Tilbage til mobilsitet
Indlæser...

Sådan giver du hende tantra-massage

Erotisk massage kan få jer i den syvende himmel - her er jeres guide

11:54, 15. aug 2011 | Karen Seneca

Annonce

Yoni og lingam.

Det virker som spøjse begreber, men det er hinduistisk sanskrit for henholdsvis kvindens og mandens kønsdele. Og yoni-massage har vundet mere og mere indpas i den vestlige verden. Også i Danmark, hvor flere har uddannet sig i og udfører den meget intime form for massage.

Målet er lidt forenklet at give modtageren større kropsbevidsthed og lade ham eller hende opdage nye erogene zoner. Men der er mange bonuseffekter, som par sagtens kan tage til sig, hvis de giver hinanden massage på og omkring kønsdelene. Man får en ny måde at røre ved hinanden på, lærer at slappe af og bruge sin nye viden i sexlivet.

Når massagen udføres, er det vigtigt, at modtageren ved, der ikke forventes noget af ham/hende. Modtageren skal bare modtage – ikke give noget igen. Rummet, det foregår i, skal være hyggeligt og varmt. Ingen telefoner, men derimod masser af bløde puder, rolig musik og levende lys. Det er også en god ide at have olie og håndklæder inden for rækkevidde.

Lad hende ligge på maven. Sæt dig på hendes højre side og træk vejret dybt og roligt sammen. Giv hende massage med lange strøg over hele kroppen, før du går til hendes køn. Vend hende om og masser hendes ansigt og bryster blidt. I det hele taget skal du sørge for at massere brysterne, maven og andre steder på kroppen indimellem selve yoni-massagen, så hendes seksuelle energi flytter sig. Slip tankerne og gør hende klar til at modtage.

Læs: Tantrasex er trendy

1: Støt hende med puder under knæene og en pude under hoften. Hun skal nu sprede sine ben og bøje sine knæ.

2: Lad din venstre hånd dække hendes kønsdele og før højre hånd til hendes bryst. Træk vejret sammen og se hinanden i øjnene.

3: Lad nu venstre hånd dække venusbjerget og ydre kønslæber med let spredte fingre. Hæld olie på håndryggen, så olien siver ned mellem fingrene. Spred olien ved at lave lange, blide strøg fra mellemkødet til ’trekantsområdet’. Begynd forsigtigt at massere venusbjerget, vibrér med hånden, hiv lidt i hårene, pust på hårene. Tryk forsigtigt de ydre kønslæber mellem tommel- og pegefinger og glid hele vejen op og ned ad kønslæberne. Stræk vævet, hiv blidt og massér. Det føles rart, når der masseres på begge kønslæber på en gang. Gør det samme ved de indre kønslæber – giv dig god tid.

4: Før pegefingeren i små bevægelser mellem de indre og ydre kønslæber. Gør det flere gange. Til sidst kan du køre hele vejen rundt – fra klitoris og så rundt, som var det en racerbane – først med uret, så mod. Gå til klitoris – tryk på den, som du ville trykke på en dørklokke, gør det nogle gange. Lav små, forsigtige bevægelser rundt om klitoris – forestil dig, du går rundt om et ur startende ved kl. 12 oven over klitoris, tættest på venusbjerget. Lad spidsen af langemand vandre langsomt fra mellemkødet op mellem indre kønslæber, over klitorishovedet – lav denne berøring flere gange.

5: Placér højre pegefinger foran skedeindgangen, mens du masserer et andet sted på kroppen med venstre hånd. Kom glidecreme eller olie på pegefingeren og før den langsomt ind i skeden. Udforsk og masser forsigtigt indersiden og bevæg dig meget langsomt op. Tag dig god tid, vær blid, og føl op og ned og til siderne. Variér dybde, hastighed og tryk.

6: Hold håndfladen opad og før eventuelt også langemand ind. Undersøg området lige under kønsbenet. Det er et rillet område, som føles næsten som den rillede del i din gane. Her findes G-punktet, som du kan trykke, presse og massere.

7:8: Slut massagen ved at lægge din venstre hånd på hendes hjerte og højre på hendes kønsdele. Træk vejret dybt sammen. Slip hende forsigtigt, dæk hende med en dyne eller et tæppe og lad hende hvile sig lidt – eventuelt i ske, hvor du ligger bag hende.

Læs: Intimmassage er godt for dit sexliv

Annonce