SMS Tip

Vejret i dag:

Kærestepotentiale eller hurtig sexsvale?

Lad ikke forelskelsen overdøve faresignalerne, når du møder en ny fyr

10:48 - 20. jan. 2010 | Karen Seneca

Det er først, når man er parat til at dele sin seng og sit liv med en kæreste, at man møder en, der også er det. Og her er det godt at udsætte dem for kæreste-testen.

Kig på dig selv

Hvilke egenskaber holder du mest af ved dig selv? At du er omsorgsfuld, varm og rummelig? Hvis det er det, skal du finde en med samme karaktertræk. En rummelig og åben person vil få det vanskeligt i et forhold med en mistænksom type, som sjældent orker at have nogen på besøg.

Noter fem af dine bedste karaktertræk på et stykke papir. Og vid, at din kommende kæreste helst skal indeholde nogle af dem. Så kan det godt være, at han har flyveører, men hvad gør det, hvis han indeholder lige netop de ting, der betyder mest for dig?

Fjorten dage er alt, der skal til. Så ved man, om man har fundet en potentiel kæreste eller om det er bedst at trække sig. I hvert fald hvis man holder øjne og ører åbne.

Desværre er det sjældent, at vi gør det, når vi lige har mødt en ny mand eller kvinde. Vi har ikke lyst til at se sandheden i øjnene – hvis sandheden er, at han eller hun slet ikke er noget for os. Så hellere fortsætte forelskelsen og svæve på suset.

– Bare fordi der er kemi fra starten, betyder det ikke, at man er forelsket. Ofte er det sådan, at jo hurtigere man tiltrækkes, des mere sandsynlighed er der for, at man har mødt en, der trigger ens mønster enten fra barndommen eller med tidligere kærester, siger Joan Ørting.

Men man skal ikke gå på kompromis med kærligheden. For mange nederlag gør ondt i længden.

Er han god nok
Singler ryger tit i den fælde, at de forelsker sig hovedkulds i den første, den bedste, de møder. Drømmen om den store kærlighed er så intens, at man kun bruger hjertet og underlivet til at tænke med. Man bliver afhængig af det dope, forelskelsen er, så når man møder en, der sætter forelskelsesstofferne i gang, holder man fast, selv om man ikke aner, hvem det er, man har kastet sig over.

– Tænk: ’Er han interessant nok for mig?’ I stedet for: ’Er jeg interessant nok for ham?’ Det handler om modenhed – at have hovedet med. Og der skal ikke mange minutters interview for at finde ud af, hvem man har med at gøre, siger Joan Ørting.

– Man kan spørge til personens interesser og livsstil. Hvis han svarer, at han elsker at se sport i tv, ringer alarmklokkerne måske allerede. Eller hvis hun går helt vildt op i sundhed, er det måske uforeneligt med din livsstil.

Hvis man vil undgå at havne i kløerne på den forkerte, handler det ikke kun om at lytte til personen og sig selv. Men også om at være opmærksom på signalerne. Lugter han af alkohol, hver gang I mødes, kan det være, at han drikker for meget. Kommer han for sent eller aflyser i sidste øjeblik, er han heller ikke pålidelig i kærlighedssager. Og så er der hans familieforhold:

– Familieforhold er vigtige. Er han uvenner med sine forældre? Ser han ikke sine børn? Man skal ikke gå i seng med nogen, der har større problemer end en selv. Man arver folks fortid. Hvis man bliver kæreste med en pige, der er svigtet af sin far, vil det svigt klistre til jeres forhold, så du hele tiden skal rette op på fortiden, forklarer Joan Ørting.

Alarmklokkerne bør også ringe, hvis han ikke har en omgangskreds, bliver understøttet økonomisk af sine forældre eller ikke har nogle lidenskaber.

En anden måde at pejle sig ind på vedkommende er at kigge på hjemmet. Hvis du selv er bohemetypen, bliver det aldrig godt at flytte sammen med en, der holder af at bo sterilt, hvidt og upersonligt.

Utro eller utrolig
Kæreste potentiale-test er også at spørge til hans tidligere forhold: Har du nogensinde været utro? Hvem forlod hvem i tidligere forhold? Hvorfor har du aldrig været gift eller fået børn, når du er 45?

Og så er sex vigtigt ikke mindst.

– Så længe begge kører løs på forelskelsesstofferne, endorfiner, de første måneder, er sexen som regel god. Og de mørke sider af ens seksualitet forsvinder for en tid, men når det bliver hverdag, kommer de tilbage. Derfor er det en god ide at spørge ind til sex. Hvad er man til? Vil man tage eller tages, fortæller Joan Ørting.

Til sidst: Bemærk, hvordan du selv bliver sammen med personen. Føler du dig tykkere, end du plejer? Er du nervøs for dine lugte? Bliver du hæmmet sammen med ham?

– Det er så let med den rigtige partner. Man føler, man kan være sig selv og bliver endnu mere i balance end før. Det er ikke nødvendigt at opstille regler for, hvornår man må ringe eller regne ud, hvem der ringede først. Han får en til at føle sig godt tilpas, hvor den forkerte får en til at føle sig usikker.


Hvilke egenskaber holder du mest af ved dig selv? At du er omsorgsfuld, varm og rummelig? Hvis det er det, skal du finde en med samme karaktertræk. En rummelig og åben person vil få det vanskeligt i et forhold med en mistænksom type, som sjældent orker at have nogen på besøg.

Noter fem af dine bedste karaktertræk på et stykke papir. Og vid, at din kommende kæreste helst skal indeholde nogle af dem. Så kan det godt være, at han har flyveører, men hvad gør det, hvis han indeholder lige netop de ting, der betyder mest for dig?

Annonce

  • Mest læste på ekstrabladet.dk lige nu

Annonce

Annonce

Annonce

Img