Sådan rider du en mand

Signe lærer ung pige at ride

Hej Signe
Jeg er en pige på 17 år, som har fået mig en dejlig kæreste. Jeg har haft sex med ham nogle gange, men er det normalt, at man ikke kan mærke ham på samme måde, når jeg rider ham, som når vi bruger missionærstillingen?

Pigen

Kære Pige
Ja. Det er ret normalt, at nogle stillinger stimulerer os mere end andre. Nogle stillinger giver fx ikke lige så god stimulation af klitoris - til gengæld føles de måske frække oppe i hovedet eller ser godt ud inde i spejlet.

Det er meget individuelt, hvad der rammer rigtigt. Dvs den stilling, som vil få din veninde A til at synge af englefryd, gør absolut intet for veninde B. For arkitekturen på hver eneste køn er unik -på samme måde med hver konstellation af, hvordan denne mand er bygget og hvordan denne kvinde er sat sammen.

Rammer hans kønsben, mave og penis de helt rigtige (dejlige) steder på og inde i dig? Nogle gange skal der kun et lille vrid til med hoften, eller at man sidder lidt længere bagud, eller at man gnider sig mere henover ham fremfor at 'hoppe og og ned' (som aldrig har gjort synderligt meget for kvindens fysiske stimulation!).

Du kan prøve dette, når du sidder deroppe næste gang: Vigtigst - glem alt om, hvordan han gerne vil have dig til at bevæge dig, eller hvordan du 'tror' man skal bevæge sig (fx som de gør på pornofilm). Det har intet at gøre med, hvordan den erfarne kvinde, der kender sin krop godt, rider en mand for sin egen fornøjelses skyld.

Begynd med at sidde-ligge helt stille oven på ham. For at få størst mulig kontakt med hans køn, er det godt at ligge dine ben ned langs med hans og evt. 'hooke' hans ben med dine knæ/skinneben, så presset imod hans krop bliver størst muligt.

Ret dig så til, så dine følsomme punkter i dit køn har så meget kontakt med hans krop, som muligt. Og bed ham bare ligge helt stille og lade dig 'lige prøve noget af'. Luk øjnene. Fokuser på, hvordan det føles i dit køn.

Begynd så at bevæge dig lige så stille. Prøv at gnid dit køn ned mod ham så meget som muligt. Lav så langsomme 'bollebevægelser' med dit bækken.

De kan gå 'frem og tilbage' eller rundt i halve eller hele cirkler, eller de kan 'svinge' lidt fra side til side, lave ottetaller. Du prøver dig bare frem. Måske bliver han utålmodig og vil forsøge at få dig til at lave op-og-ned-bevægelser, fordi hans diller mister noget af den dejlige stimulation, som han plejer at få ved hoppe-op-og-ned-teknikken. Det er jo ok.

Når først du har lært, hvordan det er godt for dig, kan du sagtens veksle imellem at give ham den stimulation, som han har glæde af og så de teknikker, som gør det godt for dig. I sidste ende skal begge jo have størst mulig glæde ud af at gå i seng med hinanden. Rigtig god fornøjelse!

Kh Signe

kommentarer
Vis kommentarer

Skriv til Signes brevkasse

Skriv dit spørgsmål i feltet. Beskriv dit problem og husk din alder og klik på knappen 'Send'. Du bestemmer selv, om du vil være anonym. Vi forbeholder os retten til at redigere og offentliggøre dit spørgsmål. Ingen får svar direkte, idet de udvalgte breve bringes her.

Mest læste i Signes brevkasse
Hent flere
Seneste Nyt
Mest læste på Ekstra Bladet
Swipebånd Signes brevkasse
Seneste i Signes brevkasse
Seneste i Sex & samliv
Hent flere
Mest læste i Sex & samliv
Hent flere