Sådan smadrer du dit forhold i ni lette trin

Se også: Anna og Jonas vil hjælpe andre danske par med det svære parforhold

08:01

kommentarer
Vis kommentarer
Seneste Nyt
Mest læste på Ekstra Bladet
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Kim Vangkilde
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen