Landsholdets Jakob Poulsen havde karrierens første store kampe i Ekstra
Bladets Skolefodbold
11:23 - 11. okt. 2009
|
Sebastian Stryhn Kjeldtoft
- Jakob Poulsen lykønskes af Søren Larsen efter 1-0 målet mod Sverige. Foto: Lars Poulsen
Hvem er landsholdets mest uundværlige spiller?
Thomas Sørensen
5%
Daniel Agger
23%
Christian Poulsen
45%
Thomas Kahlenberg
1%
Martin Jørgensen
1%
Jon Dahl Tomasson
2%
Dennis Rommedahl
3%
Nicklas Bendtner
19%
-
Der er mange stjernestunder på fodboldhimlen i Jakob Poulsens karriere.
'Afrika'-målet i lørdags, hvor Jakob blev matchvinder i 1-0 sejren mod Sverige
og sendte Danmark til VM, må betegnes som det største. Men også andre
oplevelser lyser godt op på den fodboldglade jydes nethinde. Ikke mindst de
tre års deltagelse i Ekstra Bladet Skolefodbold i år'ene 1997-1999 for
Næsbjerg Skole.
– Det var helt klart et højdepunkt i min skoletid. Ikke at jeg havde noget
imod at gå i skole, men jeg ville hellere spille fodbold, forklarer Jakob
Poulsen, der i dag brillerer for Superligaens tophold, AGF.
Og trods mere end ti år og et utal af kampe på bagen, husker Jakob stadig det
stærke firkløver, der udgjorde stammen på skoleholdet tre år i træk:
– Ud over mig var det Anders Egholm (SønderjyskE), Nicolai Høgh (Esbjerg fB)
og Peter Hofmann (Næsbjerg). Tre af os spiller betalt fodbold i dag, så det
siger lidt om den talentmasse, vi faktisk havde på holdet.
Fed opbakning
På trods af holdets store potentiale, nåede Jakob & co. dog
aldrig videre til slutrunden.
– Jeg har modtaget fidusbamsen og har den stadig liggende. Det fede var jo at
spille på hjemmebane for hele skolen. Der var altid fed opbakning fra skolen
– de fleste elever plejede at få fri for at se os spille.
– Vi var i en kredssemifinale, det var nok det største, men tabte så.
– Vi stødte altid ind i Fourfeldtskolen fra Esbjerg eller Bakkevejen fra
Bramming, som altid gik videre fra vores kreds.
– Hele Fourfeldtskolens hold bestod af spillere fra Esbjerg fB, og de var
ganske enkelt bare bedre end os, vurderer Jakob ærligt.
– Men det sidste år skulle vi være nået længere. Vi røg ud i anden runde til
Sct. Jacobi Skole i Varde. Dem burde vi have slået, fortæller Jakob med en
trist mine.
Holland tur-retur
Kun to år og otte dage efter den uheldige kamp debuterede Jakob Poulsen som
et stjerneskud for Esbjergs førstehold i Superligaen.
– Esbjerg var den naturlige vej for os Næsbjerg-spillere. Jeg spillede
ungdomsfodbold der og kendte hele klubben.
– Det var en gode base at starte fra, tæt på familien og vennerne, fortæller
Jakob om de seks år i fiskerbyen, inden han røg på himmelflugt til SC
Heerenveen i Holland.
Det blev desværre aldrig den store sportslige succes i Holland, selv om Jakob
og kæresten var glade for landet og klubben. Om forskellen på dansk og
hollandsk fodbold fortæller Jakob:
– Det hele er mere professionelt i Holland, både organisationen og
tilskuermængden til kampene. Danmark er dog heldigvis ved at komme godt med.
– Den største forskel er dog måden at spille fodbold på. Det er mere
mand-mand-orienteret, hvor det i Danmark er meget zoneopdækning.
Det blev til 60 kampe på to et halvt år, deraf de fleste som indskifter. Da
den nye træner fortalte Jakob, at han ikke havde udsigt til mere spilletid,
pakkede Poulsen tasken og vendte blikket mod sit kære Jylland. Destinationen
blev Smilets By – Århus. Et klogt valg, skulle det vise sig.
Landsholdet det største
– Man skulle tro, skiftet til AGF var et skridt tilbage rent sportsligt.
– Men det viste sig at være et skridt frem, nu hvor jeg er blevet udtaget på
landsholdet, siger Jakob med stolthed i stemmen.
Stoltheden er da også begrundet. Efter en god sæson i Århus og den store
indsats i landskampen mod Sverige, har eksperterne stået i kø for at rose
den 25-årige midtbanefighter.
– Det er en drengedrøm at spille på landsholdet og tilmed blive rost for det.
Sådan vil jeg gerne spille hver gang, griner Jakob.
For står det til Jakob Poulsen, er der stadig masser af plads til flere
stjernestunder på den jyske nattehimmel