Skolefodbold

DBU partner med Ekstra Bladet

Fremtidssikring: Fodboldforbundet vil udvikle nye landsholdsspillere

16:25 - 04. aug. 2010 | Opd. 16:11 | Henrik Schou

DBU's generalsekretær Jim Stjerne Hansen glæder sig til skolefodbold i efteråret. (Foto: Andreas Szlavik)

Del

Ekstra Bladet Skolefodbold og Dansk Boldspil Union går nu sammen om at drive verdens største skolefodboldturnering. Turneringen vil stadig hedde det samme, som den har gjort siden 1961, men driften vil ligge hos DBU, der i forvejen driver en lang række andre turneringer.

- Vi er meget glade for sammen med Ekstra Bladet at kunne udvikle skolefodbolden yderligere til gavn for dansk fodbold, siger generalsekretær i DBU Jim Stjerne Hansen, der begrunder interessen med de unges store frafald i fodboldklubberne:

- Gruppen af de unge er svære at fastholde, de finder på andre ting at lave, Flere end hver anden danske dreng er på et tidspunkt med i en fodboldklub, men mange af dem falder fra i 12-13-års-alderen. Og her kommer Ekstra Bladet Skolefodbold så ind i billedet.

DBU har i forvejen en lang række tiltag for børn. Fodboldskoler, Pigeraketten og meget andet. Med tilføjelsen af skolefodbolden er alle aldersgrupper nået. Det var den sidste brik, der manglede.

Vil have fat på de unge

- Vi håber selvfølgelig også at få fat i nogle af de unge, der ikke spiller fodbold i klub. Her har der især hos pigerne været et kæmpe boom og et konstant stigende medlemstal.

- Den store ære kan vi dele med Ekstra Bladet, siger Jim Stjerne Hansen, der minder om, at det overordnede slogan for DBU er 'fra leg til landshold', hvilket i den grad passer på en turnering, som for det meste kun er leg og sjov med skoleholdet.

Men som også har haft deltagelse af langt de fleste af de spillere, der siden er endt på de forskellige landshold. schou@eb.dkLæs også tillægget med reportagen fra finalerne i skolefodbold-turneringen

Søg i artikler:

Annonce

Seneste i Skolefodbold

 

Sport

flash!



Img