Skolefodbold

Vind en rejse til Daniel Aggers Liverpool

Indsend en fodboldvideo til Talentjagten 2009 og vind en rejse til England!

13:25 - 28. sep. 2009 | Sebastian Stryhn Kjeldtoft

- Vind en rejse til Liverpool i England. Læs nedenunder, hvordan du deltager i konkurrencen!

Del

Er du et talent?
Vil du vinde en rejse til England? Skolefodbold søger to talenter - en dreng og en pige - fra årets turnering, som vi flyver til Liverpools berømte fodboldakademi i England.

Om dagen hjælper nogle af verdens bedste trænere dig med at udvikle dit spil. Og efter træning vil Liverpol-scout Jimmy Hansen vise dig klubben indefra. Stå i omklædningsrummet på Anfield Stadion, hvor spillere som Daniel Agger og Jamie Carragher klæder om inden kamp.

Det skal du gøre
Få dine forældre, lærer eller venner til at optage en video, hvor du viser hvad du er bedst til med en fodbold. Jongler, dribl, skyd på mål, eller hvad du kan finde på. Du kan hente inspiration i videoerne fra sidste år - klik på linket til højre.

- Når videoen er optaget, sender du den til skolefodbold@eb.dk sammen med en begrundelse for, hvorfor netop du er et talent.

Betingelser
Du skal være deltager i Ekstra Bladet Skolefodbold 2009 og være frisk på en tur til England, du aldrig vil glemme. Videoen du sender må max være 3 minutter lang. Vi søger alle slags fodboldspillere, så vis hvad der gør netop dig til Liverpools næste store talent. Vinderne må desuden tage en forælder eller værge med på turen.

- Skynd dig at indsende dit bud, måske er det netop din fodbolddrøm vi opfylder!

Søg i artikler:

Annonce

Seneste i Skolefodbold

 

Sport

flash!



Img