Skolefodbold

Første skole smidt ud

Den nye aldersgrænse: Lergravsparkens Skole brugte ulovlig spiller og blev dømt som taber trods sejr i kampen

17:07 - 03. sep. 2010 | Henrik Schou

Der uddeles røde kort til skoler, der bruger ulovlige spillere. (Anders Brohus/POLFOTO)

Del

Højdevangens Skole og Lergravsparkens Skole spillede et drama af et lokalopgør på Amager.

Drengenes dyst måtte afgøres på straffe, som Lergravsparkens Skole til sidst vandt. Desværre blev de senere dømt som tabere, da de havde brugt en spiller, der er fyldt 16 år før 1. august i år.

Var advaret

Peter Krogh fra Højdevangens Skole er ny træner for skoleholdet. Han talte før kampen med Lergravsparkens Skole, der mindede ham om de nye regler.

- Efter kampen kommer nogle af mine elever hen og siger, at de kender en af de andre fra Facebook. Her står der, at han er fra juli 1994, så han ikke på spille på holdet.

- Det siger jeg så til den anden lærer, der lover at undersøge det med det samme. Efter en time ringer han og siger, den er god nok. Men han vidste det virkelig ikke på forhånd, det er jeg helt, helt sikker på, siger Peter Krogh og fortsætter:

- Vi havde selv undladt at tage en af vores bedste spillere med, som er blevet 16 før 1 august. Det er da en trist baggrund at gå videre på, men regler er regler.

LÆS REGLERNE HER:

Ekstra Bladet Skolefodbold har i år indført nye regler. De betyder:

INGEN SPILLERE MÅ VÆRE FYLDT 16 ÅR FØR 1. AUGUST I ÅR!

Bruges der spillere, som før 1. august er blevet 16 år, så er det at betragte som en ulovlig spiller. På samme måde som hvis en spiller med karantæne bruges - eller en fra en anden skole. Resultatet er det samme: Skolen taber med det samme kampen 3-0 og er ude af turneringen.

Farvel til 10. klasser?

Der vil være meget få 10.klasses skoler, der kan stille et helt hold med spillere, som ikke overtræder reglen. Møder jeres hold en af de skoler, så tag snakken med træner/holdleder, når I arrangerer kampen. Vi vil så gerne undgå dumme fejl og smide hele hold ud.

Så husk nu jer selv, jeres kammerater og lærere på de nye regler. Det er så trist, hvis en dum fejl skal koste skolen og de andre elever en masse fede oplevelser.

Er der problemer eller klager, skal de rettes direkte til DBU - senest inden kl.24 på kampdagen. Klik på knappen "Kontakt".

Der kan IKKE dispenseres fra disse regler under nogen omstændigheder.

Søg i artikler:

Seneste gallerier i Skolefodbold

Annonce

Seneste i Skolefodbold

 

Sport

flash!

Seneste fra Ekstra Bladet Skole



Img