Persondata politik

Viagra pga hendes store kønslæber

Jeg blev meget overrasket, første gang jeg så og mærkede dem. Det tog faktisk min lyst til sex med hende

Signe V. Bentzen

Seneste i Signes brevkasse

Mest læste i Signes brevkasse

Hej Signe
Jeg har været kæreste med en sød pige i fire år. Vi er et par rundt de 50 år. Hun har nogle meget store indre kønslæber.

Jeg blev meget overrasket, første gang jeg så og mærkede dem. Det tog faktisk min lyst til sex med hende. Det første halve år havde vi kikset sex, da jeg ikke kunne få den op og stå, da det var svært at finde vej til vagina pga de indre læber.

Jeg begyndte så at tage Viagra uden at fortælle hende det. Det hjalp, og det har været fantastisk siden.

For et år siden fandt hun mine Viagra piller. Nu er hun overbevist om, at jeg bruger dem på andre piger. Det har jeg aldrig gjort, og det kan jeg ikke finde på. Jeg har bare sagt, at det giver hendes og mit sexliv et pift.

Jeg vil derfor fortælle hende sandheden, at jeg faktisk gør det, da hendes udseende dernede gør, at jeg ikke kan blive så opstemt.

Er det klogt at fortælle hende, hvorfor jeg bruger Viagra med hende?

Mvh den rådvilde

Kære Rådvilde
Kvinders kønslæber er unikke som fingeraftryk - ikke to er ens. De kan være bitte små, de kan være svumende, krøllede, glatte, uens, tykke, rosa, brune, violette, rødlige.

Vulva kan have former der ligner vifter, orkideer, roser, hjerter osv. Jeg har set kvinder med læber så store, at de ikke kunne cykle og kvinder som har fået dem skamferet væk.

Jeg har set hvor sjovt/trist det er, når man kan se, at modellerne i en pornofilm tilsyneladende har den samme plastik-kirurg. Kedeligt og kunstigt at se på, er der nogle. der mener.

Jeg tror, dit problem hænger sammen med, at du muligvis ikke har set så mange forskellige kvinder så tæt på, som du nu oplever din kæreste. Tendensen i pornofilm har jo været at få kvinderne til at ligne et underligt gennemsnit så meget som muligt i de senere år, så det er der ikke noget at sige til.

Så jeg vil anbefale dig/jer at tage en åben snak med din kæreste om dit problem. For jeg mener problemet altså, at det ligger i, at du bare ikke er vant til så frodige kønslæber. Jeg vil anbefale, at I sammen går på opdagelse i vulvaens forunderlige verden og undersøger, hvor forskellige og smukke, kvinders køn ser ud.

Jeg sender dig et link til nogle skønne illustrationer af vulva som min gode kollega den verdensberømte Betty Dodson har bedrevet.

Kh Signe

http://www.scarleteen.com/resource/advice/betty_dodsons_vulva_illustrations

Skriv til Signes brevkasse

Skriv dit spørgsmål i feltet og klik på knappen 'Send'. Du bestemmer selv, om du vil være anonym. Vi forbeholder os retten til at redigere og offentliggøre dit spørgsmål. Ikke alle får svar.

Ansvarshavende chefredaktør: Poul Madsen Ledende digital redaktør: Anders Refnov EKSTRA-redaktør: Lisbeth Langwadt Nyhedsredaktør lige nu: Kim Vangkilde Kontakt Ekstra Bladet

Ekstra Bladet - Rådhuspladsen 37 - 1785 København V - Telefon: 33 11 13 13 - Fax: 33 14 10 00 - CVR nr. 26 93 36 76

Udgiver: JP/Politikens Hus A/S | Om Ekstra Bladet | Ophavsret | Persondata politik