Naomi tog tantraudfordring: Ingen top-orgasme i 21 dage

Blogger og adfærdsbiolog var nysgerrig på tantra - hun førte dagbog om sine sexoplevelser

Sexperterne: Derfor skal du dyrke tantra
1/2
Næste »

-- Over artiklen her relateret sexpert-tv fra arkivet: Prøv tantra - allerede i aften --

Naomi Hagelberg er adfærdsbiolog og fagligt såvel som personlig usædvanligt interesseret i seksuallivets mange facetter.

Derfor gav 41-årige Hagelberg, der ejer sexnørd.dk, sig selv en særlig udfordring: En tantraudfordring, hvor hun skulle følge et bestemt online-program og ikke måtte få en såkaldt top-orgasme i 21 dage. Det kaldes også peak-orgasme i tantrakredse og beskrives kort som den intense, men korte og lidt begrænsede orgasme, som typisk for kvinden tager udgangspunkt i klitoris.

COLOURBOX10996570.jpg Sex og samliv Knuser myterne: Her er den store vagina-guide

På sin hjemmeside sexnørd.dk, hvor hun skriver en del om åbne forhold og BDSM, har hun ført dagbog om glæder og sorger i forløbet,.

Hvorfor tog du udfordringen?

- Jeg synes, at sex er spændende. Jeg kan lide at eksperimentere, afprøve forskellige ting og udvikle mig selv mentalt og fysisk. Jeg synes, det er ærgerligt, at sex er et svært emne for mange mennesker, og derfor har jeg valgt at fortælle åbent om sex for at fjerne tabu, social stigmatisering, skyld og skam, siger Hagelberg til Ekstra Bladet.

kbh-lingam-massage-med-lucy Sex og samliv Lucy tester lingam-massage: Sådan sender du din mand i den syvende himmel

- En af de metoder, hun gør brug af, er at afprøve ting og fortælle om det bagefter via sociale medier, såsom instagram og facebook og blogge på sexnørd.dk:

- Den seksuelle verden er stor. Der er mange forskellige ting, man kan lege med og mange forskellige måder, man kan lege med dem på. Tantra er et område, jeg ikke har eller havde personlig erfaring med. En af årsagerne til dette er, at jeg er videnskabelig funderet og tantra ofte er klistret ind i spiritualitet, hvilket jeg ikke tror på. Jeg har oplevet en del mænd, der gerne vil give mig en gratis tantrisk massage, men da jeg er skeptisk, så virker det for mig, som om de egentlig bare har brugt de ord for at få hurtig og nem adgang til kvinders kroppe. Jeg bryder mig ikke om den uærlighed.

- Jeg er nysgerrig på tantra, fordi jeg ikke kan udtale mig om noget, som jeg ikke selv har prøvet, men jeg vil helst udforske det med en person, der er reel i sin tilgang til mig og udforskningen af seksualitet. Da jeg opdagede 21 dages udfordringen, som man kan udføre alene, gav det fint mening for mig at få et smugkig ind i den tantriske verden.

resources-content-thumbnails-2016-03-1457342750040457200-953978df-9ff9-49e3-b713-ce72ef044f65-H264_avg_775kbit_96_960x540_ebtv_wm_128104_11_splash_escenic.jpg Sex & samliv - 8. mar. 2016 Vildt: Se dansker give håndfri orgasme

Toporgasmer
Hvad gik den ud på?

- Man må ikke få en toporgasme i 21 dage. En toporgasme er den type orgasme, som man får, når man får udløsning af at gnide sin penis eller det, som også kaldes en klitorisorgasme, fordi man får den ved at stimulere klitorishovedet, som er den ydre del af klitoris. Efter sigende skulle ens sexliv og humør blive meget bedre af at ikke få toporgasmer.

- Hver dag modtager man et link til en youtube-video, hvor de fortæller lidt om, hvordan man har det den dag. Min oplevelse var, at jeg slet ikke matchede deres fortællinger. Jeg spekulerer en del over placeboeffekten. Om folk bilder sig ind, at det virker, og at de føler de ting, som de får fortalt, fordi de så gerne vil have, at det skal virke.

- Placeboeffekt behøver ikke være en dårlig ting. Hvis resultatet er ønskværdigt, er det jo godt. Jeg ville dog foretrække, at man satte sin viden og lid til, at placeboeffekten vil træde i kraft i stedet for at finde på underlige alternative forklaringer på, hvad man oplever. Og så var der ting, som jeg personligt fandt latterligt, såsom at man kun har et bestemt antal orgasmer i sit liv og man derfor skal spare på dem, så man ikke får brugt dem alle for tidligt.

porno Sex og samliv Presset mand trygler om hjælp: Jeg er afhængig af ekstrem porno

Var der højdepunkter og lavpunkter?

- Det eneste højdepunkt, jeg oplevede, var, at jeg havde en større fokus på at opnå vaginalorgasmer, og dermed opnåede dem, end jeg normalt har, fordi klitorisorgasmer bare er så meget nemmere for mig at få. Lidt doven kan jeg helt klart godt være. Jeg kan dog forestille mig, at grunden til, at jeg ikke oplevede nogen synderlig forskel i sex med eller uden toporgasmer, er, at når jeg har sex, så er jeg og min partner ikke orgasmeorienteret. For mig og mine partnere har sex altid handlet om at selve sansningen af hinandens og ens egen krop.

- Min oplevelse af tantra er, at det er det, eller en del af det, de prøver at lære deres følgere. At være til stede i nuet og ikke stræbe mod orgasmen. Så dermed kan tantra ikke lære mig noget, da jeg allerede dyrker sex på den måde, som de prøver at lære folk. Dog uden alt det spirituelle.

Hvad er din konklusionen?

- Formålsløse 21 dage, men nu har jeg da erfaring, jeg kan tale ud fra. Men jeg tror, at tantra er godt for de personer, der stadig følger tretrinsraketten. Forspil, penetration, orgasme. Dem, der har svært ved at se deres partner i øjnene og gå ind i udforskningen af hinanden med ærlighed, åbenhed og omsorg.

sugardating Sex og samliv Sugarbabe-Sophie: Sådan snyder jeg mine sugardaddies

- Jeg vil dog ikke mene, at det er nødvendigt at lade være med at få toporgasmer. Det er jo den mentale tilgang, der skal ændres. Men måske 'guruerne' har erfaret, at der skal noget fysisk til for at få folk til at skifte deres mentalitet. Ikke fordi det fysiske i sig selv har en betydning, men fordi det er konceptet af at have valgt at undvære noget, der medfører, at man dedikerer sig noget mere.

Lærte du noget om dig selv og om sex generelt?

- Nej. Jeg tror ikke, at det er gennem tantra, at jeg kan finde nye oplevelser i det seksuelle rum, siger Hagelberg fra sexnørd.dk.

Se også: Tre dage med kinky sex i København

2017-03-16_1422.png Kys & kærlighed - 17. mar. 2017 Ny forening vil gøre det cool at have flere kærester

 

Læs også

kommentarer
Vis kommentarer
Seneste Nyt
Mest læste
Seneste i Sex & samliv
Hent flere
Mest læste i Sex & samliv
Hent flere
Seneste i Signes brevkasse
Hent flere