Helte: Hunderup-drengene er blevet superstjerner på skolen, og det har
de ikke noget imod
16:54 - 18. apr. 2012
|
Mathilde Miller
Alexander Hemmingsen (til venstre) kan nu prøve Parken af - ligesom hans far tidligere har gjort. (Foto: Henrik Schou)
- Vi havde håbet på at kunne holde skansen, men vi vidste jo godt, at det
ville blive svært, fortalte en lykkelig Alexander Hemmingsen, efter at han
sammen med resten af Hunderup-drengene havde spillet sig i Parken med en
sejr over Grønvangskolen fra Vejen. På 1-0.
Fedt når folk kigger
I modsætning til jyderne, som prøvede at spille semifinale sidste år, er det
første gang, at Odense-drengene er med i slutspillet. Mange af drengene har
dog rutine fra diverse fynske elitehold. Men ifølge flere af spillerne er
det helt anderledes at spille skolefodbold.
LÆS OGSÅ: Tavs
topscorer
- Det er vildt fedt, at der kommer så mange og kigger, fortalte Alexander
Hemmingsen.
Kan I mærke på skolen, at det er noget lidt specielt, det I har opnået?
- Ja da, vi er superstjerner på skolen, sagde han med et smørret smil, som
afslører sandheden i hans udsagn. Samtidig kom to drenge hen og proklamerede
deres venskab med Alexander til Ekstra Bladets udsendte.
Tag dig sammen far
Hvis Alexanders Hemmingsen efternavn lyder bekendt, er det forståeligt. Hans
far er den tidligere OB-legende og nuværende træner i Randers, Michael
Hemmingsen
- Han ville virkelig gerne have været her, men det kunne han ikke, fortalte
Hemmingsen junior efter kampen.
Tror du, at han kommer i Parken?
- Det skal han sku. Så må han få fri. Ej, så må han tage sig sammen, lød det
fra Hunderups nummer 11.
LÆS OGSÅ: Vejen
til Parken
Finalen spilles 26. april.
Bliv fan på
Facebook