Derfor skal du ikke købe pornosællert

Klumme: 6 grunde til at undgå 'Fifty Shades of Grey'

  • Pas på med 'Fifty Shades' - din kæreste vil i Silvan og købe bondagereb, når hun har læst den. (Foto: colourbox.com)
Pas på med 'Fifty Shades' - din kæreste vil i Silvan og købe bondagereb, når hun har læst den. (Foto: colourbox.com)
1 af 1

Mest læste i Sexperterne

Hent flere

Seneste i Signes brevkasse

Hent flere
 

Du må have været gemt i en kælder i de seneste måneder, hvis du ikke har hørt om 'Fifty Shades'-trilogien.

Er det en s/m-grotte, du frivilligt har hængt til modning i, er der ingen grund til at læse videre, for så kender du nok til sex med fokus på magt, dominans, smerte og underkastelse.

Andre s/m-novicer kan begynde her: De tre bøger på tilsammen 1500 sider handler om en 21-årig jomfru Anastasia, som møder en meget rig, selfmade 27-årig, Christian Grey, der får hende med på en slavekontrakt med alle dertilhørende remedier og regler.

Over 40 millioner har allerede investeret i løjerne verden over. De fleste af dem vist kvinder. Men før du også kaster et par hundrede kroner efter BDSM-eventyret, bør du lige læse disse advarsler om, hvad der kan ske, hvis du alligevel køber en af bøgerne.

Advarsel om denne advarsel: Det kan være fordomme i følgende:

SE

Sexperterne 24. maj 2012 Se også: TV: Derfor er piger til s/m

1. Urealistiske forventninger
Hvis du som mand vil undgå, at din kvindelige partner får genoplivet sin pigedrøm om prinsen på den hvide hest, der tager hende med på eventyr, så skal du ikke købe 'Fifty Shades' til hende.

Bevares - der er intet galt i fantasier og drømme. Men for at fantasierne skal få vinger, skal der helst være en grad af realisme i den bagvedliggende præmis. Og det er der ikke i denne: En høj, flot mand, som allerede som 27-årig ( riiiight) har skabt sig et forretningsimperium med 40.000 ansatte og svømmer i magt, penge og statussymboler, tager en smuk jomfru på 21 ( riiiight) med storm og hård BDSM.

Her kommer du uundgåeligt til kort med din Berlingo i Ballerup, din topmave og dit job som underkuet funktionær i en lille provinsvirksomhed.

Det, kvinder har brug for i stedet, er realistiske fortællinger og rollemodeller, som de kan finde på youporn, hvor helt almindelige storbarmede blondiner viser, hvordan ægte kærlighed kan komme til udtryk.

Eller noget.

Læs:

Sex & samliv 5. mar 2011 Se også: Jeg tænder på iscenesat voldtægt

2. Urealistiske forventninger 2
Umiddelbart kan du glæde dig over, at hun er lidt friskere med den, end hun plejer, fordi læsningen af skidtet virker efter hensigten.

Men det er en rose med torne. For det er ikke længere nok med din vanlige forførelsesteknik ('skal vi knalde?') og dine godt indarbejdede sexrutiner (kys-kys, pille-pille, ind med dyret, til den hoster - i weekenden eventuelt suppleret med lidt pligtskyldig oralsex).

Nu forventes det, at du spenderer formuer på plyshåndjern, blindfold, reb, klemmer, gabestokke, sexgynger, piske og kæder. Sex tager pludselig tid - tid som du ellers kan bruge i redskabsskuret eller foran en Champions League-kamp.

Læs:

Se også: Dyrker sex efter manuskript

3. Roller
Du er med på, at kvinder elsker maskeballer og temafester, hvor alle skal komme udklædt sørøvere, gangstere eller ludere. Men du føler dig alligevel lidt fjollet, når du står i læder-g-streng, maske og pisk og forsøger at leve dig ind i rollen som dominerende alfahan. Du vil egentlig meget hellere vil ligge i ske og hviske søde ord, mens du lister den ind.

Læs:

Se også: 6 tegn på du er en mand - måske

4: Dialog
Og så er der også den pinagtige dialog, der får skolerevyen til at lyde som Royal Shakespeare Company, som I skal indstudere før seancerne:

'Så sagde vi, at du siger, 'sæt dig på alle fire, tøs', og så sagde vi, at jeg siger, 'åh nej, Master, ikke nu', og så siger du, 'så får du pisken at smage, slave!' Og ikke mindst den uundgåelige, spontane: 'Av for satan i helvede også - ikke så hårdt!' Og så videre, indtil I glemmer, hvorfor I overhovedet gik igang med projektet. Hvilket vist var noget med sex.

Se også: Giv plads til både luder og Madonna

5. Kursus
Hun har fået blod på tanden, og hun har indset, at jeres forestillingsevner og s/m-teknikker er mangelfulde. Så ligesom forrige år, da hun blev tiltrukket af tango, eller sidste år, da tantra var trendy, trækker hun dig med til foredrag.

Bondage-foredraget er akkurat ligeså usexet og selvhøjtideligt som keramikforløbet i AOF-regi, I var på for tre år siden. Det er vist også de samme slags publikummer. Den ene halvdel de allerede omvendte, som har fundet Sandheden med BDSM (eller keramik), den anden er 50-årige Politiken-pædagoger, der har deres vrangvillige partnere med på slæb.

Du er ved at kaste op af kedsomhed. Din kæreste vil i Silvan og købe bondagereb bagefter.

Sexperterne 12. sep 2012 Se også: TV: Bliv tændt helt ud i fingerspidserne

6. Mander dig op
Hvis du kommer helskindet igennem det fortabte rollespil, de tåkrummende dialoger og laaaaangsstrakte seancer, hvor du spiller alt det, du ikke er til daglig - en 'rigtig' mand - påtager du dig også rollen en tirsdag eftermiddag i november.

Du siger: 'Du kan selv hente ungerne.' Du siger: 'Jeg køber sgu en rød sportsvogn.' Du siger: 'Jeg vil have en bøf og et blowjob.'

Læs:

Sexperterne 6. aug 2012 Se også: Seks grunde til at hade parforhold

Det gør du kun en gang. De øjne, hun sender, er ikke med i manuskriptet. Det vrede udtryk kommer af ægte harme. Hun himler derefter overbærende og siger: 'Skatter, husk lige at købe en liter minimælk, når du kører hjem fra forældremødet.'

Og pludselig blev det hverdag igen. Et øjeblik glemte du, at du kun skal være en mand, når hun siger, du skal være det.

I dit stille sind begynder du at fantasere om s/m-grotter og 24/7-ordninger:

Sexperterne 23. jan 2012 Se også: Dorthe er kinky 24 timer i døgnet

Har du på trods af disse advarsler lyst til at prøve s/m-universet af, så har erotiksitet side6.dk samlet gear og grej, der gør dig til Christian Grey for en aften: Læs mere her

Afstemning

Mand: Har du lyst til at lege med s/m?

Afstemning

Kvinde: Har du lyst til at lege med s/m?

Ny 'Fifty Shades of Grey' på vej?

På et pressemøde, der pushede et soundtrack til 'Fifty Shades'-trilogien, i New York mandag aften fortalte forfatteren bag, ' E. L. James, at hun er i gang med at skrive en ny erotisk bog.

Det skriver booksnreview.com.

Det bliver en omskrivning af hendes første roman, og den vil være sjovere end 'Fifty Shades.'

Samtidig oplyste James, at hun ikke er afvisende over at lave en opfølger på trilogien, der i den engelsksprogede udgave har solgt mindst 41 millioner eks.

Samtidig er der mange spekulationer om den meget hypede, kommende filmatisering af s/m-bøgerne. Dels nævnes stjerner som Ryan Gosling, Christian Bale, Matt Bomer, Robert Pattinson samt pornomodellen James Deen som mulige bud på Christian Grey-rollen, dels er Bret Easton Ellis og David Cronenberg hvisket som henholdvis manuskriptforfatter og instruktør.

Ansvarshavende chefredaktør: Poul Madsen Følg @pomaEB Ledende digital redaktør: Anders Refnov EKSTRA-redaktør: Lisbeth Langwadt Følg @langwadt Nyhedsredaktør lige nu: Steffan Kærulf Frandsen Kontakt Ekstra Bladet

Ekstra Bladet - Rådhuspladsen 37 - 1785 København V - Telefon: 33 11 13 13 - Fax: 33 14 10 00 - CVR nr. 26 93 36 76

Udgiver: JP/Politikens Hus A/S | Om Ekstra Bladet | Ophavsret | Persondata politik