Her er hun klar til dig

Sexologen opfordrer til, at man dyrker kvindens cvklus

SEXPERT-TV: Her er kvinden frækkest
1/2
Næste »

-- Over artiklen her relateret Sexpert-tv: Nyd hendes cyklus --

En kvindes sexlyst og humor kan svinge svinge langt mere end en mands. Især hvis hun ikke bruger p-piller og lignende. Men i stedet for at se denne rutchetur som et uforståeligt irritationsmoment, skal man i stedet nyde det naturlige rush, som de kvindelige kønshormoner er skyld i.

Det mener sexologen Signe V. Bentzen, der her forklarer den kvindelige cyklus i store træk og hvorfor den er så sjov:

– Kvindens månedlige cyklus er langt mere interessant og handler om meget mere end den månedlige blødning, alle raske kvinder i den fødedygtige alder oplever. Når vi har ægløsning, som er begyndelsen på vores cyklus, så frigives et æg fra den ene af æggestokkene (i nogle tilfælde to æg).

Ægget skal befrugtes indenfor den periode, det tager at nå frem til selve livmoderen. Derfor hjælper naturen ekstra meget til i denne periode:

– Kvinden bliver ganske simpelt mere kåd i disse fem dage. Hendes libido er større. Lysten til sex er større og mere nærværende. Hun bliver også mere modig i disse dage, hvilket ikke mindst betyder, at også bad boys med gode alfa-han-egenskaber, som hun ellers ville afvise som useriøse eller ligefrem uegnede partnere, kommer i hendes søgelys.

– Hun bliver altså mere flirtende overfor mænd (og kvinder) hun finder tiltrækkende og faktisk virker hun også mere tiltrækkende i denne periode. Man dufter bedre og stemmen er lidt lysere og blødere. Også ansigtet ændrer form og rødmer lidt mere underægløsning munden bliver rødere og mere fyldig.

Se også: Her har hun flest frække fantasier

Udfordrende
Der er også større tendens til, at kvinder går klædt lidt mere udfordrende under ægløsning, forklarer sexologen. En mere sjov end flatterende undersøgelse har vist, at kvinder med ægløsning har sværere ved at kapere kønne piger i deres nærhed, end når de ikke har ægløsning. Kvinder er generelt også mere utroskab i den fertile periode end i den øvrige tid.

Så man skal finde sin kvindes ægløsning - og så holde sig væk resten af tiden?

– Nej, det ville da være synd - både for dig og hende. For selvfølgelig har hun også lyst udenfor ægløsning, der er bare mere gang i den der. Nogle kvinder føler sig faktisk meget sensuelle og kvindelige, når de har menstruation, og vil byde sex velkommen netop der - hvor det i øvrigt er mindre risikabelt at dyrke sex end lige efter menstruationen, hvor ægløsningen finder sted.

Så du anbefaler kvinder at prøve en pause for p-piller og andre hormonpræparater

– P-piller nultiller alt dette her. Der er ganske vist blødning, men det skyldes blot atman holder pause i p-pillerne. Der er altså ingen cyklus, når man spiser p-piller. Og rigtigt mange kvinder oplever faktisk, at deres sexlyst ændrer sig og endda forsvinder når de spiser p-piller, selv de moderne, som ikke har særligt meget kunstigt kønshormon i sig.

– Bagsiden af at lade naturen gå sin gang kan være, at nogle kvinder oplever at voldsomt PMS forud for menstruationen eller at de bliver triste og/eller har voldsomme smerter under menstruation (oftest mest på 2. dagen) og derfor med fordel kan undlade at holde pause i at spise p-pillerne, hvis det sker i samråd med lægen.

– Men generelt synes jeg at man skal finde andre måder at beskytte sig på. Omkostningerne ved IKKE at have en naturlig cyklus er ret omfattende - og desuden er der øget risiko for blodpropper og visse typer kræft.

Test din cyklus
Du kan teste, om du har ægløsning ved disse metoder. Ægløsning sker cirka 14 dage efter cyklussens begyndelse - menstruationens første dag. Har du uregelmæssige menstruationer, kan du teste din sekret mellem tommel og pegefingre. Hvis dit sekret kan trækkes langt og sejt, så er du fertil, hvis det ’knækker’ ved kort afstand mellem fingrene og virker tykt og usmidigt, så er du på et mindre fertilt sted i din cyklus.

Du kan købe ægløsningstests i de fleste supermarkeder. Tag testen med nogle dages mellemrum. Registrer i øvrigt selv hvordan dit humør, sexlyst, sekret og adfærd ændrer sig over en cyklus. Det er ret sjovt at kunne følge med.

Lap-dance studiet
Et studie fra 2007 blandt strippere viste en sammenhæng mellem ægløsning og drikkepenge. I studiet fik forskere en række dansere til at dagbod drikkepenge i to måneder.

Samtidig skulle de have styr på deres menstruationscyklus.

Man fandt ud af, at danserne næsten fik dobbelt så mange drikkepenge under ægløsning i forhold til når de var mindst fertile.

Dette tyder på, at kvinder er mest attraktive, når de er allermest frugtbare.

Se også: Her vil kvinder penetreres

Se også: Ny forskning: Kvinder vilde med machomænd - en gang om måneden

shutterstock_169104380.jpg Kys & kærlighed - 5. feb. 2016 Disse kvinder er mest frygtet af andre kvinder

Læs også

Følg Ekstra Bladet Sexperterne

- så giver vi dig noget at tale om

Følg Ekstra Bladet Sexperterne
Seneste i Sexperterne
Mest læste i Sexperterne
Seneste i Signes brevkasse
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Linette K. Jespersen
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen