Nyheder

I år vil Edin i Parken

Drenge-kvartfinale: Grønvangskolen er på vej til revanche sidste års semfinale-exit

  • Edin (i sort) netter! (Foto: Henrik Schou)
Edin (i sort) netter! (Foto: Henrik Schou)
1/2
Næste »

OVERLUND (ekstrabladet.dk): Det værste nederlag i Ekstra Bladets Skolefodbold er uden tvivl semifinalen. Det er nemlig der, at oplevelsen med at spille finalen i Parken er så tæt på, og pludselig bare så langt væk.

Spørg bare drengene fra Vejen-skolen Grønvangskolen. For et år siden tabte de semifinalen til Hjørring Private Realskole. Nu står holdet igen i den vigtigste kamp i Ekstra Bladets Skolefodbold. Det står klart efter sejren på 2-1 over Overlund Skole, der efterhånden som kampen skred frem blev omdøbt til Underlund af de vittige tilskuere fra Vejen.

Se det store galleri fra kampen

Edin Skenderoski, der scorede til 1-0 i Viborg-forstaden, står dermed over for sin revanche.

- Jeg havde det rigtig dårligt i over en uge, da vi røg ud sidste år. Jeg brændte selv en stor chance, der kunne have afgjort kampen.

Derfor måtte han se finalen på tv.

- Jeg tænkte hele tiden på, at det kunne have været mig, der spillede derinde. Det var mega dårligt, siger Edin.

LÆS OGSÅ: Fra sygehus til sejr

Edin er klar over, at Grønvangskolen skal spille bedre, hvis de skal videre, når semifinalen spilles på onsdag.

- Vi skal udnytte vores chancer. I dag var vores første berøringer ikke særlig gode. Vi skal spille meget bedre end i dag.

Det har han ret i, for selv om Vejen-spillerne var en klasse over Overlund Skole, så blev det ikke til de store chance. En af dem scorede Edin dog selv på.

- Det var lidt klumpet, og jeg skød bare. Det var rigtig fedt at score i så tæt en kamp, sagde han efter kampen.

Efter sejren i kvartfinalen, så har Edin kun et mål.

- Det kunne være fedt at spille i Parken, siger han.

Bliv fan på Facebook

Læs også Skolefodbold

Instagram#skolefodbold

Skolefodbold på facebook

Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør lige nu:Peter Roelsgaard
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen
Udgiver:JP/Politikens Hus A/S
Alt på ekstrabladet.dk