Sexperterne

Sådan undgår I at kede jer i sengen

Selv i de bedste parforhold kan sexlivet blive lidt trist: Men sexologen kommer med frække tips, der kan holde kedsomheden stangen

1/2
Næste »

-- Relateret Sexpert-tv over artiklen her: Sådan fornyer I jer i sengen --

Selv de mest fyrige og passionerede par kan opleve, at kedsomheden sniger sig ind i sengen i takt med, at parret lærer hinanden at kende bedre og bedre.

Men ifølge sexolog og parterapeut Signe V. Bentzen kan man gøre en del for at forhindre, at man keder sig selv og hinanden i sengen

- Kedsomheden er langt mere udbredt, ikke mindst blandt kvinder, end de fleste tror. Man skulle jo tro, at voksne, intelligente mennesker kunne undgå dette, men kedsomheden sniger sig ind i langt de fleste forhold, fordi vi fra naturens hånd er dovne anlagt.

- Vores krop er gearet til at finde de mest energi-effektive måder at gøre ting på. På den måde kan vi lade kroppen gøre, hvad den skal, og begynde at fokusere på at lære andre ting. Det er det samme, der skete, da vi lærte at cykle eller spise med kniv og gaffel; så snart vores krop forstod, hvad den skulle, holdt vi op med at tænke på det.

Mønster
- Det er desværre lidt det samme, der sker med sex. Det betyder, at efter de første to-tre gange vi har sex med et nyt menneske, så har kroppene lært, hvad der skal ske. Den kender nu "mønstret". det betyder at vi begynder at kunne slappe af og nyde det bedre, men det er samtidigt begyndelsen til den kedsomhed, der kan risikere at tage livet af sexlivet senere hen.

De fleste mennesker taler jo ikke rigtigt om sex med deres partner. De fleste har denne her romantiske drøm om, at fantastisk sex er noget, der bare sker, når ’alting’ (deres partner!) er helt rigtigt, forklarer Bentzen.

- Mange synes jo, at sex er en ren fysisk ting. Men det ville være det samme som at sige, at det at tale med nogen kun er noget, der foregår i hals og mund. Sex er i allerhøjeste grad en mental øvelse, der kræver indre opmærksomhed, fantasi og kommunikation med din partner for at blive optimal.

Sexologens tre øvelser, der stopper kedsomhed

Kommunikation
Tal om sex sammen. Både i og udenfor sengen. Det behøver ikke være vanvittigt kløgtigt for at virke i sengen. Men prøv om du ikke kan udtrykke noget af det, du oplever, fx at han ser så stærk ud, når han tager dig, eller at hendes bryster føles åh så bløde i dine hænder.

Du kan også med stor fordel anerkende det, hun gør, eller måden han slikker dig, ved at bruge flere lyde eller støn. Et par ’ja ja, eller ’bliv ved’ undervejs gør underværker for kampmoralen og gør, at din partner ikke er i tvivl om, at det, hun gør, fungerer rigtigt for dig fx under oralsex.

Opmærksomhed
Selvom sex selvfølgeligt også handler om at kunne slappe af og bare nyde, så bliver det altså sjovere, hvis du er opmærksom undervejs. Mærk efter hvad du har brug for, så du kan fortælle din partner det - enten mens I har sex eller når I snakker om sex udenfor sengen.

Ret også din opmærksomhed mod din partner; hvordan reagerer han fx på dine kærtegn? Hvilke bevægelser bruger han hvornår? Hvornår er hun maksimalt ophidset - både meget våd OG har et meget hævet (blødt) køn?

Fantasi
Når du er helt opmærksom og ikke bare går i ’robot-mode’, så begynder din fantasi at arbejde. Hvis du tør lytte, så stiller spørgsmål som: ’Er dette her dejligt for dig? Hvad kunne gøre det endnu mere lækkert for dig? Hvordan kan jeg få endnu mere ud af dette her? Hvad er det, jeg længes efter? Hvordan skal han røre ved mig, så jeg føler mig mest begæret og mest elsket? 

Fantasien er i virkeligheden det, som kræver mest mod. For hvis vi også tør begynde at besvare denne slags spørgsmål - for os selv, men OGSÅ sammen med vores partner, og når vi begynder at prøve os frem med nogle af de svar eller ideer, som vi kommer op med, ja så begynder vi at få has på den rædsomme kedsomhed.

HERUNDER SEXPERT-TV: Sexkontrakten får sexlivet tilbage på sporet

shutterstock_340764065.jpg Sexperterne - 24. nov. 2015 Drop de frække fantasier i sengen og find nærværet frem

Untitled-2nn.gif Sexperterne - 17. maj 2015 TV: Få styr på din seksuelle intelligens

shutterstock_268562348.jpg Sexperterne - 13. maj 2015 Skridt for skridt: Udvid din sexhorisont

Følg Ekstra Bladet Sexperterne

- så giver vi dig noget at tale om

Følg Ekstra Bladet Sexperterne

Seneste i Signes brevkasse

Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Kim Vangkilde
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen