Persondata politik

Sådan gik finalerne

De rette vindere: Johannesskolen og Havrehedskolen på toppen det næste år

« Forrige
Næste »
 

Se den nye gruppe: Ekstra Bladet - Fodbold, fodbold, fodbold HER !

Så er stilheden efterhånden ved at lægge sig over Parken. Det efter et brag af en finalefest - leveret af fire glimrende fodboldhold og en feststemt ballademager i ordjonglør Yepha.

Her kan du nu læse alt om den store dag.

Du kan passende starte med at tjekke den kæmpe bunke af finalebilleder ud ovenfor!

LÆS OGSÅ: Kanonkongen

De to kampe endte således:

- Brøndbyvester Skole - Havrehedskolen 2-3 (2-2)
- Hjørring Private Realskole - Johannesskolen 1-4 (1-1)

Prisvinderne kan du tjekke ud ude til højre.

LÆS OGSÅ: Fynsk forår i Parken

Dørene til Parken blev slået op kl. 12.00, og da strømmede et hav af skoleelever ind for at finde en god plads på tribunen. De skulle være klar til pigekampens kick-off kl. 13.10! Og de fremmødte tilskuere blev virkelig ikke skuffet, da de 28 spillere og trænere trådte ind på Parkens veltrimmede plæne. Solen skinnede fra en skyfrihimmel, og hujen og heppen hørtes overalt. Rammerne var intet mindre end perfekte!

Pigefinalen

Havrehedskolen startede med at sætte sig på kampen og kom frem til et par chancer her og der. Uden scoringer til følge dog. På tilskuernerækkerne kunne man dog høre Brøndby-råb på Brøndby-råb! På banen fortsatte specielt lynfarlige Katrine Bendixen med at sætte Brøndbyvester-tøserne under press. Hun scorede dog ikke på sine forsøg. Det gjorde søster Laura til gengæld! Efter 20 minutters spil hamrede hun bolden flot i kassen uden chance for Isabella Schwartz i Brøndby-målet.

Havrehedskolens spillere havde virkelig fået den rigtige støvle ud af sengen. Camilla Eriksen tryllede, mens Anna-Sofie Jørgensen tordnede op og ned ad højresiden - efter behag. Hun var virkelig i hopla! Pludselig fik hun sin anden assist i kampen, da hun fandt kæmpetalentet Sofie Grave, der sikkert satte kuglen i nettet - 2-0 til Fyns stolthed.

LÆS OGSÅ: Bamsefar er så rar

Blot et par minutter efter kom Brøndbyvester dog for alvor med i kampen. Freja Sørensen sendte en kanonkugle af et langskud afsted, som sejlede over Havrehed-keeperen. Det tændte Brøndby-tøserne, som fik gang i deres velsmurte spil. Lige inden pausen fik de endda udlignet, da Trine Borup flot lobbede bolden over en fremadstormende Havrehed-målmand. Så var der spænding igen! 2-2 ved pausen.

2. halvleg blev lidt mindre begivenhedsrig, men stadig præget af rigtig lækkert spil. Tilskuerne måtte nøjes med et enkelt mål, da Katrine Bendixen ikke ville stå tilbage for søster og derfor scorede det afgørende mål til 3-2. Fortjent sejr til Morud-pigerne!

LÆS OGSÅ: Rapstjerne i Parken

Drengefinalen

Drengene havde altså noget at leve op til. Og det gjorde de med maner! Allerede to minutter og 56 sekunder inde i kampen faldt første mål. Det var den hyperfarlige Hjørring-10'er Jannik Pohl, der igen igen igen havde fundet vej til netmaskerne. Den føring holdt dog kun i otte minutter, da talentfulde Nicolai Mamsen flugtede bolden i kassen for Johannesskolen. Hvilket genialt timet mål på et flot indlæg.

Resten af 1. halvleg bølgede frem og tilbage - dog uden flere mål. Begge holdene havde individualister, der diskede op med lækre detajler. Blandt andre Philip Zinckernagel var helt outstanding!

Kort inde i de sidste 30. minutter leverede han dagens detajle - og måske det flotteste finalemål i turneringens historie. Johannesskolen fik frispark et par meter fra feltet, og det tog Philip sig kærligt af, da han med en følt kattepote sendte bolden forbi muren og op i venstre målhjørne. Overliggeren ryster nok stadig. Et kvarter efter scorede Philip sit andet mål i kampen, da han tog en Messi-solotur og sendte bolden i mål. 4-1.

Hjørring-holdet forsøgte sporadisk at komme frem til chancer, men det blev aldrig rigtig farligt. Det skabte plads bagude, og den udnyttede Philip Zinckernagel til at fremtvinge et straffespark - som han dog selv brændte. Der kom ikke flere mål i kampen, som altså blev vundet af Frederiksberg-drengene.

LÆS OGSÅ: ULYKKELIG: Skadet i finalen

Det var altså to fortjente vindere, vi fandt i årets finaler. De viste klassen, da det gjaldt! Vi glæder os allerede til august, hvor vi starter op igen. Husk at få din skole tilmeldt og klar til da!

Selvom turneringen er færdig for i år, betyder det langt fra, at Ekstra Bladet Skolefodbold helt lukker og slukker. Du kan stadig følge med på vores Facebook-side.

Og hvis du er helt tosset med fodbold kan du endda joine vores nye Facebook-side for drenge og piger, der elsker at snakke fodbold.

Prisvindere

Michael Laudrups Teknikerpris

- Philip Zinckernagel, Johannesskolen
- Sofie Grave, Havrehedskolen

Fairplay

- Ruben Winther, Hjørring Private Realskole
- Ellen Jørgensen, Havrehedskolen

Fighterpokal

- Freja Sørensen, Brøndbyvester Skole
- Jacob Pedersen, Hjørring Private Realskole

Man of the Match (publikumsprisen)

- Jannik Pohl, Hjørring Private Realskole
- Anna-Sofie Jørgensen, Havrehedskolen

Ansvarshavende chefredaktør: Poul Madsen Ledende digital redaktør: Anders Refnov EKSTRA-redaktør: Lisbeth Langwadt Nyhedsredaktør lige nu: Peter Roelsgaard Kontakt Ekstra Bladet

Ekstra Bladet - Rådhuspladsen 37 - 1785 København V - Telefon: 33 11 13 13 - Fax: 33 14 10 00 - CVR nr. 26 93 36 76

Udgiver: JP/Politikens Hus A/S | Om Ekstra Bladet | Ophavsret | Persondata politik