For en sommerpige som Maria dur efteråret bare ikke rigtigt. Det kolde vejr
bider sig ind i Side 9-pigens kinder, så hun holder sig indendørs så meget
som muligt.
– I det her lortevejr er det ikke værd at være udenfor. Så jeg nusser om mig selv herhjemme eller hygger med veninderne, siger Maria og indrømmer, at hun er en rigtig 'hyggemor' over for pigerne.
– Det kommer med titlen. Jeg er nemlig uddannet kok, forklarer hun og remser opskriften på en hyggeaften op:
– Jeg elsker jo at lave varm kakao, bage boller og tænde op i brændeovnen. Det er rigtig vigtigt at skabe en hyggelig stemning, selv om nogle mænd ikke altid forstår hvorfor, siger Maria med et fnis.
