Persondata politik
Aviskonkurrence

Børn har ret – også i Grønland

Grønlandske børn kræver bedre rettigheder

Seneste nyheder i Skole

Seneste i flash!

Seneste i Sport

 

I Grønland har 39 unge grønlændere mellem 13 og 15 år netop afsluttet en uges workshop med fokus på børns rettigheder. De unge er blandt andet blevet spurgt, hvad de mener, er den største udfordring for børn og unge i Grønland, og svarene tyder desværre på, at Grønlands børn og unge bakser med alvorlige problemer. Ifølge 13-årige Niclas Vinter Sørens er det største problem for Grønlands børn, at deres forældre drikker. Han tilføjer: ”Der er også for mange børn, der bliver misbrugt”. Flere af de unge grønlændere udtaler desuden, at der er børn, som ikke får nok at spise, og børn hvis forældre har svært ved at tage sig ordentligt af dem. Børnene savner generelt trygge rammer.

Børnekonventionen – en international aftale om børns rettigheder, som både Grønland og Danmark er en del af – fastslår, at børn og unge har ret til ikke at blive udsat for nogen former for vold eller misbrug, og at børn har ret til beskyttelse og omsorg. Ifølge Børnekonventionen er det i første omgang barnets forældres opgave at sørge for barnet, men hvis forældrene ikke er i stand til dette, så skal staten gå ind og sikre barnets velfærd.

I Grønland er det dermed de grønlandske myndigheders opgave at opretholde børns rettigheder, og de 39 unge grønlændere vil derfor fremlægge deres forslag til forbedringer af børns rettigheder for den grønlandske socialminister.

Foreningen Grønlandske Børn gør opmærksom på, at også flere grønlandske forældre i Danmark har problemer med psykisk sygdom, vold og misbrug. Det har naturligvis haft konsekvenser for børnene i familierne, og flere børn er nu blevet fjernet fra deres familier mens andre familier modtager støtte til at sørge for deres børn.

Ansvarshavende chefredaktør: Poul Madsen Ledende digital redaktør: Anders Refnov EKSTRA-redaktør: Lisbeth Langwadt Nyhedsredaktør lige nu: Linette K. Jespersen Kontakt Ekstra Bladet

Ekstra Bladet - Rådhuspladsen 37 - 1785 København V - Telefon: 33 11 13 13 - Fax: 33 14 10 00 - CVR nr. 26 93 36 76

Udgiver: JP/Politikens Hus A/S | Om Ekstra Bladet | Ophavsret | Persondata politik