Skole ads Haribo Sol Gryn Stadium Coca Cola TV2 Sport Adidas

Her er din slutrunde

På denne side kan du læse om de tilbageværende 16 hold, der til foråret skal dyste om at nå finalerne i Parken

20:56 - 01. dec. 2009 | Sebastian Stryhn Kjeldtoft

- Vi er i slutrunden! Få dig et overblik over forårskampene her. Foto: Henrik Schou

Del

Kvartfinale 1 - Piger Vest
Holmegårdskolen - Ungdomsskolen Ry


Holmegårdskolen:
Mille Knudsens hattrick i kredsfinalen mod Sortebakkeskolen sendte pigerne videre til slutrunden i årets turnering, men hele otte forskellige piger har scoret for pigerne. Et homogent og solidt hold med skarpe folk i forsvaret.


Ungdomsskolen Ry:
Ry udraderede Sct. Ibs Skole i deres kredsfinale, hvor særligt 14-årige Sille Dam brændte igennem med sin hurtighed og farlighed foran målet. Ungdomsskolen Ry har siden 2004 spillet 40 kampe i turneringen med en samlet målscore på 124-11 og to finalesejre. I turneringen 2009/2010 er der kun scoret et mål mod dem. De har selv lavet 33 styk.



Kvartfinale 1 - Drenge Vest
Ungdomscenter Herning - Fjerritslev Skole


Ungdomscenter Herning:
Kredsfinalen mod Bregnbjergskolen var første kamp, hvor Ungdomscenteret ikke lukkede mål ind i en kamp. Den usikre defensiv opvejes dog af den farlige offensive duo Daniel Saemala og Abukar Hashi Mohamed.


Fjerritslev Skole:
Med en målscore på 14-4 er Fjerritslev et af de mindst målfarlige slutrundehold. Holdet vandt knebent kredsfinalen 2-1, og måtte i de to kampe forinden ud i straffesparksafgørelse for at avancere. Rasmus Kirk & Co. har kniven for struben - kan de fortsætte med at snige sig over målstregen?



Kvartfinale 2 - Piger Vest
Hørup Centralskole - Kroggårdsskolen


Hørup Centralskole:
Hørup består kun af spillere fra 7. og 8. klasse. Det er derfor meget imponerende, at de nu er med i slutrunden, hvor piger fra 10. klasse også deltager. Freja Dahl og Mette Iversen er et farligt makkerpar i angrebet - holdet har således en målscore på hele 39-2.

Kroggårdsskolen:
Tøserne fra Fyn vandt kredsfinalen 2-0 over Bogense Skole. Begge mål blev sat ind af holdets kun 12-årige stjerne Kamilla Ørskov, der er noteret for 16 mål i turneringen. Det hele hviler dog ikke på Kamilla - syv forskellige spillere har scoret for holdet, der er meget angrebsfarligt.



Kvartfinale 2 - Drenge Vest
Kerteminde Skole - Stilling Skole


Kerteminde Skole:
Kerteminde har den tidligere landstræner Richard Møller Nielsens barnebarn på holdet, men topscorer Hadi Ali stjæler billedet med sine 13 mål. Fynboerne har et stærkt kollektiv, hvor talentmassen er spredt ud på mange spillere.


Stilling Skole:
10-3 er ingen imponerende målscore, når man skal vise tænder i en slutrunde. Stilling Skole vandt en kneben straffesparksafgørelse mod Rønde Skole i kredsfinalen, men kan de samle holdet bag målscorerne Jamil Said og Stefan Pedersen, kan alt ske.



Kvartfinale 3 - Drenge Øst
Pilehaveskolen - Lindehøjskolen


Pilehaveskolen:
Lars Jacobsen minder meget om OB's Peter Utaka, da han formår at score i stort set hver eneste kamp for Pilehaven. Målscoren på 14-6 er dog langt fra imponerende, og forsvaret vakler til tider. Der skal arbejdes, hvis holdet skal i Parken.


Lindehøjskolen:
Skolen vandt turneringen i 2002 og kan desuden glæde sig over at huse en landsholdsspiller. 14-årige Mads Aaqvist fra FCK huserer i forsvaret på både U-16 landsholdet og sit skolehold. Frederik Larsen bliver bare ved med at knalde kasser ind, han er nu oppe på 14 mål i turneringen.



Kvartfinale 3 - Piger Øst
Mørkhøjskolen - Svaneskolen


Mørkhøjskolen:
Pigerne fra Mørkhøj gik i semifinalen igennem en af de mest vanvittige kampe i årets turnering. Den meget lige kamp endte 8-8, men Mørkhøjpigerne trak det længste strå i straffesparksafgørelsen. Julie Svensson Magelund og Cecilie Klüver Thim Jensen er målslugerne på holdet.


Svaneskolen:
Pigerne vandt overlegent kredsfinalen 10-1 over Vejlebroskolen. Svaneskolen fra Væggersløse kan takke deres to livsfarlige folk i front, der hver stod for fire mål i afstraffelsen. Mathilde Hermann Bak med 18 mål og Laura Kofoed Ljung Pedersen med 14 er sammen nærmest umulige at stoppe.



Kvartfinale 4 - Drenge Øst
Egeskolen - Marievangskolen


Egeskolen:
Sidste års mestre. Når Egeskolens kollektiv folder sig ud, skal modstanderne som regel modtage krisehjælp i pausen. Turneringens topscorer Mathias Kjærulff er ustoppelig - han har indtil videre scoret 29 mål i turneringen. Det er dog oplæggeren Morten Larsen, der fodrer Mathias med fantastiske afleveringer. Skal egetræet væltes, må udeholdet finde en måde at stoppe de to profiler.




Marievangskolen:
Slagelse-holdet møder op med en 21-6 målscore, hvor Sean Karalic har sat de otte ind. De sidste to kampe har dog været dramaer med straffesparksafgørelse i kredssemifinalen og en kneben 1-0 sejr i i kredsfinalen. Der skal helt andre takter til i slutrunden.



Kvartfinale 4 - Piger Øst
Nyrupskolen - Hellebækskolen


Nyrupskolen:
Pigerne har et kompakt defensiv, der først begyndte at lukke mål ind i kredssemifinalen mod Antvorskov Skole - og målscoren på 38-4 er immervæk imponerende så langt inde i turneringen. Træner Erik Elmelund har 101 sejre i sine 116 pigekampe, og han har fundet to målpiger i Celina Sand og Alberte Vestergaard.


Hellebækskolen:
Ti forskellige tøser har scoret for Hellebækskolen, så modstanderholdene får svært ved at neutralisere de målfarlige Hellebækkere. Julie Wargo er dog holdets store profil, da hun med 13 mål tegner sig for majoriteten af holdets målscore på 33-6.

Søg:




Seneste gallerier i Skolefodbold

Skolefodbold

Vidste du...

994 drengehold og 743 pigehold deltog i 2008.

Skolefodbold konkurrencer

Seneste i Skolefodbold

Seneste fra Ekstra Bladet Skole

flash!

Sport

Img