Spring til menuen (accesskey 1) Spring til menuen (accesskey 2) Spring til indhold (accesskey 3) Spring til søgefelt (accesskey 4) Spring til højrekolonnen (accesskey 5)

Kæresten er for tyk

Hvordan får jeg ham til at tabe sig?

Seneste i Signes brevkasse

Mest læste i Signes brevkasse

Hej Signe
Jeg er en mand, der er kæreste med en 20 år ældre mand. Vi elsker hinanden meget, men da han er blevet skilt fra sin kone, har han taget meget på, 15-20 kg på maven. Hvordan får jeg ham til at tabe sig? De mange kilo er frustrerende i seksuelle stillinger.

Knus Tyren

Kære Tyren
Det kunne godt lyde, som om din kæreste trøstespiser lidt. Selv om han er lykkelig for at springe ud, kan han meget vel være lidt ude af balance. Rigtigt mange af os tyer til en eller anden trøst, når vi oplever at være lidt utrygge eller kede af det.

Måske drikker vi lidt mere, end vi plejer, eller shopper lidt for meget - eller spiser. Altsammen for at dulme den uro, vi føler. Derfor vil jeg foreslå, at I tager en snak om, hvordan det hele føles for ham.

Måske føler han sig usikker, utryg eller måske ensom eller forkert, fordi han tror, at han SKAL være glad hele tiden, nu han endeligt er sprunget ud. Måske savner han dele af sit gamle liv og har det svært med det.

Hvis kiloene er et symptom, som jeg tror, så skal han først finde ud af, hvilke tanker som gør ham urolig, før han slipper sin trøst, ellers vil en slankekur i bedste fald slet ikke virke, og i værste fald vil kuren udløse sværere nedture.

Kh Signe

Skriv til Signes brevkasse

Skriv dit spørgsmål i feltet og klik på knappen 'Send'. Du bestemmer selv, om du vil være anonym. Vi forbeholder os retten til at redigere og offentliggøre dit spørgsmål. Ikke alle får svar.

Redaktør: Mette Fleckner EKSTRA-redaktør: Lisbeth Langwadt
Ansvarshavende chefredaktør: Poul Madsen

Ekstra Bladet - Rådhuspladsen 37 - 1785 København V - Telefon: 33 11 13 13 - Fax: 33 14 10 00 - CVR nr. 26 93 36 76

Udgiver: JP/Politikens Hus A/S | Om Ekstra Bladet | Ophavsret | Persondata politik