Turneringens første kredsfinale blev en dyst mellem profilerne. Læs om dem her!
17:58 - 03. nov. 2009
|
Oliver Wulff Thomsen
- Profilanalyse: Frederik 'Morfar' Holst med overskægget til venstre i en duel med Frederik Larsen. Foto: Jakob Jørgensen
Rødkilde Skole lagde kunstgræs til en meget kold og spændende fodboldkamp mod
Lindehøjskolen. Men selv om der er 11 mand på begge hold, var det især to
spillere, der udmærkede sig:
Frederik ’’Morfar’’ Holst som simpelthen har en
moustache som en ældre herre, og dermed øgenavnet, dominerede fuldstændig
nede i forsvaret og holdt Lindehøjskolen væk fra chancer i store dele af
kampen. Efter 10 minutters spil tog ’Morfar’ sagen i egen hånd, da han
driblede fire mand, spillede en 1-2 med en medspiller og efterfølgende
klappede den sikkert ned i venstre hjørne til 1-0.
Lindehøjskolen havde dog også en stjerne på holdet. Frederik
Larsen blev kort efter spillet fri ned langs kanten, hvor han tog et par
træk og udlignede til 1-1 på et skud, der var fuldstændigt uden for målmand
Daniel Bodos rækkevidde. Efter målet til 1-1 pressede Lindehøjskolen
ekstremt højt fremme på banen. Det betalte sig for dem, da Frederik Larsen
midt i en klumpspilssituation opsnapper bolden og sparker den stille og
roligt ind.
Morfar er en enmandshær
Fem minutter senere får Rødkilde Skole et frispark, som Frederik 'Morfar'
Holst selvsagt tager. Han lægger bowlingkuglen indover, hvor den rammer en
fire-fem kegler i forsvaret, inden den ryger ind til 2-2.
Det slår dog ikke LIndehøjskolen ud, de fortsætter det høje pres. Det kastede
flere gode chancer af sig, men bolden ville ikke ind. Der kommer ingen
forløsning inden slutfløjt - de to hold skal dyste i
straffesparkskonkurrence.
Rødkilde Skole skifter målmand, så det er Morfar Holst, der kommer ind på
kassen. Men han bliver udplaceret på første skud. Han sparker selv næste
skud - og brænder. Det er ikke den bedste start for Rødkilde Skole.
Straffesparksafgørelsen går slag i slag, men 'Morfar' formår ikke at redde
dagen for Rødkilde Skole, der til sidst taber 4-6. Der er dog ingen tvivl
om, at Frederik Larsen og Frederik 'Morfar' Holst var de helt store profiler
i kampen.