Gå til artikel om 1 sek Gå til artikel
Gå til artikel

Omskårne mænd: Så slemt er det

Nyt studie viser, at det kan have store negative konsekvenser af få fjernet forhuden

I de senere år har der været stigende fokus på de mulige negative konsekvenser af omskæring af drengebørn.

Herhjemme har overlæge Morten Frisch og foreningen Intact Denmark kæmpet for at gøre befolkningen og myndigheder opmærksom på, hvor skadelig ikke-medicinsk begrundet fjernelse af forhuden kan være.

I Danmark er det primært muslimske og jødiske spædbørn, som bliver udsat for det, som modstanderne kalder genital mutilation. Fortalerne mener ikke, at der er nævneværdige problemer ved den religiøse/kulturelle tradition.

Og nu kommer så undersøgelse fra Genital Autonomy America, der er en non-profit organisation, som har til formål at bekæmpe den i USA meget udbredte omskæringstradition. Op imod hver anden baby bliver omskåret, ikke af rituelle-religiøse årsager, men af 'medicinske' og hygiejniske':

Studiet er publiceret i International Journal of Human Rights og består af analyser af 1008 omskårede mænds besvarelser af et stort spørgeskema om fysiske, psykologiske og seksuelle konsekvenser af at have fået fjernet forhuden som spæd. De fleste af deltagerne er fra USA, men også mænd fra Canada, Tyskland og Israel er med.

Der meldes blandt andet om gener som urinvejsforsnævring, nedsat følsomhed på penis, smertefulde erektioner, potensproblemer, manglende selvværd, for tidlig og for sen sædafgang, forhorning af glans, ar- og sår-dannelse.

Se også: Derfor er forhuden vigtig

Ifølge overlæge Morten Frisch er styrken i studiet, at der for første gang udgives en omfattende artikel i et officielt forskningstidsskrift:

- Ovenikøbet et tidsskrift med fokus på menneskerettigheder, hvor der lyttes til beretningerne fra en stor gruppe mænd, der har oplevet problemer som følge af deres omskæring.

- Det er vigtigt at understrege, at undersøgelsen ikke foregiver at være repræsentativ for omskårne mænd generelt. Undersøgelsen kan således ikke sige noget om, hvor mange omskårne mænd, der oplever alvorlige problemer som følge af deres omskæring. Men alene dét at disse 1008 mænd kommer til orde på en systematisk måde, er med til at understrege det faktum, at hvadenten det drejer sig om mange eller få, så vil NOGLE drenge, der bliver omskåret som spæde, senere opleve alvorlige problemer i deres sexliv, med deres selvværd, med deres partnerforhold eller på anden måde, lyder fra Frisch.

Undersøgelsens store fortjeneste er således på en seriøs måde at dokumentere vidtgående negative konsekvenser af tidlig omskæring af raske drenge hos nogle mænd, mener overlægen:

- I betragtning af, at der ikke er nogen meningsfulde sundhedsmæssige fordele for drenge ved at være omskåret, bør regnestykket være enkelt: Nul fordele vs. alvorlige fysiske, psykiske og/eller seksuelle komplikationer hos nogle af drengene/mændene. Undersøgelsen understreger dermed absurditeten i, at omskæring uden medicinsk nødvendighed stadig er lovligt.

Sundhedsstyrelsen skønner, at antallet af rituelle omskæringer i Danmark ligger mellem 1000 – 2000 om året. Omskæring er et kirurgisk indgreb, der efter dansk lovgivning er forbeholdt læger at foretage.

I 2007 anslog WHO, at hver tredje mand over 15 i verden har fået skrået forhuden af.

Se også: Derfor har mænd forhud

Se også: Omskåret eller ej: Her er dommen

Se også: Underdanmark har dårligt sexliv

Læs også

Seneste Nyt
Mest læste
Seneste i Kys & kærlighed
Mest læste i Kys & kærlighed
Hent flere